S_Borgmesterbogen_1870-1928

96

V A N D V E J E

er h o v e d s ta d e n værd ige. Yi er i de t hele t a g e t ikke n å e t til den r e t t e forståelse af fiskerispørgsmålets alvor. Fo lke ts, rigsdagens og regeringens flygtige og usikre o p ­ mæ rk somh ed og f o ran s ta ltn ing e r, såvelsom fiskernes uk la re ideer v iser de tte . Yi h a r i adskillige slægtled leve t i den ide, a t lan d b r u g e t for b e s tand ig vilde være D a nm a rk s ove rve jende og v ig tig s te næ ring sve j; en tro som dog nu b e gynd e r a t vak le. L a n dbo s ta nd e n s forho ldsv ise t a l er i daling, medens a fhæng igheden af ud lan d e ts fo rsyn ing med foder og and re råstoffer for lan d b r u g e t er i s tign ing ; fo r­ ho ld vi fik a t føle u n d e r ve rdensk rigen . Vi m å nu en ten udv ik le i n du s tr ie n for a t beskæftige d e t stigende folketal, eller for a lvo r komme ind på h a vdy rkn ing en . Denne sidste udve j er n a tu rligv is lang t den bedste , fordi den f o r t sæ t te r de na tiona le t e n ­ denser og n y t tiggø r v o r t store sø te r rito rium og vo r beliggenhed ved ve rden shavene . A t skaffe t il k n y tn i n g mellem sø og land ved fo rbed ring af havne fo rho ldene og ved an læg af fiske rbye r er den na tu r lig e vej til udv ik ling af h av e ts næ ringsve je ; men denne forbindelse m å være d irek te med bo lvæ rk ved t o r v og je r n b a n e og ved lem ­ pelser for p r iv a te fiskebe redn ingsp ladser, og de t er ganske nødvend ig , a t h o v e d ­ s ta d e n t ag e r ledelsen og ved de første rationelle an læg v iser vejen. F isk e rb åd en må , en ten de t er traw le r, k u t t e r eller åben båd , kun n e lande fangs ten , og b ringe den i forbindelse med m a r k e d e t ud en om ladn ing eller særlig t r a n s p o r t ; ikke alene for a t spare a rbe jde og udg ifte r, men for a t beva re f ang s ten ub e sk ad ig e t og for a t blive ua fhæng ig af fo rp range r grossereren eller dennes o pkø ­ bere, h v a d m an nemlig ikke nu k a n i d e tte fiskeriland. Fo r a t vise, hvo rledes d e tt e gøres, vedføjes he r en sk itse re t fiske rbyp lan tæ n k t an lag t ved Bo lb jerg med L im ­ fjordsforbindelse. Man vil he r se, hvorledes lempelserne for fiske rinæringen såve l­ som fiske riindustrie rne er an b r a g te langs bo lværk . E n o rdn ing som ikke k a n gives plads i de af s ta t e n byggede s åk a ld te fiskerihavne ved Jy lland s no rd og ve s tky s t. E t af vore mærkeligste havne spø rgsmå l uden fo r K øb e nh a vn er Helsingørs. De t viser, hvorledes vigtige, h a vn e n som s åd an uv edkommende , hensyn , v an sk e lig ­ gør og fo rsinker en fo rde lag tig h avnep lan . Ag ita tionen for ønskelige h a v n e u d v id e l ­ ser ved denne gamle Ø re sund spo rt h a r nemlig fø rt denne by på afveje, således a t den sn a r t k a n holde h und r ed e års minde fest for denne ag ita tions begyndelse, i hv i l ­ ken en p lan efter en and en er f o rk a s te t fordi by en b e s tand ig h a r stillet sine lokale in te resse r i opposition til de n a tion a le ; ub ev id s t na tu rligv is; men da de na tiona le in te resse r rep ræsen teres af K ronbo rg er et forlig u tænke lig t. Flelsingør er ikke læ n ­ gere nogen egentlig søstad , h a r k u n et ringe op land og k u n usikre k rav , som i n d u ­ strielt cen trum . Byen er de rimod en vig tig v e js ta tion for forbindelsen med Sveriges og Norges je r n b a n e r ved færge-fart. Med and re ord Helsingør er en v ig tig t u r i s t- s ta tion og anneks til den b e røm te borg. A t h avn en selv n å r d e tte ind rømme s er u t i l ­ fredsstillende og træ ng e r til en vis udv idelse er sikke rt nok, men by en h a r h a f t de t uhe ld a t fostre to anlæg, som er skadelige både for bo rgen og for byens tilværelse som h isto risk m inde og som moderne n a tion a l seværd ighed nemlig ku lp lad sen med sine høje k r an e r og sk ib svæ rfte t, som spærre r og skæmme r ud s ig ten til s lo tte t fra re jse ­ r u te n . Adgangen til s lo tte t er nu fo rv and le t til en smøge r u n d t om sk ibsvæ rfte ts bygn inger, skure og p lankevæ rke r, inden fo r hvilke de t la rmende je rn sk ib s a rbe jde gå r for sig. De t er tilvisse en h å rd skæbne for byen a t disse de væsentlige fo rre tn ing s ­ k ilde r for by en skal have en så ødelæggende v irkn ing , a t deres fly tn ing er b leve t en n a tion a l nødvend ighed . Omdan byen til en historisk p a rk med p romenade r, s ta t u e r