IstedgadeOvergiverSigAldrig

117

Blomster yaa Gaden.

Endelig kommer vi til et Forhold, som fortjener særlig Omtale. Det blev under de urolige Dage Skik a t lægge Blomster de Steder i Gaderne, hvor en Dansker — paa den rigtige Side — var bleven dræbt. Ofte dannede Buketter og Kranse en hel lille Høj. I Istedgade antog Demonstra­ tionen de mest aggressive Former. Ungdommen tog Brosten fra nedrevne Barrikader og omhegnede Blomsterhøjen. E t Sted dannede Brostenene et Kors, over hvilket der med Kridt stod skrevet: „Myrdet af tyske Snigmordere“. Der skulde i Forvejen næsten in tet til a t tirre Tyskerne, saa man kan forstaa, a t disse „Gravsteder“ hidsede Ty­ skerne op til vildt Raseri. De skød paa Fokl, der stod i Nær­ heden af saadanne Blomsterhøje, enten der var fem eller kun en, og de anholdt Folk og tvang dem med Pistolen i Ryggen til a t „rydde Gaden“. Det danske Politi blev tvun­ gen til a t fjerne Blomsterne i deres Udrykningsvogne. Det hændte forøvrigt, a t Blomsterne endte ude paa de engelske Flyvergrave. I Dagbladene, som udkom efter Folkestrejken, blev der indrykket Dødsannoncer af et særlig Præg, f. Eks.: „Min kære Mand og Søn er pludselig gaaet fra os den 2. Juli.“ Disse „pludselige“ Dødsfald fra Folkestrejkens blodige Dage var ikke til a t tage fejl af. Det var Ofre for tyske Kugler.

Made with