S_Borgmesterbogen_1870-1928

114

L A N D V E J E

sige en for hv e r 25 indbyggere , hvo r a f ha lvde len vilde behøve ho ldep lads næ r byens c en trum . D e t v a r dengang , nu siges der a t være en bil for hv e r 5 indbygge re og p r o ­ fete rne i s ta t e rn e siger, a t der bø r være to biler for hv e r mand . A t vi bevæge r os hen imod slige t a l he rh jemm e k a n de r ikke være t v i v l om. Man m å derfor gøre sig k l a r t , a t hov edmang len u n d e r disse færdselsfo iho ld ei gade n e t t e t s u tils trække lighed og mang len på ho ldep ladse r sp red te over byen . D e tte gæl­ der dog ikke au tomob ile rn e alene, men i nok så høj g rad de offentlige færdselsmidler som spo rve je og j e rnb an e r . D riften beregnes nu således, a t der k a n være tra f ik både frem og tilbage, m en følgen er, a t færdselsmid lerne overlæsses i s tr øm tim e r n e . Skal de tte undg å s m å en del af de vogne, som fører den a rb e jd end e be fo lkn ing ind om mo rgenen v e n te til de k a n føre denne samme befo lkn ing tilbage om a ftenen . De egentlige j e r n b a n e r byggedes før s to rbyudv ik ling en tog f a r t, og de h a r deri or væ r e t i s ta n d til a t e rhve rve de u d s t r a k t e arealer, range rgå rde , væ rk s ted skomp lek s e r m. m. som nu besværer byens cen trale kv a r te r e r . E n del af disse må s ikk e r t n u over- bygges således a t r a n g e r i n g— m a r s h a l h n g— k a n forega i flere etage r, meden s væ ik - s tede r og rengø ringsgå rde fly ttes til en, de forskellige lin jer fo rb indende b e lthn je . D e t vil koste overv indelse og k am p a t forene s t a t og by om en o rdn ing af den slags, men n å r nødvend ighedens t r y k b live r s tæ rk t nok, vil den b u r e a u k r a ti sk e m o d s t a n d blive ove rvunden , men d e t er jo byp lan lægn ingens opgave a t forudse og fo rbe rede sager af den n a tu r . A t disse h e r næ v n t e færdse lsudv ik linge r h a r en afgørende, ofte en skæ b n e ­ svanger, indflydelse på s to rbyudv ik lingen og dennes fysiognomi er n a t u r l i g t og uundgåe lig t, fordi færdslen er by fo rmens oph av og n e rv e sy s tem — dens genitor. Og n å r byp lan lægge ren derfor ikke h a r den fo rnødne opmæ rk somhed h e n v e n d t på ud fo rmn ing af disse e lemen te r i ove rensstemmelse med tidens tekn iske og estetiske sans, så m å de fremmes på trod s af dennes ønske, selv om de t da b live r i former, som bæ r e r v idne om mang lende fo rudseenhed og om tanke . E rfa ringen i denne r e t ­ n ing gøres i alle s to rby e r og der er derfor g rund til a t gen tage op fo rd ringen til a t skænke disse sager den stø rs te opmæ rk somhed så ofte lejlighed de rtil t il b y d e r sig. D e tte h a r tilvisse væ r e t vanske lig t, hvo r udv ik lingen h a r bevæge t sig f remad i s to rm sk r i d t; således som ved au tomob il trafiken . Hø jb an e bygn ingen er et a n d e t t i l ­ fælde, hvo r bye rne skæmmes p å de mes t frem træd end e s tede r af ide fo rlad te am a t ø r ­ k o n s tr u k t io n e r og ekspe rimen te r. Eg en skabe r som på sine s tede r h a r g jo rt s y s tem e t f o rh a d t og v e n d t opmæ rk somheden mod de t u sunde unde rjo rd iske færdsels sys tem . Yi er i de t heldige tilfælde a t kunn e råde bod på den moderne færdselsgru ved udv idelse af m i d t p u n k t e t i den r e tn ing hovedfærdsels lin jen — h avn e løb e t — viser, ved a t op fa tte a fs tand en mellem m i d t p u n k t e t — R å d h u s p l ad s e n— og de t foreslåede Købe s tævne som en Fæ rdsels Æ k v a to r ; og som a n t y d e t i nogle af sk itserne bøje færdsels lin jerne ad udv ik lingens vej mod denne begrænsede ækva to ria le m id te . Der fo restå r nu sandsyn ligv is de suden en udv ik ling i r e tn ing af et n y t in te r- u r b a n t færdselssystem, som måske vil v irke omvæ ltende på de t il v a n t e a rch itek to - n iske skønhedsbeg reber — hvis s ådanne eksisterer for t i d e n— og de t er l u f t f a r t en . E n udv ik ling hvis mu lighede r m an ikke bø r lukke øjnene for. U b u n d e t og u h i n d r e t som denne færdsel er af s træde r, veje eller spo r; vil den gøre sit til a t omskabe vore o p ­ f a tte ls e r af færdse lsafstande og derfor blive is ta nd til a t k ræve selv mege t i ndg ri­ bende ænd ringe r i byp lanen . Hovedu læmpe rne ved de ældre færdselslinjer er deres