S_Borgmesterbogen_1870-1928

B0RGMESTERB06EN

BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI

EN BOG OM DANSK BYP LAN LÆGN I NG

For Embedsmænd under STAT OG BY

FOLKEREPRÆSENTANTER, INGENIØRER OG ARCHITEKTER samt Skat teydende Borgere (Gående, Ridende og Kørende; Se j l ende og Fl yvende)

a f ALFRED J. RÅVAD

Udgivet som tillæg til A r c h i t e k t e n , Akademisk Architektforening K Ø B E N H A V N 1929

PROEM F R E M T ID S P L A N E N er målet og fo rm e n f o r byplanens studie og arbejde, og signalerne såvel f o r hovedstaden som f o r landets byer, i social såvelsom i teknisk henseende, gives a f staden og må fø lg e s a f byerne. O V E R B L IK over byplanens elementer, deres samhørighed og mål, og over den bys historiske udvikling som arbejdet gælder, er en nødvendig betingelse f o r f ru g tb a r t arbejde. ° Byplanens R A M ID L E R er tidens kulturelle tanker, som bear­ bejdes og som tilpasses til de lokale krav, e fter de historiske jo ru d - sætninger, og de d e ra f fø d te stræb. N A T IO N A L bliver der fo r den virkelige byplanlægning — en videnskab og en kunst — som kræver indfødtes arbejde; men er tillige en ku lturr etning, som ingen bevidst borger må være helt frem m ed fo r . A L S ID IG må den frem stillede plan være, og vel sammenarbej­ det i sine elementer, f o r at stad og by skal kunne fø lg e den og trives. M e n vi m å fortsætte den a f disse grundregler viste vej. Om vi tænker os den mo ­ derne byplanbevægelse hos os, som begyndt med udstillingsåret 1888 / og at vor hovedstad med det år ind tråd te i verdensbyernes klasse, sam t at vi i N y r o p s rådhus har et syn lig t m in d e og symbo l om indgangen i civicstræbet', måske vi da i kra ft a f dette m in d e s ­ mærkes v ir kn in g e r i k un s ten s og estetikens retninger k a n håbe, når tidens h ju l bringer os til 1999, ved en n y verdensudstilling og en gennem ført nyo rdn ing a f stadens styre, k a n se tilbage p å det da s vundn e århundrede med tilfredshed over det udførte kultur - arbejde, og over vor hovedstads stilling som velbygget og vel styret verdensby. M a n g e a f p enn e n s og blyantens arbejdere have i den forløbne menneskealder s u n ­ get serenader udenfor borgens porte, eller tænkt tanker som kunde være frugtbargørende, om de havde ha ft den fu lde forståelse af, og tro på, de ovenstående grundregler og ikke begrænset deres arbejde til blotte smagssager eller ment at den tilvante bybygning uden gene ra lp lan k u n d e betegnes som byplanlægning. D isse arbejdere vil porten til borgen blive åbnet for, når de nævnte regler adopteres og den brede men ikke grundige byp lan litera tur vil da have gjort s i n nytte, som det indledende tid s rum s værk.

V i l ø b e r e t l a n g t v æ d d e l ø b , v i n a t i o n e r ;

e t s l æ g t l e d

e r s o m

e n

d a g , m e n p å e n

d a g k a n

e n

m a n d t a b e s p o r e t o g a l d r i g

f i n d e

d e t

i g e n .

J o h n

G a l s w o r t h y .

Når det her nævnte tidspunkt, efter dette århundredes forløb, er nåt, vil havneløbet og dettes krydsninger være gennemførte og folketallet vil have passeret 2 million mærket. Bebyggelsen vil da, ikke alene have spredt sig nordefter ad Strandvejen og Lyngbyvejen, men det hele belte langs Roskilde­ vejen vil være bebygget ligesom den søndre strand langs Køgebugten vil have formet sig som en Søndre Strandvej, medens Amager vil være fuldt bebygget, navnlig efter havebyformen, omkredsende havnens industrikvarter. Yej og gadeanlægene vil rettes mod havnekrydsningerne istedetfor de histo­ riske voldgatte (Østergat, Nørregat, Yestergat og Amagergat), som vil være gamle minder. Dette er store forandringer, men de er dikterede af stadens geografiske forhold og det vilde være en fornærmelse mod stadens borgere om man tvivlede på ævnen til at følge naturens og historiens vejvisning. Tiden vil måske bringe ny færdselsmidler, men de gamle vil ikke derfor blive opgivne for færdslen i den voksende by vil have brug for dem alle,

D a jeg var ganske ung, længe før det blev en modesag for arkitekter at tegne by­ p laner, eller for forfattere at filosofere over manglerne ved den moderne storbys p lan — sporet a f eksemplerne fr a Napoleonernes P a r i s — har feg været optaget a f tanken om at tilvejebringe, i det mindste et omrids a f en praktikabel bybygnings etik. Jeg indså at hvis et sligt grundlag sku lde gøre den tilsigtede nytte, måtte det adresseres til de kredse, hvis opgave det bliver at forberede og bedømme de fremtidige byp lan arbejder og som bevilger mid lerne til planernes gennemførelse — som nævn t i bogens titel. I j u l i 1886 søgtes Inden r ig sm in is te r ie ts støtte til udgivelse a f nogle indledende byp lanstud ier, men under ventetiden for svar, blev ind trykk e t a f det ønskelige i at samle rigere erfaringer ved p ra k tis ke arbejder, så stærkt, at ansøgningen toges tilbage. Paris, W i e n og B e r lin var ikke nok, til Am e r ik a , hvis storslåede udv ik ling lovede det største udbytte, forlagdes stud iema r ken 1890 og de indhøstede erfaringer samledes i et om fa t­ tende M S . , hvis kap itler: „Markets"' og Harbors <5p W a te rw a y s“ formedes som særlige a fhand linge r for udgivelse, men forlægger kund e ikke findes i en retning så n y som denne. S å hændte det at København 1910 indbød til konkurrence om p la n for de da i n d ­ lemmede ydre distrikter. M i n p la n g ik langt udover programmet, men den indkøbtes dog for 1500 kr. vistnok ved arkitekt M a r t i n N y r o p s bevågenhed, som jeg skylder ta k ­ nemlighed for udvist s ymp a ti. Dette har været det eneste l y s p u n k t i et langt studieliv i forsagelse, ind til feg 1928 a f det L . Z e u l h e n s k e M i n d e l e g a t modtog et beløb til hjælp til udgivelse af Borgmesterbogen, hvilket efterfulgtes a f N y - C a r l s b e r g - F o n d e t , hvor­ ved halvdelen a f omkostn ingerne n u er tilvejebragt. Ved venlig imødekommenhed a f A k a d e m i s k A r k i t e k t F o r e n i n g er udsendelsen ordnet som tillæg til foreningens mån e d ss k r ift A r k i t e k t e n . Gående ud fra at det arbejde som herved afsluttes vil repræsentere et ku ltu r fr em ­ skrid t i hvilket m it fædreland har en na turlig interesse, udsendes bogen ; med tak for ud ­ vist støtte og med det håb, at den må finde tilslu tn ing og åbne vefen for en rationel o p ­ fattelse a f byplanlægningen.

