S_Borgmesterbogen_1870-1928

FÆRDSLEN N å r m an h a r ov e rve je t de forskellige fo rme r af bevægelsesmidler, som færdslen til lands h a r udv ik le t, så mød e r m a n en e jendomme lighed , som v iser den mode rne s to rby s hjælpeløshed . L a n d og v and fæ rd s len stiller hv e r sine b e s tem te k r a v til b a ­ nede veje, men n å r disse er tilfredsstillet på en til tiden s k r a v sva rende måde , ved h jælp af h avn e , kø r eb an e r og spor, så s tå r m a n ansig t til ansig t med e t end v a n s k e ­ ligere k r a v med h en syn til p lads for den s tandsede færdsels midler, til ho ldep ladsen — p a rke ring sp lad s en — hvis k r a v s tige r med færdslen og med byens u d s træ k n i n g og vejlængder. Fo r h v e r t n y t færdselsmiddel som opfindes og tages i b rug , øges s t o r ­ byens rad ius og de rmed ans trænge lse rne for a t le tte de fje rnere boendes deltagelse i, h v a d der med et om fa tte nd e n a v n må kaldes den un iversale m a r k e d sd r if t og den deraf følgende sp redn ingsfærdsel fra fo rre tn ing s s tede t til boligen i byens yd re , mere hyg ie jn iske omgivelser. Følgen af e th v e r t frem sk r id t i den r e tn ing er et tilsv a r end e øget k r a v til ho ldep lads, isærdeleshed i næ rheden af byens fo rr e tn ing skv a r te r . D e tte k r a v h a r v ist sig a t stille ove rmåde vanskelige opgaver, som de t ing en s ted e r h a r væ r e t mu lig t a t tilfredsstille fu ld t ud . Følgen er, a t kaos råde r, der hvo r bybygge - rens ledende h å n d sku lde hav e tilv e jeb rag t o rden og sikkerhed. Yi h a r nu d e t me s t d ras tiske eksempel h e rp å i au tomob ile ts indflydelse på tra fiken i millionbye rnes m id te . K øb e n h a v n v a r i krigså rene a fskå re t fra den fulde b rug af d e tte færdselsmiddel og h a r derfor ikke, i lighed med så mange evropæiske bye r, opdage t t y n g d e n af dets k r a v til forholdsvis holdep lads, før krigen v a r b r a g t til afslu tn ing . Vi begynd e r nu a t skønne, hv ilke følger bilfærdslen fører med sig u n d e r de fredeligere forhold. I Chicago hvis rad iu s jo er be tyde lig , er v irkn inge rne af d e tte færdselsmiddel særdeles iø jne fa ldende og h a r væ r e t de t i en å rrække , til s to r t be svæ r for de kommun a le a u to r i te te r og for ordenspo litie t, id e t denne bys brede gader, gennem fo rr e tn ing s tiden i de cen trale k v a rte re r , er fy ld t med v e n te nd e au tomob ile r. De almindelige gade r i f o rr e tn ing skv a r te r e t er 24 m e te r brede , medens hovedgade rne er 30. Men disse b r edd e r er langs fra tils trække lige i den egentlige fo r ­ retn ings- og k o n t o r t id ; og k ræv e r et s to r t a rbe jde af po litie t udov e r de tte s sæ d v a n ­ lige plig ter, navn lig i de s åk a ld te „R u s h h o u r s “ eller s trøm time r, ved d ag s a rbe jde ts begyndelse og ende. Mange forslag til a t råde bod på s amm en s tim ling en h a r væ r e t d røftede, men forgæves. Man h a r f. eks. både fra borgernes og fra by fo rv a ltn ing en s side, foreslået a t und e rg rav e et c en tr a lt beliggende p a rk an læg : „L a k e f r o n t “ eller „G r a n t P a r k “ , for på d e tte om tr. 2 k ilome te r lange og 100 m e te r b rede bæ lte a t d ann e en s to r garage, over hv ilken p a rk e n da an toges a t kunn e vokse v idere. E t forslag som senere af den finske a r c h ite k t Saa rinen v a r opfrisket på r e t op s ig tvæk ­ kende måde , ud en dog a t føre til r e su lta te r. Flvorimod en del af den langs med p a r ­ ken løbende bou lev a rd : „Michigan Av enu e“ , byens nobleste strøg anv istes til „Marsha ling G r o u n d “ for ven tend e „Au to s “ — som de der benævnes i daglig tale. Særligt politi an s a tte s til haandhæve lse af ordenen. A u tom ob iltyv e r ie r finder jo

Made with