S_Borgmesterbogen_1870-1928

146

L A N D V E J E

af gadenettet og det gælder derfor om at finde et system , som kan indpasses i de almindelige udstykningsplaner, således at legepladserne fordeles og fly ttes fra par­ ken til hjemmets nærhed. Sandbunken er ikke noget ideal, det har man opdaget, men legepladsen må når den skal gøre den rette n y tte , give børnene den frihed som gaden ikke kan give dem. Vedføjede skitse viser en indpasning i det amerikan­ ske udstykn ingssystem , hvor baggaden „The A lley“ er udvidet til fredede legep lad­ ser for de omboende uden at den for færdslen så ny ttige baggade derved taber noget. Hovedfordelen ved dette system er, at grunden har adgang både fra gade og bag­ gade, således at mødrene fra deres køkkenvinduer kan holde øje med, hvad der fore­ går på legepladsen. Baggaden er jo et ukendt element i vore byers plan, men dens fordele er betydelige og måske kan netop legepladsen vinde indgang for den hos vore bybyggere. Man kan som også v ist her indarbejde den i vort gadesystem , men næppe i så praktisk en fonn . Man må jo også betænke, at legepladsen som in s titu ­ tion ikke er for børn alene. Derfor bør der ikke være særlige indretninger for børne­ lege så bliver den voksne eller halvvoksne ungdom borte. Hos den voksne er trangen til at rette lemmerne og udvide brystkassen sikkert større end hos barnet, fordi det regelbundne arbejde kræver lejlighed til fri bevægelser og hos den ældre lejlighed til hvile i friluften. At kaste sig i græsset under et skyggefuldt træ, er en drøm som kun altfor vanskeligt og for sjældent lader sig opfylde. Men denne længsel for hvilen i det bløde græs har præget vore villahaver og gjort græsplænen til en nødvendighed selv hvor den er nok så upraktisk og nok så kostbar. Om den private villa have er nok så lille, må den dog have en an tydn ing af græsplæne, og i byparkerne indrammes alt i græs, der som et grønt klæde er tilpasset med udskårne huller for trægrupper, blomsterbede og buskadser. Det hjælper så dejligt på anlægsgartnerens åndelige anstrængelse ved planlægningen, når det hele jævnes ud med klippet græs i mellemrummene. Den åndelige ladhed, som er årsagen, er v istnok større i de ny lande end i de gamle, større i ny kvart erer af en by end i ældre, og man har måske en målestok i græsplænens form og anvendelse for tidens estetiske sans og smag. I de ny verdensbyers ydre kvarterer hører man sommeren lang græsklipperens skralde gå, paa helligdagene og i de lyse aftener. Luther Bur­ bank nåede jo ikke at opfinde et græs, som ikke behøvede a t.k lipp e s. Hvorfor? spørger man: planter i ikke passende småbuske, skovbund og bregner — græsset trives jo ikke? Hvorfor! svares der: for det bruger man ikke. Men denne græsklip­ ning er egentlig en levn ing— eller fortsættelse — af de klippede havers buskadser og allétræer— disse „architekt træer“ — kalder en maler dem. Plænen kom til ære med den engelske naturstil, som afløste den franske form elle; og prægtige udstrakte plæ­ ner med græssende fåreflokke er den tid s herregårdshaver. Det kan måske også være n y ttig t her at pege på, hvorledes tidens kommu­ nisme strækker sine røde kløer ind i naturfilosofien. Man har som en virkning af naturfredningstanken søgt at bevare dele af den jydske hedes, anerkendte skønheder f. eks. i Ræbild Park. Dette er kun glædeligt, men man har søgt at udvide disse be­ stræbelser til private udstykninger af hedelandskaber og har lagt serv itutter på villalodderne for at hindre ejerne i at dyrke jorden omkring boligen. D ette er dys­ morfisk havekunst og kommunisme saledes at lægge den døde hånd på kulturen. Det etiske grundlag herfor er, at den udyrkede vilde hede er bedre for mennesket end det dyrkede land og ideen overføres på andre topografiske forhold. Det forbyder