November 1929.

Al f r ed J en s en Råvad .

INDHOLD Proem ................................................................. 9 M arkedsdriften........................................... 17 Samfærdselsmidler.................................... 20 Midtpunktdannelsen.................................. 23 Spredningsnødvendigheden...................... 27 International samfærdsel......................... 30 Købestævnet ................................................... 33 Torvehandelen............................................. 35 Høkeren og sn y lte re n .............................. 45 To rvet........................................................... 54 Vandve je ........................................................... 61 F arvandet ...................................... 63 S k ib e t........................................................... 75 H avnen......................................................... 82 Landve je ........................................................... 99 Stræde, gade og v e j ................................ 101 Færdslen........................................ 112 B roer............................................................. 118 T u n n e lle r..................................................... 122 Sk inneveje.................................................. 128 Park og parkveje...................................... 136 V ejvisning................................................... 150 Luftveje ............................................................. 157 Bygn inge r ........................................................ 163 B oligen........................................................ 165 De høje stålbygninger.............................. 176 Offentlige bygninger. ............................. 180 Lov og R e t ..................................................... 193 Bystyre og bygrænser.............................. 196 Byggelov...................................................... 202 Konkurrencer.............................................. 208 Hvervets Tænkebog ................. 211 Socialt h v æ r v ............................................ 213 Sundhedsplejens hvæ rv ............................ 225 Kunstneriske hvæ rv .................................. 232 Nationalt hvæ rv ........................................ 240 5 Samfundsdriften ........................................ Driftens u d v ik lin g .................................... 7

La Gniappe......................................... 249

KORT 0 6 BILLEDER Indholds og alders v ig n e t.............................. 7 København 1999................................................ 3 Færdsels og forretnings spredning1999 . . . 3 Den nordiske arbejdsmark ............................. 19 Stad og forstæder 1999................................... 28 Rutekort Chicago—K øb enh avn ..................... 37 V erden stid.......................................................... 31 Torvekurven, V ig n e t....................................... 30 Enghavestævnet................................................ 33 Købstræder og ITedebovej til København . 34 Fiskerby på inddæmmet strand,Kbh 38 Torvet J999........................................................ 40 Torvene................................................................ 56 Basarbygning...................................................... 54 Torvets første del.............................................. 60 Søens skildvagt, vignet.................................... 62 Vej og omvej fra Østersøen til København 61 Reikers ob stru c to r............................................ 65 Øresundets strøm lejer..................................... 64 København med løbene d ertil....................... 70 Saltholm 1999..................................................... 71 Gedser revshavn, situationsplan ................... 73 Plimsoll linjen, vignet...................................... 74 Vidder og brohøjder følger d y b d e r............. 77 Skibsmønstre for havnedimensjoner............. 79 Isbryder ideen.................................................... 81 Øresundsbarren.................................................. 83 Tunnel systemet................................................ 86 T idevandshavn .................................................. 88 Station for skibspassagerer............................. 89 Rationelt havneanlæ g..................................... 90 Kraners rækkeævne.......................................... 91 Østersøhavn og øresundsløb........................... 93 Hovedstaden og fiskerinæringensto rv 94 Fiskerby ved B o lb jerg .................................... 95 Trekantens apothegn, vignet.......................... 99 Færdselsgruen kaster skygge foran (Dob­ beltdæk G .) ................................................ 100 Washington. D.C., U.S.A................................ 103 Strandpark, fra Rosenvænge tilFlvidøre . . 106 Ny Strandvej, skitse......................................... 108 Tværsnit af fa r v e j............................................ 109 Øresundsløbets vejkrydsninger..................... 123 Tunnel ved L angeb ro ..................................... 125 Tunnel og bro til Amagersiden..................... 127 Færdselsækvator omkring Kbh.’s færdsels m idte............................................................ 129 T ran sitb an e r...................................................... 131 Jernbane 1999.................................................... 132 Cook’s h ø jb an e .................................................. 134

Nordisk hovedbane til Paris og London . . 134 Vestsiden 1999 ................................................... 139 Zoologisk park 1999 ......................................... 140 Kongelunds hjørnet ved h ø jb ro e n ............... 141 Rosenborg have som national festplads . . . 143 Amerikansk fjerdedels seetion af land i by­ plan ................................................................ 145 Hæ rm annepark .................................................. 149 Vejvisning og spredning.................................. 154 Begravelses v ig n e t............................................ 156 Klubhus for flyveplads.................................... 157 Amager lu fth a v n ............................................... 158 Udstillings clou, vignet.................................... 163 Marine p a rk ......................................................... 164 Glidende rækkehus system .............................. 169 Grupperings plan for rækkehuse................... 170 Fritliggende treåshus........................................ 170 B a d stu e n ............................................................. 171 H usbåd.................................................................. 172 De høje stålbygninger...................................... 178 Hovedstadens A lg a d e ...................................... 179 Rigsanneks til Vor Frue k ir k e ..................... 181 Hovedstadens domkirkeplads......................... 182 Færdselsgruens forebyggelse............................ 192 Mose lov og nutidens love.............................. 193 Københavnske g ræ n ser.................................... 194 New Yorker grænser......................................... 195 Londoner grænser.............................................. 195 Herredsgrænser ved København................... 199 Byggehøjden....................................................... 204 Det frelsende glidevindue................................ 204 K o n k u rre n te r................................................... 210 Byplanens uadskillelighed................................ 211 Borgmesterbogens v indu .................................. 212 Haffjardarå . .................................................... 248

SAM FUNDS DRIFTEN Mennesket er et selskabsdyr har man sagt og man kan i byfor­ men finde det moderne bevis for påstandens rigtighed. Denne samlings eller selskabsdrift må antages altid og alle steder at have været tilstede i mennesket. I begyndelsen vel tilsløret og bundet af ydre omstændig­ heder, men fremtrædende klarere efterhånden som kulturen steg — som opfindsomheden drevet af nødvendigheden, gav midler til driftens tilfredsstillelse. Og der er det mærkelige ved denne udvikling, at hvad man ha r vænnet sig til at opfatte som onder og ulykker, kastende skygger over udviklingen, såsom: krig, farsoter, stormfloder og træ l­ domsforhold; oftest viser sig at have været den egentlige drivfjeder til fremskridt og kultur. Dette viser sig tydeligt i byformens historie og man bør være klar over betydningen af disse „ulykker“ når man vil forstå omfanget og værdien af bybygningskunsten for vor tids ku l­ turbestræbelser.

Tcpr var

det l/b/a'gg//e^e,

nu er d e t ' cjadenoettet må

VA

FÆ R p 5 E L 5 OG FORRE . TN I NG5 S P R E D N I N G MCM L X X X X I X 4------------- 1------------------1 o looo 2.000 n .

Det er i virkeligheden et vidunderligt held for København, at en slig udvidelse af færdsels­ midten kan gennemføres uden vold mod den historiske udvikling. Medens andre storbyer stønner under forstoppelseskvaler, kan vor hovedstad fortsætte sin blide kontrol ved gadekrydsene, fordi ny uden besvær, i større tal kan lægges til de ældre efterhånden som tilvæksten kræver det.

