S_Borgmesterbogen_1870-1928

11

SAMFUND SD R I F T E N

E n hoved fo rd ring til byp lan lægge ren er im id le rtid a t h a n må have ævne til a t sk im te frem tidens k r a v gennem nu tiden s forhold og mang ler. Elan må være f o r ­ tro lig med udv ik lingen i mere frem sk redne s to rby e r og h an m å knne f a t t e i hv ilken r e tn ing færdse lsd riften vil bevæge sig, n å r tils tedevæ rende forhold yderligere u d ­ vikles eller mangedob les. At være fortro lig med den historiske udv ik ling både på a rbe jd sp lad s e rne og and re s tede r er en nødvend ighed , ti d e tte er grunden , der b y g ­ ges på. Men p lanen som udføres er hve rken for igår eller idag, men ganske afgjort for i morgen. Bybygge ri er frem tids msik, og hvis vi fø lg e r and re tide rs ton e r be ­ redes k u n ve jen for tilbagegang og t ab . F r a d e tte sy n sp u n k t må sagen nødvend igv is ses. Hen s ig ten med bogen er fo røv rig t ikke a t danne en tekn isk håndbog til b rug for byp lanen s a rbe jde re i deres søgen efter detailler, men snarere en bybygn ingse tik bygge t på rea lite te r, som k a n le tte ind tage lsen af s t a n d p u n k t e r til de forskellige sager ved rø rende byp lan lægn ingens frem tid . Der er sikke rt en følelig t r a n g tilstede her, ti de t er nemlig så, a t de som h id til h a r beskæftiget sig med literære a rbe jde r i denne sags tjene s te , en ten h a r beg rænset stud ie rne til gadelinjernes filosofi eller h a r t r å d t en elvedans i deres søgen efter fo rmode t t a b t e v idenskabelige g rundp rinc ippe r for forfædrenes byp lane r. De tte gælder navn lig den uden landske lite r a tu r , men også vore fo rfa tte re h a r lad e t sig friste til a t følge fan tom e r i den retn ing , s tammende fra vo r sydlige nabos fan tasi. H a r m an im id le rtid først fund e t t r å d e n i den sociale u d ­ v ik ling og h a r m an sans for de t na tu rlige udslag af denne vil m an hu r tig opgive j ag t e n efter den t a b t e kun s ts lyg temænd og fæste opmæ rksomheden på n u t id s ­ udv ik lingens r ea lite te r og de af dem fremgåede f r em t i d s k r a v . . Men byp lan lægn ing og bybygn ing er jo nu almindelig e rkend t som en særlig k u n s tr e tn i n g og er i flere lande b leve t fremme t, eller r e tte r e sag t o pm un tr e t, ved særlig lovg ivn ing ; og v istnok med r e tte så. Men den store sociale og h istoriske rækkev idde og b e tydn ing af d e tte fag, ligger så a t sige i svøbet endnu , ide t selve re tn ingens udøve re synes utilbøjelige til a t gå tilbund s i sagen; men derimod til a t finde tilfredsstillelse i den overfladiske forestilling a t b yp lan a r b e jd e t er en sag a n ­ gående smag og kun s ts an s i ordn ingen af gade lin je r — i en kun s tn e risk udv id e t syslen med s itua tions p lane r; medens den nøgne sandhed er og må være, a t m an før m an beskæftiger sig med byp lane r, må have g jo rt sig k la r t, hv ad by fo rmen b e tyd e r for civilisationen: — hvorledes den er ops tå e t, hvorledes den h id til er udv ik le t og hvorledes den i f rem tiden bø r udvikles. Denne k la rhed k a n m an kun v inde gennem om fa ttend e s tud ie r i social retn ing . E n r e tn ing som endnu mang le r sine baneb ryde re og sit g rund lag for a t kunn e blive et alm inde lig t akadem isk undervisningsfag. By fo rmens sociale b e tydn ing vil b ed s t forstås n å r man lærer at indse, at den er civilisationens oph av og ku ltu ren s væ rk s ted , lærer a t indse a t først n å r den sociale d rift — sam lingsd riften — som er en del af den menneskelige n a t u r — fo rmå r at fremkalde og u d n y t t e den af samlingsd riften udgåede marked sd rift, h a r m an hov ed ­ betingelsen for udv ik ling af et civiliseret samfund — et m i d t p u n k t for en egn. At menne ske r k lump e r sig sammen i en bop lads be tinge r egentlig ingen ku ltu r , er kun en y t t r i n g af den sociale drift, som er m ed fød t; de t behøve r end ikke a t være spiren til en købing. En sådan op s tå r ud en den p rim itive samlings drifts hjælp, hvis blot ma rk ed sd riften k an finde sit u d t r y k i et købe stævne der, ti m a rked sd riften er a f­ hængig af færdselsmidler, ikke af boliger. Disse komme r til senere som følge af en heldig y t t r i n g af denne s id s tnævn te drift. Bop ladsen er forløberen for nu tidens