IstedgadeOvergiverSigAldrig

1 8

a t det var Limfjordsegnene eller Vadehavet, der var truet. Og det tyske Politi havde samtidig nok om Ørerne med det voksende Sabotage-Problem. Foruden Mord havde man kun som Modmiddel a t lægge Bomber ud og foretage sindssyge Sprængninger, som man prøvede paa a t give Sabotørerne Skylden for. Men Sabotørerne blev ikke lagt for Had af den Grund. Det var for plumpt gjort. Folk vidste nøjagtigt, naar der var Tale om Sabotage og Schalburgtage, hvilken sidste Kategori Politiet i sine Rapporter forsigtigt kaldte: Sabotage med omyendt Fortegn. Folk lod sig ikke vildlede, da Domus Medica, Lægernes Bygning i Amaliegade, og KB-Hallen paa Peder Bangsvej røg i Luften. Selvfølgelig Schalburgtage! Schalburgkorpset var hadet. Man omtalte dets Medlemmer som Psykopater. Normale var de i hvert Fald ikke. F ra deres Hovedkvarter i Frimurerlogen paa Blegdamsvej laa de og afskød Salver, saa a t Rigshospitalet maatte evakuere de Syge fra Værelserne, der vendte ud mod Fælledparken. De saa Syner ved højlys Dag og bestrøg med deres Kugler den fredelige Blegdamsvej, saa a t det var forbunden med Livsfare a t færdes der. Mange Trafikanter blev saaret, en enkelt dræbt. Saadan gik det til paa Øster­ bro. I Istedgade havde man endnu ikke hverken Tyskerne eller deres Haandlangere saa tæ t inde paa Livet. Men det skulde snart blive anderledes.

København ved Nat.

Som en afmægtig Foranstaltning mod Sabotørerne blev al Droskekørsel forbudt, som Tyskerne ikke havde givet speciel Tilladelse. E t Slag i Luften. Sabotørerne klarede sig udmærket med deres Cykler, og skulde det endelig være, a t man havde Brug for en Bil, saa „laante“ man ganske simpelt en Ambulance ved et hold-up, hvorunder Ambu