S_Borgmesterbogen_1870-1928

SKINNEVEJE Danmark er som en dejlig have og ligesom gangene i en park snor jernbanernes skinner sig gennem landets bakker og dale. Da alle baner imidlertid oprindeligt er anlagt som lokalbaner, beregnede på at betale sig ved at tjene den lokale trafik, er de bygget så udyrt som mulig. Alle større gennemskæringer af bakker og tilsvarende opfyldninger er undgåede, og derfor består de danske baner af lutter S-formede linjer, og derfor er det vanskeligt for os at besørge den transittrafik mellem Sverige- Norge og Central Europa, som vor beliggenhed gør det nødvend igt for os at lempe os efter. Krumningerne i linjerne fordyrer både anlæg og drift, især når gennem ­ gående svær-trafik er målet. Mere land kræves, udstykninger og ekspropriationer gøres mere indviklede og bygningen af krumme spor koster mere end samme længde af retlinjede. Hertil kommer så drifttabet. Det krumme spor slider mere på aksler og hjul, og hurtigheden må af forsigtighedshensyn nedsættes. Disse ulæmper følger uhjælpeligt med den vidtdrevne gennemførelse af lokalbanesystemet. For at undgå de kostbare jordarbejder ved de lige baner adopterer man et system som vel koster mindre i anlæg, men som ved den voksende trafik bringer stigende besvær og øko­ nomisk tab . Men foruden tabene ved denne anlægsmåde kommer tilsvarende mang­ ler ved materiel og drift. Den småligheds ånd, som følger loka lsystem et, overføres på det rullende materiel. Vognene inddeles i kupeer for rygere, for ikke rygere, for damer, for rejsende med hunde og i tjenstcupeer. Inddelinger som kun dårligt over ­ holdes, navnlig spreder tobakplagen sin kvalmende tåge overalt, og de mange ind ­ delinger giver togpersonalet lejlighed til at optræde og give luft for deres individuelle opfattelse af inddelingernes samfundværdi. Sammenlignes dette system med det amerikanske får vort et iøjnefaldende spidsborgerligt præg. Den amerikanske vogn har kun en klasse og et overskueligt rum, og den sidste vogn i toget er for rygere. Der er ingen tobaksplage, ingen grund til at isolere damerne og ingen kupeer for hunde. De henvises til baggagevognen, hvor de bindes. H vert land har sine skikke og vaner. Det kan jo være godt og rigtigt, men undertiden udarter tilstandene til, hvad tyskerne kalder „schlendrian“ og det skulde der nødigt være plads til i et så v ig tig t færdselsmiddel som jærnbanerne, navnlig når dette er et sta tsak tiv , som skal give statsbanerne et tå lelig t udb y tte ; ligesom hensynet til færdslen — det farende og handlende pub likum— gør hurtig og m eto ­ disk drift nødvendig. I Amerika har stationsforstanderen in te t at gøre med to g ­ driften, for denne er togføreren ansvarlig, og dette forhold fremmer hurtigheden, og togpersonalet er mere interesseret i at vænne det rejsende publikum til hurtige be ­ vægelser for at gøre stansningerne så korte som mulig; medens man hos os synes mest tilbøjelig til at øve det rejsende publikum i tålmodighed. Gennem snitshastig­ heden hos os er omtr. 30 km i timen, medens den i Amerika er over 50 for de samme udgifter, for mindre ulejlighed og med m indst ligeså stor sikkerhed og bekvemm e­ lighed for de rejsende. Foruden den foran nævnte inddeling af passagervognene har