S_Borgmesterbogen_1870-1928

TUNNELLER Underjordiske veje for person- og fragttrafik er ikke noget ny t element af b y ­ planen, men imedens det tidligere i de fleste tilfæ lde benyttedes som et skjult, under­ tiden hemmeligt, færdselsmiddel med yderverdenen eller mellem to bygninger, navn ­ lig; i forsvarsøjemed ; har det i den nyere tid d. v . s. efter bygningen af den første Thamestimnel i London, fået praktisk betydn ing som passage under floder eller gennem bjerge; som hjælpemiddel for gadefærdslen eller som completteringsm iddel for jernbanelinjer og spiller som sådant en betydelig rolle for den moderne sam ­ færdsel i by og land. 1 adskillige storbyer er underjordiske jernbaner nu i brug både for passager og fragttrafik. Hvis ikke alle julemærker slår fejl er denne udvikling im idlertid kun en ind­ ledning t il en langt mere udstrakt anvendelse af underjordiske veje. Grunden til den h idtil v iste tilbageholdenhed i nutiden er det vanskelige og kostbare gravnings- arbejde som kun langsom t opnår den nødvendige mekaniske hjælp. Vi kender fra tidligere kulturperioder hele underjordiske byer og „Catacumber ; men opfinderen har i vor tid stillet sig tv iv lende overfor tunnelarbejdet og ment, at de egentlige tunnel arbejder har været undtagelser, hvis erfaringer v ilde mangle de fornødne fortsættelser. Denne følelse er nu ved at forsvinde og udgravningsmaskiner, som bygger tunnellen færdig efterhånden som arbejdet skrider fremad er byggede og ved at komme i brug. Vi må derfor belave os på, at de økonomiske forhold disse maski­ ner v il fremkalde, både med hensyn til tid og til omkostninger, stiller os overfor en forceret udvikling af underjordiske veje. London har i denne, som i så mange andre retninger, været foregangsbyen; først med tunneller under floden og dernæst ved sin „Underground R a ilw ay“, sin „Tube“ , hvilken sidste er kopieret i stor udstrækning navnlig i Paris og New York. Det er selvfølgelig den tidligere nævnte mangel på elasticitet i bredden af „the S treet“ i de store byer, som tvinger til beny ttelsen af de underjordiske veje for at aflaste forretningsstrøgets overbefærdede gader, skønt udvejen har v ist sig at have uhel­ dige sider i sanitær og hygiejnisk henseende. Den gør da også indtryk af at være et middel, man har grebet til i en nødstilstand, da in tet andet syntes praktisk udfør­ ligt eller muligt. Det er jo nu også en kendsgerning, at liv e t i storbyen mere og mere former sig som sundheds nedbrydende. En stigende del af befolkningen må tilbringe arbejdsdagen i kunstigt oplyste og mangelfuldt ventilerede lokaler. Og når så denne samme befolkning skal befordres mellem arbejdspladsen og hjemmet ad under­ grundsbanen, så er det let at forstå, at byens sundhedstilstand og fysiske velvære lider derved, ti det er ikke nogle minutters kørsel det drejer sig om, men to af dagens timer til de store afstande i den moderne storby. Denne sag har været behandlet i det engelske parlament og en korrespondent skriver herom: — Mr. Clermont Edwards M. P. udta lte i sin egenskab af ordfører for en deputation til regeringen: „Jeg har været i en uventileret undervandsbåd, og