DRIFTENS UDVIKLING Hænde lsen b r ag te mig engang i forbindelse med en gamme l bog på en t i d da jeg savnede læsning og jeg gjorde da b ek end tsk ab med et po s itiv t forsøg på a t u n d e r ­ søge de t ældste g rund lag for civilisationens udv ik ling fra et filosofisk s ta n d p u n k t ; som ind ir ek te gav mine t a n k e r om by fo rmens oprindelse den re tn ing som h a r ført mig til den næ rvæ rende afhand lings endelige form. Bogens tite l v a r : „H istorisk- philosofiske Undersøgelser over de ældste Folkeslægters religiøse og philosofiske M e ­ n ing e r“ af Ch ristian Ba stho lm , Doc to r Theologiæ og kongelig Confessionarius. Kbh . 1802 (Gyldendal). På dennes 720 sider udv ik le r f o rf a tte r en hvorledes en særegen op ­ fattelse af ve rden s sy s teme t ligger til g rund for enhve r af de oprindelige religiøse be ­ vægelser hv o rp å k u l t u r og civilisation er bygget. Vor bibels men ing om v e rd en s ­ sy s tem e t er det, a t vi lever på en flad jo rd med en hvæ lve t h immel med gudsriget over og et helvede med evig ild un d e r ; behand les med en vis forsigtighed og k n a p ­ hed, da en s ta tsk irk en s p ræ s t og kongelig confessionarius dær let u d sæ t te r sig for fa re r af en personlig n a t u r som helst må undgå s ; og hans forståelse af Nordboernes op fattelse af ve rden s sy s teme t er p ræge t af den, måske en lille menneskealde r for tidlige b ehand ling af æm n é t; men som fo røv rig t v istnok v a r på højde med f o r f a t ­ te rens tid s a lde r. J eg ved ikke om de t af fo rf a tte r en omhand lede æmne er fø rt op til vo r tid s — efter Darwins og Hux leys a r b e j d e r— forståelse af disse filosofiens folkelige g r u n d ­ former, men de t er de t vel nok. Hvo rfo r jeg om ta le r de t her er fordi jeg ønsker a t henlede opmæ rksomheden på nødvend igheden af a t fo rstå de t svælg som skiller mel­ lem sydens og no rdens filosofiske forståelse af ku ltu ren s og civilisationens oprindelse og udv ik ling , en forståelse som e fter m in men ing bu rde underligge alle ku lturelle a rb e jd e r og have afgørende indflydelse på a rb e jd e r behand lende de sociale forhold — udv ik lingen af by fo rmen og den moderne sto rs tad s liv og de ttes virkemid ler. H im ­ len hvæ lve r sig over os alle, en ten vi bo r i syd eller nord, øst eller vest, og vi k an derfor uden store vanske lighede r enes om idealets unde re i den anden tilværelse, s å ­ ledes som teologien lægger disse til r e tte for os; men vi må nødvend igv is, i de t p r a k ­ tiske liv gøre os k la r t, h v o r v id t et h e d t eller et ko ld t helvede t r u e r os der. Unde r sydens b rændende sol b lev den ove rd revne hede straffemiddel, men und e r den v e n ­ lige no rd iske sol ser vi hen til v in te rens mørke, ku lde og soter, som den store truse l vi i vore sociale anstrænge lse r og a rbe jde r m å sty re udenom eller bekæmpe. De klassiske fo rme r i a r c h i te k t u r e n er sydens u d t r y k for idealerne, og de elendige huler hvo ri den ta lr ig s te del af menneskene der finder husly disses modsæ tn ing ; hv o r ­ imod go tikkens h imme ls træbende e lemen te r er nordens senere idealer som viser ve jen b o r t fra He l’s tågehu le r, medens modsæ tn ingen mellem idealerne i sten og den b rede befolknings husly, he r er lang t mindre. De reale geografiske og k limatiske for­ hold f rem tv inge r d e tte forskellige r e su lta t som racernes oprindelige filosofiske op ­ Bb. 2

1 0

SAM F UN D S D R I F T E N

fa tte lse af tilvære lsen er u d t r y k for. Derfor er de t ikke ud en b e s tem te fo rmå l a t søge r y tm e r for de h a rm on ie r som passe r os, i de t oprindelige og i de t sto re og de t ophø jede som h a r fo re svæve t vore forfædre u n d e r løbet fra Arilds, til vo r egen n a ­ tiona le nu tid . Fo r a t un d e rk a s t e byens — n avn lig s to rbyen s — p lan en undersøgelse, b e ­ arbejdelse eller fornyelse, m å m a n være is t a n d til a t løsrive sig fra alle de i tidens løb i n d sk u d t e enke lthede r, fordi en by p l an er et p r og r am hvis ud fo rm n ing i e n k e lt ­ heder m å overlades til de tekn iske fags mange specialister. De t er de rfor en vanskelig sag både. for tegne ren a t forme p lan en og for and re a t b edømme den. Den smukke s te p lan på p ap ir e t k a n være v irkelighedens dårligste og den væ rd ifu lde p r ak tisk e p lans sjæ ldenhed er g r u n d e t på a t en ten tegn e r en eller domme ren , i d e t s tø rs te a n ta l t i l ­ fælde h a r væ re t ude af s ta n d til a t finde og fas tho lde hoved fo rme rne , eller h a r mang le t d e t nødvend ige fortro lige k e nd sk ab til de, de enke lte e lemen te r und e rlig ­ gende princ ipper. Det er nemlig disse m a n m å have et, he lst med fød t, ved skoling udv ik le t syn for og fo rtro lighed med , før m a n ind lad e r sig på a t ud a rb e j d e b y p l an e r ; ti d e tte er et a rbe jde hvo r u k ynd igh ed med h en syn til hoved fo rme rne , fo rb u n d e t med r u ti n e r e t tegneævne h a r g jo rt megen skade, øde lag t væ rd ifu lde be s træbe lse r og sp ild t samfundsm id le r. Men en ve jledn ing for den begynd end e byp lan lægge r m å være b a s e r e t på n a ­ tiona lite ts fo rho ldene og m å tag e mere hen syn til de geografiske og k lima tiske fo r ­ hold end til klassiske forb illeder eller eksemp ler fra and re lande med fo rske lligartede fysiske forhold. De t er ikke, som næ v n t, helvedes hede vi skal b e s k y tt e vore by e r mod , men de t er Flel’s kolde k lamme tå g e r og giftige gasser vi må bekæmpe og d e r ­ for er indø rs hygge og skønhed , skove, s tr a nd e og b lom s te r af stø rre og mere d irek te nødv end igh ed i No rden end i Syden , også n e top fordi de t ko s te r mere be svæ r a t skaffe og ved ligeho lde disse livets lyssider he r end der. A t skildre danske forho ld er m it m å l i efterfølgende kap itle r, medens jeg væ ­ sentlig vil b ruge ame r ik an sk e forho ld som op lysende k o n tr a s te r . J eg mene r a t hve r n a tion m a forme sin b y b y g nm g ud fra sine egne forhold, og a t vi k u n gennem en række af slige na tiona le bybygn ing sove rs ig te r k a n nå a t skaffe en fu ldgy ld ig i n t e r ­ n a tion a l oversig t over d e tte u r b an e æmne, ved de ra f a t udd r ag e de fælles k u l t u r ­ tr å d e , n å r a rb e jd e r fra de ledende n a tion e r foreligger. Denne bog adresseres derfor til de k redse hvo rfra p rog ramme rn e for b y p l a n a r b e j d e t u d g å r— byens embed smænd og r ep ræ s en tan te r. — F r a disse m å de gode p r og ramm e r udgå som giver k u n s tn e r e n og tekn ik e ren de friest mulige hænd e r t il a t fremstille sin op fattelse af opgaven , selv om denne ikke følger den a lm inde lig a n ta g n e re tn ing , og domme ren ove r d e t u d ­ førte a rbe jde lige så fri r åd ighed til a t give rosen, hvo r den hø rer til. Fler er k ilden til den f rug tb a re udv ik ling . Fler formuleres opgave rne for byp lan lægge ren og he r ligger a n sv a r e t for r e su lta te rne . Na tu rligv is må den akadem iske opdragelse ikke vedb livende føres ud enom denne sag. H id til h a r dog re tn ingens lite ræ re p r oduk tion formeget m ind e t om este- tiske essays over kejserens skæg, fordi ingen iør og a r c h i t e k t— t ek n i k e r og k u n s tn e r — i de t p r ak tisk e a rbe jde h a r gåe t hve r sin vej. D e tte er måske n a t u r l ig t for et i n d ­ ledende tid s rum , men vil s ikk e r t nok fo rand re sig n å r den fælles vej er b an e t. De to r e tn ing e r vil da indo rdn e sig u n d e r den fælles r amm e og den h a lvhed i opfattelsen , som h a r v ist sig vil ophøre.

