IstedgadeOvergiverSigAldrig

128

Oehlenschlægersgade drønede som en Megafon af Hurra- raab, og nu svingede Kongebilen ind i Istedgade. Den gamle Konge, som havde delt Ydmygelserne med Landets øvrige Befolkning, smilte og hilste, og Børnene raabte, saa deres Lunger var ved a t sprænges. Det var Æventyret, som deres Fader og Moder havde skabt, da Tyskerne var i Landet, og som nu endelig udfoldede sig pludseligt og betagende. Uvilkaarligt begyndte Istedgade a t synge første Vers af „Kong Christian“. Inden man havde slu tte t af oppe ved Oehlenschlægersgade, var Bilen helt nede ved Gasværksvej. Der var saa mange, Kongen skulde hilse paa, a t han maatte økonomisere med Kræfterne. Men skønt det ikke blev til meget mere end et Glimt, var Istedgade dog tilfreds. Der var vist Gaden Hæder, og den havde som e t Spejl sendt Hæderen tilbage. Men ogsaa Udlandet huskede Istedgade. P aa Aarsdagen for Kapitulationen kom det berømmelige Royal Air Force Band hertil, dels for a t paradere paa Amalienborg, dels for a t spille for Istedgade. Det sidste var et udtrykkeligt engelsk Ønske. Og for endnu en Dag overgav Istedgade sig, men til Venner. Her skal ikke gives nogen Beskrivelse af 1 Aarsdagens jublende Fest, Linjerne skal kun trækkes op for saa vidt Istedgade angaar. Med Istedgade menes stadig i videste Omfang Vesterbro. Vejret var underskønt, Istedgade i Hu­ mør fra Morgenstunden. Asfaltballet i Skydebanegade be­ gyndte før Tiden. Da R.A.F. Band om Eftermiddagen kom marcherende med Wing Commander O’Donnel i Spidsen fra Gasværkvej ad Istedgade, kogte hele Gaden af Begejstring. Musikkorpset kom den lige Vej fra Kongens Slot, a tte r en udsøgt Opmærksomhed overfor Istedgade. Musiken smel- dede, Folk vinkede Hænderne af Led, gamle Folk havde Taarer i Øjnene: Hvem skulde alligevel have troet, a t Mod­ standen vilde faa en saa lykkelig Afslutning — for de aller

Made with