S_Borgmesterbogen_1870-1928

110

L A N D Y E J E

og hele for h v e r t t ræ som fældes p lan te s der 10 eller flere ny , og a t unge træ e r ikke er b l o tt e d e for skønhed . Vi p å skønn e r a t gamle p itto re sk e træ e r spares fra øksen og vedligeho ldes så længe som mu lig t; men vi m å ikke gøre vore p a r k e r og skove til inva lide h a v e r for gamle træer. Der er i v irke ligheden noge t til ta l e n d e mere end a lmindeligv is e rk e n d t — ved den stad ige fo rand r ing i vore skovp a rtie r , hvo r m an følger væ k s te n fra sp iren til de t fu ldvoksne træ , selv om vi ikke b liver gamle nok til a t følge d e t s amme træ s hele livsbane. Man g lemme r denne side af n a tu rg læd en , n å r e t offentligt a rbe jde nødvend iggø r nogle træe rs fældning, og de t b live r vel væ rre n å r m an , måske sn a rt, vil k ræve „Det blodige V e jtræ “ r y d d e t , og ny unge t ræ e r p lan ted e , således a t færdselsfarerne for sammen s tød m indskes. Vi bø r ikke desto m in d r e f ly tte træ e rn e så lan g t b o r t fra kø r ebanen som mu lig t, vel i reglen ved p l a n t n in g af ny træer. D e tte gælder for alle hovedve jene om Køb enh avn . De t h a r a ltid fo rekomme t mig, a t den rege lbundne allé s tod som et b y p l a n ­ læggernes kommun is tisk e symbo l — som en p r o k ru s tisk typ e . T ræe rne m å vælges, beskæres og holdes så ensformige som mulig, til trod s for, a t træe r, som and re sk ab te og levende t ing udv ik le r i nd iv idu a lite te r : — forskellig væk s t og alder. Modsætn ingen mellem alléens og skovens t ræ e r er jo på fa ldende . A lt er for de f ø r s tnæ vn te m e n t a t skulle gå efter en snor, h v a d de t dog k u n gør til en tid . U lykk e r ved je rnb an eov e r skæ r ing e r er i reglen mere dødelige end ve jtræ - s amm en s tød e ts . E t d ras tisk eksempel på, hvorledes m an a d v a r e r mod de f ø r s t ­ næ v n te er væ rd a t mindes. De t be stod af et k n u s t au tom ob il på et s t a t i v ved ov e r ­ kørslen med p å sk rifte n : „S tand s , se og l y t . “ De t v a r jo bilet, som ikke h a vd e t id til a t ven te . J e rnb an e skæ r ing e rn e er im id le rtid få i forhold til allé træe rne s tal, og k a n ma rke re s . Men for a t vende tilbage til den egentlige byp lan , henledes opmæ rk somh ed en på en effek tiv måde , h vo r p å den mode rne færdsels k r a v til gad eb redd e r k a n blive tilfredstillet, ud en ove rd revne gadeprofiler, ved anlæg af n y færdsels- eller s tr ø g ­ gade r; og de t er ved anlæg af pa rallelgader. Hvis m an nemlig langs den egentlige færdselslinje ud lægger parallele gader, en på hv e r side, så k a n spo rve jslin je rne læg ­ ges gennem de parallele gader, eller selve s trøggaden k a n reserveres for fodgængere og pa ra lle lgade rne for vognfærdslen , n å r p lanen lægges således a t alle fo rr e tn ing e r få r forbindelse såvel med strøggaden som med en af vogngade rne . He rv ed opnås den fordel, som i Eng land og Ame rika er v u n d e t ved anlæg af „a lley ’s“ eller b agg ad e r mod hv ilken udhu s e og sta lde får forbindelse med kørslen og de så gene rende po r te i færdselsgaden undgås. Manglen p å en p r ak t i sk basis for byp lan lægn ingen og den ove rve jende tend en s til a t koncen tre re opmæ rk somheden på gadep lane r som byp lan en s a lpha og omega, h a r fo rledet de ledende k redse inden fo r k u n s tr e tn ing e n til flere skæbne svang re m is ­ greb, som opmæ rk somheden m å henledes på så ofte som lejlighed gives. Bo r ts e t fra den ove rd revne anvendelse af den ho rison tale k u r v e og man ien for kun s tled e u rege l­ mæssighede r: excen triske b ræk i gadelin jerne, umo tive rede f rem -og tilb ag e sp r ing i hus lin je rne ; er der navn lig den kommun is tiske s træben e fter a t u d r y d d e de t in d i ­ v iduelle præg fra gade p e rsp ek tiv e t og de tte s husfagade r, de t farligste. De t er ikke noge t n y t fejlgreb. Man ser f ra s tødende r e s u lta te r h e rpå i mange byer. Der lægges ved disse gene ra lp lane r en t v a n g på husejeren , som mange af disse h a r svæ r t ved a t finde sig i eller bøje sig for; og som få r dem til a t gribe den første den beds te lejlighed