IstedgadeOvergiverSigAldrig

113

somme. Som Eksempel paa de sidste kan vi nævne en Brand­ udrykning til Dybbølsgade 18 paa Folkestrejkens første Dag. I Brandvæsenets Aarsberetning 1944—45 findes Til­ fældet refereret paa følgende Maade: „Branden meldt-es som Husild fra Kælder til Kvist, hvor­ efter der afsendtes vagthavende Brandinspektør (Jalser) samt Sprøjte, Stige, Tender og Røgdykkertender fra Sta­ tion V. Det viste sig a t være et Baal paa Gaden bestaaende at ituslaaede Møbler, der efter Folks Udsagn hidrørte fra en „Nazi-Lejlighed“. Ved Ankomsten til Brandstedet peb Folk ad Brandvæsenet. Der forekom Tilraab som „Nazi- svin“, „Skruebrækkere“ m. m. Det var haabløst a t tænke paa Iværksættelse a f Slukningsarbejde, hvorfor Køretøjerne beordredes hjem, hvilket udløste en voldsom Begejstring hos Folkemængden, der raabte Hurra. Folk løb fra Fortovet hen og slog den vagthavende Inspektør paa Skulderen og raabte: „De er vel nok en Guttermand!“ En Mand puttede en Cigar i Haanden paa ham og raabte: „Brandmanden skal have Tobak!“ eller noget i den Retning, hvorpaa andre stop­ pede Cigarer og Cerutter i Hænderne paa ham, en Tobaks- tildeling, der virkede særlig overvældende paa vedkommende Brandinspektør, idet denne ikke var Ryger.“ Formentlig stammede Tobakken fra en af de plyndrede Butiker, men derfor var Meningen jo lige god.

En Politimand om Politimæné.

Politiet pustede ud. Det havde været strenge Dage. De øverste ængstede Myndigheder havde givet forskellige rigo­ ristiske Ordrer, som Poiltiet paa Vesterbro havde fortolket i Retning af den stø rst mulige Lempelighed. Betjentenes H jerte var hos Befolkningen, derfor var det saa som saa med Slagkraften, hvilket Befolkningen ogsaa gennem-

Istedgade overgiver sig aldrig 8