IstedgadeOvergiverSigAldrig

23

/

Bænke sammen. Ind imellem alle disse Barrikader blev der lagt Baal, ikke i Forsvarsøjemed, men for a t ildne Stem­ ningen yderligere. Flammerne slog i Vejret, og Røgen bøl­ gede 'gennem Gaden. Midt i al denne Krigerskhed ankom Politiet. En Over­ betjent prøvede paa a t gøre Forestillinger, men Mængden afbrød ham med et „Leve det danske Politi!“. Hvorpaa man gav sig til a t afsynge Fædrelandssange. Hvad skulde Be­ tjentene gøre? Man prygler ikke løs paa Landsmænd, der synger Melodier, som giver Genklang i Ens eget Indre. Det var ikke Tumultuanter, Politiet stod overfor, men en krænket Befolkning. Betjentene trak sig tilbage for ikke a t komme for Skade a t synge med. Stationen sendte Indberetning til Politigaarden. Her sad Ledelsen saa a t sige under en kold, tysk Straale. En Højtalervogn blev sendt ud som et sidste Forsøg paa a t faa Folk væk fra Gaderne, men inden den ved 21-Tiden var naaet frem, hørtes der pludselig voldsom Skydning, der syntes a t komme fra alle Kanter, dels fra Enghave Plads og Hovedbanegaarden, dels fra Hustagene. Projektilerne fløjtede gennem Gaderne. Politimændene maatte skyndsomst forlade Højtalervognen og søge Tilflugt i Gadedøren til Ejendommen Istedgade 55. Naturligvis søgte ogsaa Befolkningen Dækning.

Det første Drab.

Ogsaa Vesterbrogade var fuld af Mennesker. De var ikke saa aggressive, byggede ikke Barrikader, men de vilde ikke hjem. De trak Lu ft efter en skoldhed, Dag og lyttede til Salverne fra Istedgade. Netop her, hvor der var saa relativt roligt, skulde det første Drab finde Sted. Kl. 21,50 standsede en tysk Militærbil i Krydset Enghavevej-Vesterbrogade- Kingosgade. Ud steg en Deling Politisoldater, som dannede