11

SAMFUND SD R I F T E N

E n hoved fo rd ring til byp lan lægge ren er im id le rtid a t h a n må have ævne til a t sk im te frem tidens k r a v gennem nu tiden s forhold og mang ler. Elan må være f o r ­ tro lig med udv ik lingen i mere frem sk redne s to rby e r og h an m å knne f a t t e i hv ilken r e tn ing færdse lsd riften vil bevæge sig, n å r tils tedevæ rende forhold yderligere u d ­ vikles eller mangedob les. At være fortro lig med den historiske udv ik ling både på a rbe jd sp lad s e rne og and re s tede r er en nødvend ighed , ti d e tte er grunden , der b y g ­ ges på. Men p lanen som udføres er hve rken for igår eller idag, men ganske afgjort for i morgen. Bybygge ri er frem tids msik, og hvis vi fø lg e r and re tide rs ton e r be ­ redes k u n ve jen for tilbagegang og t ab . F r a d e tte sy n sp u n k t må sagen nødvend igv is ses. Hen s ig ten med bogen er fo røv rig t ikke a t danne en tekn isk håndbog til b rug for byp lanen s a rbe jde re i deres søgen efter detailler, men snarere en bybygn ingse tik bygge t på rea lite te r, som k a n le tte ind tage lsen af s t a n d p u n k t e r til de forskellige sager ved rø rende byp lan lægn ingens frem tid . Der er sikke rt en følelig t r a n g tilstede her, ti de t er nemlig så, a t de som h id til h a r beskæftiget sig med literære a rbe jde r i denne sags tjene s te , en ten h a r beg rænset stud ie rne til gadelinjernes filosofi eller h a r t r å d t en elvedans i deres søgen efter fo rmode t t a b t e v idenskabelige g rundp rinc ippe r for forfædrenes byp lane r. De tte gælder navn lig den uden landske lite r a tu r , men også vore fo rfa tte re h a r lad e t sig friste til a t følge fan tom e r i den retn ing , s tammende fra vo r sydlige nabos fan tasi. H a r m an im id le rtid først fund e t t r å d e n i den sociale u d ­ v ik ling og h a r m an sans for de t na tu rlige udslag af denne vil m an hu r tig opgive j ag t e n efter den t a b t e kun s ts lyg temænd og fæste opmæ rksomheden på n u t id s ­ udv ik lingens r ea lite te r og de af dem fremgåede f r em t i d s k r a v . . Men byp lan lægn ing og bybygn ing er jo nu almindelig e rkend t som en særlig k u n s tr e tn i n g og er i flere lande b leve t fremme t, eller r e tte r e sag t o pm un tr e t, ved særlig lovg ivn ing ; og v istnok med r e tte så. Men den store sociale og h istoriske rækkev idde og b e tydn ing af d e tte fag, ligger så a t sige i svøbet endnu , ide t selve re tn ingens udøve re synes utilbøjelige til a t gå tilbund s i sagen; men derimod til a t finde tilfredsstillelse i den overfladiske forestilling a t b yp lan a r b e jd e t er en sag a n ­ gående smag og kun s ts an s i ordn ingen af gade lin je r — i en kun s tn e risk udv id e t syslen med s itua tions p lane r; medens den nøgne sandhed er og må være, a t m an før m an beskæftiger sig med byp lane r, må have g jo rt sig k la r t, hv ad by fo rmen b e tyd e r for civilisationen: — hvorledes den er ops tå e t, hvorledes den h id til er udv ik le t og hvorledes den i f rem tiden bø r udvikles. Denne k la rhed k a n m an kun v inde gennem om fa ttend e s tud ie r i social retn ing . E n r e tn ing som endnu mang le r sine baneb ryde re og sit g rund lag for a t kunn e blive et alm inde lig t akadem isk undervisningsfag. By fo rmens sociale b e tydn ing vil b ed s t forstås n å r man lærer at indse, at den er civilisationens oph av og ku ltu ren s væ rk s ted , lærer a t indse a t først n å r den sociale d rift — sam lingsd riften — som er en del af den menneskelige n a t u r — fo rmå r at fremkalde og u d n y t t e den af samlingsd riften udgåede marked sd rift, h a r m an hov ed ­ betingelsen for udv ik ling af et civiliseret samfund — et m i d t p u n k t for en egn. At menne ske r k lump e r sig sammen i en bop lads be tinge r egentlig ingen ku ltu r , er kun en y t t r i n g af den sociale drift, som er m ed fød t; de t behøve r end ikke a t være spiren til en købing. En sådan op s tå r ud en den p rim itive samlings drifts hjælp, hvis blot ma rk ed sd riften k an finde sit u d t r y k i et købe stævne der, ti m a rked sd riften er a f­ hængig af færdselsmidler, ikke af boliger. Disse komme r til senere som følge af en heldig y t t r i n g af denne s id s tnævn te drift. Bop ladsen er forløberen for nu tidens

