S_Borgmesterbogen_1870-1928

L A N D V E J E 103 Så er der de t supe rtekn iske spørgsmål af interesse for byp lan lægge ren om d iagona le gader. De t v a r v istnok den ty ske bo rgmeste r v. S tubben fra Kø ln som re js te spø rgsmå le t. H a n indleverede i hv e r t fald en a fhand ling he rom til ingen iør­ kong ressen i Chicago 1893. H ov e d ta nk en i d e tte „e ssay“ v a r a t påvise de t urimelige i, a t m a n som o f t e s t— navn lig i ame rikanske b y e r— m å t t e passere en vinkels to sider, is tede tfo r dens hypo tenu se for a t nå bestemmelsesstedet. De tte synes jo en n a tu r l ig og p r ak t i sk indvend ing , men må anvendes med stor forsigtighed og k an k u n i enkelte tilfælde gennemføres. Sagen er jo den, a t byp lanens geometriske skelet skal og m å b e s tå af radielle gade r ledende mod byens færdse lscen trum ; a ltså ikke af f irk an te r eller r e tv ink lede bygn ingsa reale r. Forsøger m an a t bringe diagonale gader ind i byp lan en som system , så få r m an gade krydsn inger, eller subcen tre med 8

sp idsv ink lede h jø rne r, hv ilke t f o rv ir ­ re r gadefærdslen og følges af fare ele­ m en t e r for denne. I de store træ k som fo rm for hovedfærdse lslin je rne er tre­ k a n ten den r e t t e fo rm og vil i reglen melde sig selv ved byp lan lægn ingen . At de ame r ik an sk e bye r b e s tå r af fir­ k a n t e r er en and en sag og et r e su lta t af p ion e r sy s tem e t, hvis bye r voksede op med landmå le rens 66 fods Gun the r- kæde som rettesno r. I praksis h a r m an ofte henv is t til by en W a sh ing ton s p lan som et m øn ­

s te r ; men oprindelsen til den h a r en særegen r e t pudsig side, som egentlig i n te t h a r med d iagonale gade r a t gøre. P lanen lagdes af den franske ing en iø rk ap ta jn i ame ri­ k an sk t je n e s te L ’E n f a n t i årene 1790—1800. Som en ægte m ilitær s tr a teg dannede h a n et a n ta l cen tre på de h ø jd epunk te r som egnede sig for kanons tillinge r og fra disses facer drog h a n sigte- eller skydelinj er, som k rydsede h in and en fra de forskellige stillinger. Disse a rtillen s tiske lin jer blev sa hovedgaderne og ba tte rie rn e pladsei foi offentlige bygn inger. Fejlen ved denne plan, som viser ukynd ighed til markeds- d riftens og færdslens m id tpunk tsøg end e k a ra k te r , er a t byens p lan i n te t c e n ti um h a r og d e tte er b leve t skæbne svange rt for dens borgerlige liv. Men på den anden side v a r de t jo men ingen a t bygge en un ion shoved s tad og ikke en handels- eller indu s tr iby . De t er derfor lykkedes, i estetisk henseende a t forme en p rag tfu ld lamm e for un ion ss ta te rnes politiske liv. De tte er jo en opgave i sig selv, og da m an ingen k larede ideer havde om byp lan lægn ingen , er p lanen b levet et in te re s s an t h istorisk ek spe rimen t. Hvis borgerne i almindelighed v a r noget bedre o rien te re t med hensyn til de fænomene r af by live t de møder på deres vand ring gennem hoveds tadens gade i, sa vilde de s ikk e r t d isku te re de moderne færdselsulæmper med forståelse af deres å r ­ sager og mål, nødvend ighed eller udskejelser. Det er således i alle s to rbye r og a d ­ skillige s tede r værre end hos os. Den overdrevne cen tra lisa tion som er årsag til den stæ rke strøgfærdsel er tildels en følge af mangel på ledelse og ikke nogen egentlig nødvend ighed . Den sociale samlingsdrift er jo årsag og oprindelse til by fo rmen ; men n å r by fo rmen først er der og er på vej til s to rby værd igheden , så meldei dei sig