S_Borgmesterbogen_1870-1928

132

L A N D Y E J E

følgelig helst gøre dette udenom den egentlige byfærdsel, som trænger til enhver mulig lettelse. Derfor har det sin betydn ing at sætte transittrafiken istand til at finde genveje udenom storbyen. Vi havde en lille privat bane mellem Lyngby og Vedbæk: „Grisen“, den er nu slagtet og halvdelen af den nedlagt, men den kunde måske endnu komme til at gøre gavn ved at udgøre en del af en beltlinje, når den gøres normalsporet og forlænges over Gladsakse, Herløv, Rødovre og Glostrup til Køge. Den nuværende „R ingbane“ over Nørrebro og Frederiksberg er for nær på de tæ t bebyggede forstadskvarterer til at opfylde byplanens krav til transitbane med rangergårde og værkstedskomplekser og med lokomotivrem iser. Men det kan jo være, at man venter så længe med at bestemme sig for en ny transitbane, at man bliver tvunget ud på endnu større afstande. Den nuværende universelle sporvidde er 1,435 meter, regnet mellem indsiderne af skinnehovederne. Der er imidlertid i de senere år udfoldet bestræbelser for at øge

banernes trafikævne, navnlig med større vogne såvel for passagerer som fragt; og det er derfor ikke umuligt, at spørgsmålet om udvidelse af sporvidden, f. eks. til 2 meter, v il blive taget op for alvor. Tidsforholdene er egentlig gunstige hertil, fordi anlæg af særlige transitspor mellem banernes hovedpunkter, presses i forgrunden af automobilkonkurrencen. En to meters sporvidde v ilde øge banernes trafikævne. I Amerika er man for længst oppe på 50 tons vognladninger af kul og malm, og man vil komme endnu højere efterhånden som sporene forstærkes ved underbygning og brobygning. Men selv dette er ikke tilfredsstillende. Gennemsnitsladningen er neppe 30 tons, og det kræver 300 vognladninger til flytning af en enkelt skibsladning på 10,000 tons. Fragtskibe som bærer 25,000 tons er ikke enestående og v il som tiden går blive mere almindelige, en ladning som den fordelt på 750 vogne og kræver 15—18 kilometer af spor. Tal som viser alvoren af den opgave vore moderne havne er stillet overfor. Man har gjort forsøg med „Enskinne“-systemer og skønt disse endnu ligger ret fjernt.fra de praktiske muligheder, så indeholder det dog et interessant frem ­ tids perspektiv med større vogne og udvidede passager bekvemmeligheder — noget