12

S A M F U N D S D R I F T E N

lan d s b y og skøn t et køb e s tævn e und tage lsesv is k a n udv ik les i en land sby , er de t ikke b e ting e t de ra f eller i nogen væsen tlig g rad f r em h ju l p e t d e r v e d— måske snarere hæmm e t. Køb ingen k ræv e r et op land med udv ide lse smu lighede r og he rtil hø re r færdse lsmid le r og veje. Da disse i høj g rad er b e ting e t af geografiske og topog ra fiske forhold, er de, i et ø land som v o r t le ttede , id e t he s ten til lands og sk ibe t til vands , supp le re r h in an d e n på den heldigste måde ved stedfæstelse og f rem væk s t af købe- s tæ v n e t og de tte s udv ik ling til købing, til BY, hv ilken betegnelse nu bruges som de t om f a t te n d e n a v n for samlings og m a rk ed sd riften s re su lta t. Fo rs tåe lsen af disse e lemen tære forho ld er f o rud sæ tn ing en for en k la r o p f a t ­ telse af beg rebe t by. Og s tud ie t af d e tte begrebs udv ik ling åbnes n a t u r l ig t med en a lminde lig op fattelse af den oprindelige b a rb a r isk e bo p l ad s ’ t ils tand e . A t v inde denne op fa tte lse er ikke vanskelig t, ti slige t ils ta nd e fmdes den dag i dag på s tede r afsides fra civ ilisationen, selv inden fo r de t danske riges grænser. L ev emåd en er j a g t og f iske ri— ens for alle med und tage lse af en eller and en m e d i c i nm a n d— K læde rne er sk ind fra de fældede dy r og boligen er op fø rt af træ , sten eller g ræs tø rv , som disse finder på stede t. A lt h å n d a rb e jd e er i nd sk ræ nk e t til forfærdigelse af j a g t og fang s t r ed sk ab e r, hv ilke også tje n e r som våb en , s am t b ræ n d te lerka r. De sociale forho ld b e s tå r af, a t enhve r sørger for sig selv u n d e r lige be tinge lse r og den ene fam ilje som den and en t il v e j e b n n g e r live ts nødvend ighede r, og m an d og kv inde s amm en sørger for bø rnene . Nogen gensidighed i tilfælde af nød udv ik les af fryg ten for, a t den s tæ rke ellers t a g e r fra den svage. I denne t i l s t a n d ligger allerede visse f rem sk rid t, opnåede over den r e n t dy riske til s ta n d menneskeslæg ten må have b e g y n d t med ; men n å e t s å v id t h a r m enn e sk e t væ r e t is t a n d til a t sp rede sig over jo rden s overflade, fra de trop iske til de a rk tisk e egne, d revne sandsyn ligv is af fryg ten for k am p og overfald . F ø r s t e fte r a t den tilgængelige del af k loden v a r op tag e t, er n y frem sk r id t i k u l t u r fremkomne , der lig e fte rdønn inge r følger i hælene på de v a nd r e nd e slægter, f remm an end e u ro og f ry g t og bevægelse. Å r tu s in d e r er svundn e på denne vis, men h v a d vi næ rm e s t ønske r a t unde rsøge her, er hvorledes udv ik lingen h a r a r t e t sig for os no rdboe re og hv ilke k u l tu r f r em s k r id t der nødvend igv is må være oplevede før beg rebe t b y h a r k u n n e t danne sig. H v e r t sk rid t hen imod u rb an e , og b o r t fra de k om ­ mun is tiske n a t u r t i l s t a n d e er fu lg t af k am p og vo ld ; med ætsende sociale syrer, som vækk e r den k r a ftige dy riske n a t u r og bø je r den ind und e r ku ltu r læ nk en , som den senere forgæves søger a t sprænge. Således er live t, og h isto rien er b e re tn ingen om de ry s te ls e r disse a fmæg tige forsøg fremb ringer. B O P L A D S - A L D E R E N sva rende til h v a d vi sædvan ligv is ka lde r S t e n -A l d e ­ ren, v a r ikke ud en visse f rem sk r id t f remk a ld te af nødvend igheden . H amm e r e n v a r v å b n e t og følgen v a r sp lin trede k r an ie r som lærte fingernemme pe rsone r ku n s te n ved t r e p a n n e r i n g a t fje rne sp lin terne . Nødvend igheden af a t komme over åer, fjo rde og sunde lærte m enn e sk e t a t forfærdige både af udhu lede t ræ s t amm e r . Som et tre d je k a r a k t e r i s t i sk f rem sk r id t k a n vi tænk e os pælebygn inge rne i v a n d e t. I særlig urolige t i d e r h a r m an følt s avn e t af tilflug ts tede r, hvo r kv ind e r og bø rn kund e bringes i m id le rtid ig sikke rhed og hvo r m and e n selv kund e sove i s tø rre sikke rhed og holde v ag t. E n s ten vilde sænke b ad en und e r vand fladen og b lev der alligevel k am p h avd e beboe rne af pæ le h y tte n vel nok visse fordele over ang ribe rne . F o røv rig t v a r de t jo slemt a t savne ild s ted e t og g lovhu llet i jo rden , og hvis en fjende v a r energisk kund e

13

S AM F UND S D R I F T E N

pæle lejren let blive en fælde for bopladsens beboere. Mange af vore mosefund s t am ­ me r sikke rt fra pælebygn ings anekse r til bop ladserne. Denne alder må have va re t i æoner af år, vi lærer vel aldrig hvo r lange og a fs lu tte t k an den næppe siges a t være endnu . Fod s tie r og v ad e s ted e r rep ræsen te rede v e jsy s tem e t og hve r bop lads havde vel sine, som tildels v a r u k e nd te for de and re bop ladse r i egnen. At rejse uden fo r sin bop lads v a r vel både besværlig t og farlig t og a t blive færget over vandene som skiller landsde lene v a r sikke rt i stil med Edd a en s :

Jeg åd i mag, før jeg hjemme fra drog; sild og buk;*) så end er jeg mæt.

Færg mig over sundet, så føder jeg Dig i morgen: En kurv har jeg på bag; ej gives der bedre kost.

hvo r Tho r lokker for H a r b a rd , som h a r båd ved den m od sa tte s tr and , men lokker forgæves, som der vel er b leve t lokket å rtu s ind e r før Ha rb a rd s ljod blev formet. Den ame rikan ske filosof og h isto riesk rive r J o h n Fiske siger i sin ind ledn ing til Amerikas historie, a t samfunde ts udv ik ling h a r t re s tad ie r: den vildes, ba rba ren s og ku ltu rm enn e sk e ts og h a n sæ tte r grænsen mellem fu ldstænd ig n a tu r t il s t a n d og b a r ­ ba ri ved opfindelsen af po ttemage rie t. Da menne ske t op f and t tildanne lsen af lerka r og ho ldbargø relsen af disse ved b rænd ing således, a t de kunde bruges ved tilberedn ing og opbeva ring af l e vn e tsm id le r ; overskred de t ku ltu ren s tærskel, i n d tr å d te i den ba rba riske t ils ta nd som åbnede adgang til videre udv ik ling af h ånd og tanke . J ohn Fiskes inddeling er be tegnende og tje n e r hans filosofiske syn på udviklingen. Brugen af ilden og tildanne lse af skålen for kogning af føden er et sk rid t fremad ,som skiller menne ske t fra dy ret. Ler findes im id le rtid ikke alle vegne og b land t de frosne landes *) hafr.

