IstedgadeOvergiverSigAldrig

132

den anden eller til Private, men ingen kunde oplyse det mindste. En, der „sikkert“ m aatte erindre det hele, havde i Mellemtiden hængt sig. Omsider lykkedes det dog a t komme paa et Spor. Det førte til Horserød Lejren, hvor en af Tidens „Underjor­ diske“, Vagtmester E rnst Steffen, var havnet. Han havde under Besættelsen g jo rt en smuk Indsats ved a t paatage sig det farlige Job som Bataillonsehef for 8 V. (Vesterbro). Hans illegale Tilflugtssted havde været et Oplagsrum i Ejendommen Istedgade 81, kaldet „Laboratoriet“, hvilket lader ane noget i Retning af Sprængstoffer. Herfra ikke alene holdt han. Samling paa sine hemmelige Styrker, men han arbejdede ogsaa i Propagandaens Tjeneste ved Hjælp af en Skrivemaskine, som tilhørte Politiet i Nordre Birk. Det var i dette „Laboratorium“, a t de navnkundige P lakater blev til. — De havde ganske vist en anden Ordlyd til a t begynde med, skyndte Steffen sig a t tilføje. Jeg skrev med Maski­ nens store Typer paa en lang Strimmel: „Istedgade, overgiv jer aldrig!“ Det var nu, hvad jeg kunde finde paa. En Masse Sedler blev duplikeret og lagt hen paa Kon­ tak tstedet hos Boghandler Aage Nielsen, Istedgade 65. Her afhentede Steffens mange Hjælpere Sedlerne, som de tid­ ligt om Morgenen klistrede op paa de Handlendes Vinduer. Selv besørgede Steffen Butikkerne i Omegnen a f Oehlen- schlægersgade. En Morgen sagde en Mand, Steffen ikke kendte, i Forbi­ farten : — Naa, der har vi jo „Istedgade overgiver sig aldrigu. Den Form var den helt rigtige. Steffen hørte det straks og ændrede sin Tekst derefter. Saadan var den Historie. Altsaa heller ikke med Hensyn til Plakaten kan man sige, a t den var en enkelt Mands Værk. Istedgade digtede med paa den.