S_Borgmesterbogen_1870-1928

116

L A N D V E J E

indenfor mulighedernes grænse. Men efterhånden som byplan undersøgelserne og disses uundgåelige fejltagelser skrider fremad, bliver planens mål og midler dog forståede i større kredse og samarbejde mellem byråd, havneråd og jernbaneråd; mellem stadsingeniør og stadsarchitekt bliver etableret, og et byplanudvalg bliver nyttigere og ønskeligere. Men der er måske langt frem før dette mål kan nås. Spørgsmålet om parkeringsplads for tidens færdselsmidler er et spørgsmål om p lad skun st— spørgsmål om tilvejebringelse af offentlige pladser for ny tte og ikke alene for stads som h idtil forstået ved pladskunst. Parkeringspladser må skaffes ved alle v igtige færdselslinjer og strøggader og ingen ny færdselsgader af betydning bør planlægges uden et tilbehør af holdeplads; helst under sådanne former at de ud ­ gør et naturligt led i gadehnjerne. Det vilde sikkert vise sig fordelagtigt om et s tø n e tidsvarende anlæg kunde blive skabt, ti bekvemmeligheden ved at forretningsman­ dens færdselsmiddel får plads nær kontoret er stor nok til at uviljen mod et ny t uprøvet forretningsstrøg derved kunde overvindes og de forhøjede ejendoms­ værdier vilde blive store nok til at erstatte udlægene ved holdepladserne. Det er jo når alt kommer til alt den stadige overhængende fare for den almindelige færdsel fra de ny trafikmidler, som må lede til mere betryggende by- og gadeformer; og det er manglen på parkeringsplads som bringer forstoppelse i færdsels linjerne. Farerne ved automobil færdslen behøver jo ingen forklaring. De er part af det daglige liv , men det er i byplanlægningens interesse at der findes midler mod dem. Men farerne ved luftfærdslen er større og måske vanskeligere at råde bod på. Jeg stod engang på et tag i Gothersgade og så en luftballon opsendt fra Tivoli, dale ned i Botanisk Have, medens en pøbelsværm som en lavine eller stormflodsbølge væ ltede hegn og nedtrampede de beplantede anlæg for at nå ind til ballonen. Jeg fik da en anelse om, hvad det vilde sige om luftskibet nogensinde skulde få sine drømme rea ­ liserede. Det kan jo ses fra alle sider og et uheld derfor antage større dimensioner end noget andet færdselsmiddels. Begivenhederne har siden mere end retfærdiggjort min frygt. Jeg skal blot minde om uheldet i den her ofte benyttede: „City of com- parison“, hvor et luftskib faldt ned i et af mennesker opfyld t banklokale, gennem g lastaget, i juli 1919. Brændende benzin indhyllede i et sekund det hele lokale, dræbte 11 og sårede 26. Ulykker v il hænde! men de kommer på ny måder med ny færdselsmidler og rejser ny former for ansvar og skyld. Holdepladskravet tilfredsstilledes tidligere, og tilfredsstilles endnu i mindre byer ved markedspladsen, ved torvet og i stationsbyen ved pladsen foran stationen; men med storbyens dannelse fulgte dette krav med markeds udviklingen og delin­ gen af torvehandelen til forskellige pladser. Men samtidig opstod af hensyn til monu­ mentale bygninger eller anlæg et krav til åbne pladser, som kunde være uden for­ bindelse med færdslen. Yi har eksempler herpå i Kristiansborgpladsen, i Kongens Nytorv og i Frederiksberg allés runddele, samt nu senest i Rådhus Pladsen. Heraf opstod da et andet krav til byplanlægningen med hensyn til „Plcidskunsl “ . End en anden årsag til vedligeholdelse af åbne pladser findes i de militære garnisoners krav til eksercer- og parade-plads: — Marsmarken i Paris og de italienske byers Plaza d’arm i— en årsag som førte videre end de andre med hensyn til udstrækning og hos os til brugen af fællederne = borgernes fælles græsgange; men også førte til S løjf­ ning af en del af Rosenborg have, da dennes orangeri blev indrettet t il kaserne for deh kongelige livgarde. Endelig er det også værd at mindes den engelske „Village