IstedgadeOvergiverSigAldrig

115

Vi har allerede antydet, a t Befolkningen stillede sig for- staaende overfor Politiets Holdning. Naar Politiet havde Kniplerne fremme, var man klar over, a t det nærmest var for et Syns Skyld. Derfor gjorde man ogsaa Opgaven lettere for Politiet ved a t vige uden a t prøve paa at sætte haardt mod haardt. Det gælder med faa Undtagelser. Ved flere Lejligheder indlod Politiet sig ligefrem paa a t underhandle med Befolkningens tilfældige Repræsentanter. Til Gengæld var Politiet ilde anskrevet hos Nazisterne. Det fremgaar med al ønskelig Tydelighed af en Artikel i „National-Socialisten“, hvori det bl. a. hedder: „Til Skam og Skændsel for Københavns Politi maa det siges, a t der ikke f. Eks. paa Vesterbro blev rø rt en Haand fra den Side for a t feje Underverdenen bort, koste, hvad det koste vilde. Man saa roligt til, a t Ekscesserne gik deres Gang, „det var jo kun Nazi­ sterne, det gik ud over“ . . . Omtrent nøgen maatte en Damefrisørinde i Istedgade flygte fra sin Forretning og sit Hjem fo r a t redde Livet.“ Sort Børs med Vand. Vi har skrevet, a t Vesterbro var helt rolig den 4. Juli. Det passer kun i Forholdet til Tyskerne, udadtil. Indadtil var der adskillige Mellemværender, som skulde gøres op. Det drejede sig bl. a. om Personer, som havde vist en uheldig Optræden under Folkestrejken. Saaledes slog man en Klo i alle dem, der havde lavet Sort Børs-Forretninger og udnyttet den almindelige Mangel paa Mad og Drikke. Blandt andet tog man fa t paa en Handlende, som havde solgt Vand og taget 1 Kr. pr. Spand. Hvis han saa endda havde hentet Vandet langt borte og lag t Kræfter til, men han havde ganske simpelt tappet det i sin dybe Kælder paa Resterne af det Tryk, der ikke lod Vandet naa op til andre