S_Borgmesterbogen_1870-1928

STRÆDE, GADE OG VEJ S træde u d t r y k k e r en færdselslinje med bebyggelse af dens sider, vej en fæ rd ­ selslinje gennem ubebygge t land. Gade er benævnelse given de t stræde, som leder til et Ga t i vo ld lin jen om et befæstet b y — den kløft i vo lden i hv ilken p o r t senere blev bygge t. G a tte n e i København s vold på den tid , da navnene dannedes gav n a vn til Vestergade , Nørregade , Østergade og Amagergade. Alle de tre nævn te betegnelser b e n y tt e s i flæng og fo rk la re r ofte en h isto risk overlevering. „B ro e rn e “ som be tegne r K ø b e nh a vn s fo rstæde r fører m ind e t tilbage til broen fo ran g a tt e t og det bro lag te s ty k k e vej uden fo r og h a r b eho ld t betegnelsen efter a t fo rstæde rne udv ik lede sig. S træ d e t (eller Gaden) er de t blivende, m an fristes til a t sige, det forstenede, r e s u l t a t e t af den m id tpunk tsøg end e færdsel, ti de t mang le r næsten ganske den elastic ite t, som de sk iftende tide rs færdsel og færdselsmidler må kræve — ævnen til a t r e t t e sig efter den stigende færdsels k rav . Ganske mang le r de t jo ikke denne ævne, t i et s to r t a n ta l af de gamle s træde r er i tidens løb øget i b redde ; men disse udv ide l­ ser er som o ftest vundn e på de historiske forholds bekostn ing og h a r aldrig været v id tg å end e nok. De t h a r altid væ re t vore bybyggeres fejl, a t de byggede deres b e ­ regn inge r på fo rtidens erfaringer og mang lede mod til a t gøre et tilstrækkelig rea li­ stisk overslag over frem tidens sandsynlige k rav . D e tte gælder navn lig de egentlige færdsels- eller strøggader. P romen ad e r og bou leva rde r finder bedre forståelse, fordi deres opgave og formål bestemmes fra højere estetiske s ta n d p u n k t e r , hvo rfra f rem ­ tiden s k r a v synes mere forståelige og iøjnefaldende. De s tø ttes desuden ved be ­ s tem te epokegørende eksempler and e t steds fra, som m an mene r de t en æressag a t k u n n e efterligne eller om mu lig t overgå. T ils trækkehgheden af en færdselsbnjes bredde er jo p ropo rtiona l med færdslens k r av , ved bestemme lsen af hvilke hensyn der ma tages til den sandsynlige fiem tid ige stign ing af disse k rav . Ned rivn ing af husene sløjfer og ud s le tte r de h is ton sk e ovei- leveringer disse indeholder, og ind re tn ing af buegange der bringe r fortovene i nd en ­ for bygn ingslin je rne er ikke så ofte som ønskeligt en p r ak tisk udve j. Der er en anden , ganske v ist en yderlig udve j, som ikke endnu er p røve t i nogen videre ud s trækn ing , fordi den synes for rad ikal, for u v a n t og stiller for store fordringer til hele det k v a r t e r af byen , den fører igennem. Det er to højde gaden, den unde rs te for vognfærdsel og den øverste for fodgængere. I forbindelse med en hø jbane , hvo r en slig alligevel skal bygges, er den bade mulig og sandsyn lig i de egentlige forretnings- strøg ; ti m a n opnå r ved de tte middel a t skaffe strøgets fo rre tn inger en adgang for kø rende som sam tid ig bliver forretn ingernes udvekshngshø jde for va re r, medens færdslen for fodgængere bliver fri ved anden højde, u fo rs ty rr e t af vognfærdslens fa re r; et færdselselement af be tydn ing med den nu så vo ldsom t stigende ti afik. Der vil sikke rt alligevel løbe meget vand i s tranden før m an griber til denne udvej i stø rre ud s trækn ing . Den h a r som sagt ofte være t foreslået, og den s tå r i en vis foi bindelse med au tomob ile ts b rug og stærkere f a r t ; fordi de tte k an gøre færdslen af