14

S AM F U N D S D R I F T E N

race r t ild ann e s skå len af u d sk å rn e eller tilh u g n e sten. Fo r ud e n d e tte og de and re næ vn te k u l tu r f r em s k r id t k a n bop lad s a ld e r en s ikk e r t også rose sig af age rdy rkn ing , id e t sæd er f u n d e t i n d b ræ n d t i le rk a rren e og d e tt e v ise r et end s tø r r e k u l t u r f r em ­ s k rid t end p o t tem a g e r ie t , ford i d e t h a r m å t t e t ændre visse nomad iske v a n e r hos et jæger- og fiskerfolk. H vo r lang t d e t t e k a n føres tilbage er vel ikke god t a t vide, ti m e ta lle t som afløste s ten en og som m ed fø rte de store om væ ltn ing e r i k u l t u r e n k an jo ikke hav e k omm e t p ludselig og s ten a ld e r og b ronzea lde r m å længe have væ r e t sam tid ige på vo re øer; og stena lde rfo lk h a r søgt a t efte rligne b ron z e r ed sk ab e rn e i den flint de h avd e så s to r fæ rd ighed i a t tild ann e . Tho rs h amm e r er, som He rku les kølle s te n a l d e r emb leme r og in te r e s s a n te levn inge r fra ove rgangstiden . De t fø rste be tydn ing s fu ld e s k r i d t hen imod civiliserede t ils ta n d e som disse m å op f a tte s fra byp lan lægn ings s t a n d p u n k t e t , v a r hestens indførelse som h u s d y r og a f ­ r e tn ing til ridn ing og til a t bære by rd e r . H e r v e d afløstes fodstierne af r id e s tie r og færdslen u d s t r a k t e s ove r s tø r r e a fs tande . De t er vel ske t s am tid ig med ind førelsen af b ronze for r ed sk ab e r og v å b e n ; b eg ivenhede r af vældig b e ty d n in g for k u l tu r e n , s tø rre forho ldsv is end nu tid en s sto re epokegørende opfindelser og hvis en n y race h a r væ r e t bæ re r af disse f rem sk r i d t, h a r den h a f t forholdsvis let spil ved fo rd rivn ing af den gamle. Men mod d e tte t a l e r den v idunde rlige dyg tighed , som flin tsager fra denne periode viser, t i d e tt e synes a t t y d e på en konku rrence fo rå rsage t af bronzens n a tu r lig e k n a p h e d i den n y alders begyndelse. Fo røv rig t er d e tte jo e t spørgsmål, som biologerne bu r d e be sva re ved h jælp af k ran ie rne s fo rm og måske h a r be sva re t. Men hv is fo rtrænge isen af s tena lde rens folk virkelig h a r f und e t s ted i løbet af b lo t 100 å r, er d e t jo mu lig t, a t stø rre dele a f den n y race h a r m å t t e t leve på stena lde rs vis på g rund af vanskelige fo rb indelser med bronzens h jem . De t er jo så sin egen sag med fo lkevand ringe r i stø rre stil. De skal medføre familjerne og p rov ian te r e s af l a n d e t de t ræ n g e r ind i; d e t er de rfo r sandsyn lig t, a t slige bevægelser fo regå r mege t lang som t. Nu tiden s fo lkevand ringe r h a r jo større k u l tu rm i d le r til råd ighed , men alligevel er d e t en vanske lig sag a t fo rtrænge en ind fød t befolkning. N å r der menes a t den lapske be fo lkn ing engang i fo rtiden h a r b eboe t sydligere egne i No rden , m en er b leve t f o r t ræ n g t af den gotiske, så k linger d e tte s and syn lig t og k a n må sk e være ske t i den ældre stena lder. F r em ton ing e r som pæ lebygn inge r og ligb rænd ing er næppe særligt k n y t t e d e til en slig race fo rtrængn ing , men følger af na tu rlige og lokale fo rho ld eller beg ivenhede r. L igb rænd ing k a n jo være en følge af fa rso te r, som h a r g jo rt de t n ø dv end ig t a t tilin te tgø re ligene n å r sm itte fo restillingen p å træ n g t e sig. Men så er et a n d e t spørgsmål k omm e t k u l tu r udv ik ling e n til h jæ lp og de t er trællesystemet. Man f an d t , a t d e t v a r klogere a t fange m od s tand e rn e og tv ing e dem til a t a rbe jde for sig, end a t slå dem ihjel. Følgen af d e tte v a r en deling af a rb e jd e t og en deling af menne skene i klasser. Ikke alene i fri og ufri, men selv de fri deltes, id e t høvd ingen ved a t tage b r o d e r p a r t e n af b y t t e t , kom til a t ind tag e et hø jere s tade , og s læg tdanne lsen — æ t t e n opstod. He rmed i n d t r å d t e s am fund e t i en u d v i k ­ ling s re tn ing på hv ilken den egentlige civilisation byggedes. E n s am fund s tils tand , som er b lev e t l u tr e t gennem idelige k amp e og forsøg på a t sprænge s am fund s læ n ­ ke rne , men k am p e som ikke k a n føre til sejr, fordi den race eller de t folk som vilde a fka s te by r d en um id d e lb a r t efter vilde blive en andens trælle. Skøn t t ræ lle sy s te ­ me ts indførelse ligger lang t tilbage i tid e n ; sandsyn ligv is ved b ronzea lde rens b e g y n

