IstedgadeOvergiverSigAldrig

10 Bier. Paa Gaden protesterede man snart sammen med en, snart sammen med en anden. Meget havde man i den sidste Tid fundet sig i, meningsløs Schalburgtage og oprørende Dødsdomme over unge Mennesker, der i hvert Fald efter dansk Lov kun kunde hensættes i Fængsel — hvis man endelig blev tvunget til a t dømme dem. Og nu var man bleven spærret inde allesammen. E t politisk modent Folk blev behandlet som uartige Børn i en Børnehave. Spærre­ tiden var en Uanstændighed, som man ikke kunde tage imod uden a t tabe Ansigtet. Man reagerede, og man reagerede voldsomt. Det første Oprørssignal kom fra Burmeister & Wain. Ar­ bejderne tog uden videre tidligt fri som E rstatn ing for de „indelukkede“ Timer. Dette bragte Broerne og Amager i Bevægelse, men Vesterbro med Istedgade laa i Spidsen, idet det var her, Sporvognsdriften blev afbrudt. A d ,d e tomme Spor naaede Generalstrejken hu rtig t Byen over. Alle regnede med voldsomme Repressalier fra Tyskernes Side. Gennem de illegale Blade fik man a t vide, a t Dr. Best i Raseri havde udtalt, a t han skulde kue København med Pisk, saa a t Byen ikke rejste sig mere. Ligeledes sivede det ud, at han omgikkes med Planer om a t bombe Vesterbro fra Luften som den Bydel, hvorfra den værste Uro udgik. Senere Meddelelser tyder paa, at der var Realiteter bag Rygtet. Men skønt Istedgade levende kunde forestille sig Rædsleme, hvis en saadan Plan kom til Udførelse, saa drøf­ tede man alligevel Muligheden i humoristisk-drastiske Ven­ dinger, sagde f. Eks., „at der kunde laves en køn Gang Hindbær-Marmelade i det tætbefolkede Kvarter“, men man lod sig ikke skræmme til at indtage en ydmyg Holdning. Dr. Best rasede, men — „Istedgade overgav sig aldrig“.