IstedgadeOvergiverSigAldrig

129

fleste a f Beboerne. Enghave Plads var et Folkehav, i hvilket det engelske Orkester ligesom blev dykket ned og over­ skyllet af, naar Applausen lød. Kl. 20,35 blev det aargamle Fredsbudskab gentaget i den engelske Radio. Aa, det var næsten ikke til a t holde Be­ vægelsen nede! Op mod den lyse Foraarshimmel med de røde Skyer for Enden af Istedgade steg blege Raketter til Vejrs. Bomber bragede. Ældre Folk med slidte Nerver skuttede sig lidt: Ja, saadan var’et, det lød. Men paa Ungdommen virkede Skydningen inciterende. I det bløde Tusmørke be­ gyndte Folk a t stille Lys i Vinduerne. Om ikke andet saa en gammel Køkkenlampe med Petroleum fra Kolonihaven. Paa Marie Kirkeplads samledes de 500 Mand, som skulde med i Fakkeltoget til Christiansborg. De var iført røde og hvide Skærf, hvorpaa der stod „Istedgade“. En 13 Aars Dreng, som selv havde lavet en kæmpemæssig Fakkel hjemme, slap med i Toget for sin Tros Skyld. Og Kl. 21,50 startede Toget. Allerede paa Raadhuspladsen var Faklerne ved i en be­ tænkelig Grad a t brænde ned. Men Istedgade fandt paa Raad: Saa render vi! Og afsted gik det med Stormskridt. Christiansborg blev da ogsaa naaet. „med Lys i Lygten“, Her stod Frihedskæmpernes Fakkeltog og R.A.F.s Band, der hilste Istedgade med Frihedssangen. Det var alligevel Ridderslaget til Istedgade . . . Svært saa et Ord pludselig kan skifte Valeur. Før ud­ trykte Istedgade noget ubestemmeligt graat, nu skinnede Navnet med hele Oprindelsens Styrke: Isted! Byen, hvor Dansken vandt Sejr under den slesvigske Treaarskrig. Og man mindedes vagt Monumentet Istedløven. Men forresten havde Istedgade sat sig et eget Monument, nemlig i Ordene: Istedgade overgiver sig aldrig.