S AM F UND S D R I F T E N 15 delse, k a n dets sociale uds lag tyde lig læses i tils tand en e b l a n d t jo rdens forskellige racer. Man k a n med le thed forestille sig de sociale tils tand e und e r stena lderens n a t u r ­ liv i bop ladsen , og m an k a n ligeledes forestille sig jerna lde rens udv ik ling , fordi denne er ind ledn ingen til vo r nuvæ rende k u l tu r og civilisation; men b ronzea lde ren må have væ r e t en uhy r e k am p t id , med en udv ik ling der, skøn t fo rde lt over lange t id s ­ r um , v a r menneskeslæg tens v e n d e p u n k t — ove rgangstiden fra b a rb a r i til k u l tu r , fra f rit n a tu r l iv til organ ise re t samfund , fra dy riskhed til civilisation. Og den n a t u r ­ lige r e a k tio n mod k u l tu r tv a n g e n , som denne vældige overgang h a r f remk a ld t, synes a t stige i vo ldsomhed hos uop lyste k lasser op til vo r egen tid , ti de t russiske riges fald er re tte lig set k u n menne skedy re ts k r amp ag tig e forsøg på a t frigøre sig fra de i b ronzea lde ren på lag te samfund sbånd . T ræ lle systeme t v a r imid le rtid en overgangsform, hv is yd re b ånd forlængst er løste, men med d e tte fulgte mu ligheden for et o rgan iseret forsva rssystem . H øv d in ­ gens bop lads m å t t e omgives af et gærde, som kunde forsvares. Den blev derved en „ g å r d “ og tidsa lde rens sociale betegnelse bliver derfor „gæ rde“ - eller G Å R D ­ A L D E R E N . Dens overleverede m inde r h a r vi i gude troens A sgå rd og M id g d rd , i det store østens Garderige, Ho lmgå rd og M y k l e g å r d ; og i Eddaens , Volsung Sagaens og kæmpev ise rnes g limtvise ku ltu rb illede r fra høvdinges og kongers gårde. Bop ladsen , d. v. s. den for ang reb særlig u d s a tte , v a r gærde t med stokke — „S tok ad e “ eller „ p la n k e r “ . Af færdselsmidlerne blev, fo ruden hesten , som fo ran nævn t, vel også sk ibe t fo rbed re t, ide t den udhu lede træ s tamm e gav p lads for skibe byggede af p l a n ­ ker. Sandsynligvis h a r søfarende fra Midde lhavet b r ag t v a re r til de t fjerne Nord og de rved g ivet an ledn ing til forsøg i sk ibsbygning, navn lig må s trand ing e r have fore­ k omm e t og v ragene væ re t b rug te som modeller, der h a r p åv irk e t de lokale forsøg. Vognen d e tte vigtige færdselsmiddel h a r næppe k u n n e t spille nogen egentlig rolle for færdslen, i et vej- og bro løst skovbevokse t øland, men k e n d t v a r den i de tider. Vi s tå r nu på tærsk len til den tidsa lde r, da beg rebe t B Y hos os k an blive v irk e ­ liggjort. To veje er fulgte for a t nå h e rtil: færdslens og fo rsva re ts som begge følger by fo rmens udv ik ling fra dennes første spire op til vore dage. I Gå rda lde ren finder vi desuden , a t begge veje a n tag e r tydelige former, og a t den tekn iske begyndelse s am ­ tid ig leder til en social, som lægger g runden til den endelige byform. Vi s tå r derfor ved døren til civ ilisationen og den bev idste ku ltu r s vugge. De tte må vi kunne se, om vi vil fo rstå bybygmngen s væsen. Af denne soc ial-h istonske udv ik ling k a n vi im id le rtid lære en anden ting med hensyn til dens indv irkn ing på vore byan læg i deres he lhed ; og de t er denne u rb an e begyndelse i vo r verdensdel, der h a r givet de nord iske byan læg i deres helhed et na tiona lt præg. Vi sky lder købe s tævne ts tilblivelse t il skibet, til søfærdslen, medens fa s tland e ts bye r sky lder d e tte k u l tu r tr in til ka r a ­ vanen, til landfærdslen . De store k a r a v a n e r fra Østen nåede i tidens løb Ev ropas østlige egne, og de store m a rk ed e r i Novgorod, Leipzig med flere steder, minde r endnu om, hvo r lang t mod de t b a rba riske Vesten de i o ld tiden nåede. F r a disse store m a rk ed e r h a r købmænd da b r a g t v a r e r til de sp red te m ind re no id iske købe s tævne r ad søvejen, fordi denne v a r mere d irek te og m ind re farlig end landvejen . He r må vi da an tage s a t have m ød t søfarende fra Midde lhavet og således ved trafik ad begge veje, sk a b t m a rk ed e r i beskeden form ved vore kyste r. Vi h a r derfor den beds te g rund til a t vise forsigtighed i vore stud ie r og ikke k ritik løst hen te vore im ­ pu lser hos naboe rne på fas tlande t.

16

S A M F U N D S D R I F T E N

Sk ibe ts a n k om s t gav signalet til d e t ældste købe s tævne . De t b r ag t e b ronzen , som afløste flin testenen , som m a te ria le for v å b e n og r ed skabe r, medens r a v og pelts- væ r k v a r b y t tem i d l e r : for b ronzen til m an d e n og ø s te rland ske gu ldmøn te r , og må ske silke til kv ind en , som fik møn te rn e omd ann ed e til hæ n g e sm y k k e r— n ø d v e n ­ d igheden og fornø jelsen — flid og k u n s ts a n s gik h å n d i h å n d og sk ab te den n y tid , v ik ing e tid en . E n lun vig for sk ibet, en s tr a n d b r e d som an lægsp lads, en græsp let —“ t ø r v “ for v a re rne s fremv isn ing og køb e s tæ vn e ts To r v v a r d ann e t. Selvfølgelig i n d r e tte d e s et sligt s tævne med le thed og fly ttede s med le th ed , men e fte rh ånd en h a r fo rho ldene k la r e t sig og egnens eller s tr and en s bed s te p lads f u n d e t — den p lads, h vo r den nuvæ r end e køb ing ligger. De t er k u n n a t u r l i g t a t denne d a te r e r sin op r in ­ delse fra b ronzea lde rens sø fa rt og hande l is tede tfo r fra m idde la lde rens privilegier og lovg ivn ing ; om de end de rved er ude lukk ed e fra den b e s tem te da te ring , n å r de b lo t k a n finde i hv ilk e t å rtu s ind e begynde lsen b lev g jort. Vore køb s tæde rs a lde r gives almindeligv is fra de t å r de e rhve rvede „ k ø b s ta d p riv ileg ie r“ , men a lde ren må u d ­ findes ad and re veje.

MARKEDSDRIFTEN Med den v igtige gå rda lde r n å r vi de t t id s r um i udv ik lingen , hvo r vore ove r­ vejelser over færdselsmidlernes oprindelse og f rem sk rid t begynde r a t få fodfæste; og hvo r den nødvend ige k la rhed over disse e lemen ter af den f remadsk ridende k u l ­ t u r k a n v i n d e s ; hv ilke t igen vil sige, a t de p r ak tisk e r e su lta te r af den e fte rhånden udv ik lede sam lingsd rift giver os nøglen til forståelse af færdselsmidlernes b e tydn ing for by fo rmen . H e r b e r t Spencer, b l a n d t and re filosofer, h a r b eh and le t de herhen- hø rende fænomene r i sin „Sociology“ som fo rmen tlig er tilgængelig for enhve r s t u ­ de rende af sociale foreteelser. Men hv ad vi særlig ønsker, er a t undersøge, hvorledes samlingsd riften , på g rund lag af gå rdalderens færdselsmidler, b liver årsag til u d ­ v ik ling af en social ku ltu r e l ma rked sd rift. P å heste ryggen k a n man , selv gennem vejløse lande , h en te nødvend ige forsyn inger af ringe omfang og væ g t; men rejser over længere a fs tande und e r slige forhold er besværlige og langvarige. Med sk ibet de rimod komme r m an over de større besværligheder. De t giver husly og p rov ian t u n d e r rejsen og k a n bære en i forhold til hestens be tyde lig by rde. Det b ringe r os over havene , ind i fjorde og floder, og sålænge vognen ikke k a n føjes til hestens t r a n s p o r t - ævne, er sk ibe t noge t næ r enerådende i samfærdslen på længere afstande. Det frem ­ mede købmand s sk ib finder sig en lun krog i fjord eller vig og stævne r egnens folk til a t købslå, eller til by tteh and e l. D e tte er de t oprindelige købe stævne eller som vi h a r væ n n e t os til på la tin a t ka lde „m a r k e d “ . K a n et sligt købe stævne stedfæstes ved a t flere skibe gen tagende søger det, er s tævn e t b leve t g rund lage t for en vo rdende køb ing , og n å r denne udv ik ling bliver en alders frem trædende sociale beg ivenhed i flere egne, så h a r vi n å e t ind i en K Ø B I N G A L D E R og denne vil i de t væsentlige falde sammen med hv ad vi fra Lucretius, som levede på K risti tid , ka lde r j e r n ­ alderen. Nå r køb e s tævn e t er s ted fæs te t vil forskellige slags folk finde fordel ved a t bo sæ tte sig der og n å r d e tte er sket vil bygn ing af veje og broer blive en nødvend ig ­ hed. He rmed vil vognen komme til a t spille en rolle som færdselsmiddel og sætte egnen is ta nd til a t opelske og s tø tte en m a rk ed sd rift i købe s tævne ts opland. Man h a r istede tfo r a t gå den he r sk itserede vej til k la rhed over by fo rmens op ­ rindelse søgt i ark ive rnes dokum en te r og er derved k omm e t til a t skelne mellem S trandkøb ing e r og Akselkøbinger, men d e tte skel er overfladisk og uden bund i v irkeligheden . Om akselkøb inger k a n der k u n være tale inden fo r den historiske tid , e fte r a t veje og kø rende færdsel er b leve t til. Alle vore ældste bye r er s tr a n d k ø b in ­ ger: R ing s ted og Viborg v a r ting s tede r, Maribo, Slagelse og Sorø v a r klostre, Jel- linge, Odense og Lejre, kongsgå rde ; og nogen bebyggelse f an d t vel sted om disse åndelige og verdslige centre, men bye r h a r de ikke k u n n e t blive før et købestævne h avd e fo rme t sig, og b livende sted fæstet, og da h avd e vore køb inger rimeligvis mere end t u s ind å r på bagen. Den virkelig nord iske by fo rm er h avn eby en og udenfoi denne er der i de første „ a ld r e “ i n te t som m an med r e t t e k an fæste b y n a v n e t pa, n å r m an da ikke t ag e r sin tilflugt til Landsby -be tegne lsen . Fo rho ldene vai i så h e n ­ seende, i o ld tiden og vel et s tykke md i m iddelalderen , således som vi kendei dem fra Island , hvo r he s ten og sk ibe t rep ræsen te rede færdslen, og hvo r vognen vai af

Bb. 3.

18

SAMF UND S D R I F T E N

ringe b e ty d n i n g ind til den nye s te tid . Alle køb inge r og bop lad s e r v a r de rfo r i fo r ­ b indelse med s tr a n d e n , og d e t er jo fø rst i den sidste menne skea lde r, a t ve jan læg på Island h a r mu ligg jo r t vognens b rug . Til veje hø re r ofte k o s tb a r e b roan læg og n å r R i n k mene r, a t der i G røn land findes spor af b roe r mellem levn inge rne fra Øster- bygden , så er d e tte , om de t k a n bek ræ fte s , et v ig tig t b id rag til bedømme lse af ku ltu r fo rho ld en e i den fjerne no rd iske koloni. Hensio-ten med a t dvæle ved disse forho ld er a t hen lede opmæ rk somh ed en på O by fo rmen , p å køb ingens, forho ld til sociale og ku ltu re lle forho ld i o ld tiden . H is to r ie ­ sk rive ren , som ønske r a t fo rk la re de af jo rden s skød fremd ragne v idn e sby rd , sei måske noge t for ofte n ed ad fra v o r t nuvæ r end e s am funds tils tand e , i s te d e t for a t d ann e sig et g rund lag , en basis, hvo r fr a h a n k a n a rbe jde sig opad mod v o r t tid s k u l ­ t u r . De suden synes den tred e ling i aldre, som h a r g jo rt sin n y t t e ved a t bringe sy s tem i o ldg ranskn ingen , n u a t t r u e med a t gøre skade, id e t den i for høj g rad f ris te r til a t fæste opmæ rk somheden på de fremd ragne gen s tande s som må l for unde rsøge lse rne , medens d e t jo i v irke ligheden m å være de sociale og biologiske fo r ­ ho ld som søges k la r lag t ved h jæ lp af g en s tand en e ; som m a holdes i and en række. D e t er live t i de svundn e aldre vi ønske r a t få op lyst og vi m å være sociologer s am ­ tid ig med , a t vi er tekn ik e re . Man besøger ikke v o r t o ldsagsmuseum ud e n a t føle takn em ligh ed for den dyg tighed , de r er u d v is t ved sagernes b eh and ling og opstilling, og samlingen nævnes da også med f o r t je n t ane rkende lse i u d land e t. Men vil vi b e ­ holde vo r ledende stilling i den sag m å vi helst åbne vore ører for tid en s t o n e r og tæ nk e på , hvo rledes en op lyst frem tid vil dømme i slige v idenskabe lige spørgsmål. Byp lan -unde rsøge lse rne er en god vej til n y m e tod e r og sam ling sd riften såvelsom m a r k e d s d r if te n er m om e n te r af b e ty d n in g i social-historiske o ld tid s -g ran skn inge r. De t m å h e r gen tages, a t m a rk ed sd riften vel er en m enn e sk e t m ed fød t social n a t u r d r i f t , men a t den ikke k a n komme til live før visse betinge lse r er tilstede . Der m å være veje og færdselsmid ler for land og v and tr a fik , s am t nogen lunde rolige t i l ­ s tand e , som be trygge lse for færdslen, førend m a rk ed sd riften k a n vise sig eller få b e ty d n i n g for s am fund e t. N å r disse t ils ta nd e er tils tede dannes by , danne s købe- stævne , og denne fo rm eksisterer ikke før be tingelserne er tilstede . Man k a n ikke fra den kendsge rn ing , a t g ravhø je på visse s tede r findes i stø rre mængde r, s lu tte a t en b y en gang h a r ligget der, næppe nok en bop lads. Ti m an søger vel ikke b eg rav e l­ sesplads som følge af den samlingsd rift, som b ringe r de levende s ammen , m en s n a ­ rere for den som b ringe r de døde til hvile ved h inanden s side. Man finder b e s tem te l ok a lite te r egnede for en hæde rvæ rd ig hv ilep lads selv om den døde skal t r a n s p o r ­ teres nogen a f s ta nd for a t nå dertil. Sagen er i v irkeligheden , a t m a n ikke h a r d a n n e t sig nogen tyde lig forestilling om, hv a d der skal forstås ved „ b y “ . N å r m a r k e d s ­ d riften h avd e f u n d e t sit lokale m i d t p u n k t , og et købe s tævne h avd e ud v i k le t sig der, så b lev d e t nødv end ig t a t ma rk e re sted fæstelsen ved fo rsva rsvæ rke r som fo rebyg ­ gelse mod pludselige fredsfo rsty rrelse r og overfald. P lank eh egn e t h a r vel de fleste s tede r v ist sig upå lide lig t og mang len på en tillidvækkende k omm a n d a n t h a r k ø ­ b ingerne v is tnok til deres sorg i mange tilfælde erfaret. Derfor b lev der i r id d e r ­ t id e n bygge t borge ved de for hande len vigtigere køb inger og bo rgen b lev fra da af en f a s t b e s tandd e l af byp lanen , ind til de t mode rne lang trækk end e sky ts g jorde de t af med by fæs tn inge rne . Ma rkede t og færdslen de rtil h a r a ltid k ræ v e t besky tte lse . I begynde lsen m å t t e køb ingen selv sørge derfor, ind til de t na tiona le s ta tsb eg reb