S_Borgmesterbogen_1870-1928

147

L A N D V E J E

den enkelte mand at forbedre og forskønne sine omgivelser i henhold til sin egen smag. Med hensyn til byens ydre parkanlæg og deres benyttelse som tilflugtsteder for familjeudflugter, eller som man på engelsk kalder dem „Picnic grounds“ — en opgave som vore skove tilfredsstiller på så storslået en måde, må en uvane, som automobilet har forværret, omtales. At dette færdselsmiddel udvikler en vis hensyns­ løshed er en iøjnefaldende kendsgerning, som sætter sit spor i skovene ved efter­ ladte papirer og blikdåser. Det bliver derfor nødvendigt at have et opsyn, som kan påse, at de kørendes ufølsomhed for det passende på ta les— eller at skovene lukkes for dem; ti automob ilet såvelsom andre køretøjer kan uden besvær føre disse lev ­ ninger med sig når hvilepladsen eller picnicgrunden forlades. Den stærkere brug af skovene går desuden også ud over de vilde blomster og det bliver vel nødvendigt at indrette indelukker for blomsterfredning. Skovbundens blomsterrigsomme ikke alene afplukkes, men planterne tages op med rod og forsvinder derfor efterhånden, hvis der ikke gøres noget særligt for deres bevarelse f. eks. foruden ved indhegninger tillige ved gartneriske anlæg hvor planterne formeres og sælges. Virker automobilet således skadeligt i skov og ydre park, så bringer dette færdselsmiddel til gengæld befolkningen en vis uafhængighed som på sin vis kan bringe erstatning for skovene, hvis disse i større omfang lukkes. Man har derfor på visse steder indrettet lejrpladser på privat grund i passende og tiltalende omgivel­ ser. D ette kan på en måde siges at være en udvidelse af krobedriften og kan pas­ sende indrettes ved skov og sø, og hvor en fra den almindelige færdsel afsides belig­ genhed kan udnyttes med fordel. I Amerika har man, navnlig i Florida indrettet „Tin-can-camp“s = Blikdåselejre, hvor automobiler kan samles i større antal, hvert medbringende teltudvidelser og fødevarer. Der indrettes kogesteder og nødtørft- huse; og man bliver der sålænge egnen beholder sin tiltrækningskraft. En dansk familje kunde, ved hjælp af dette system nyde den friske natur som landliggere, en sommer i klitterne ved Vesterhavet og en anden i bakkerne på Als o. s. v. Kro­ lokalerne kan tjene som faste støttepunkter og krokarlen holder pladsen ren og ryddelig. Denne udvikling viser på ultramoderne måde, hvorledes park ideen er nøje forbundet med færdselsmidlernes udvikling, og hvorledes det ene forhold retter sig efter det andet når man ønsker at være „up to date“. Med haveby udviklingen kommer v i i forbindelse med et moderne udslag af by-parken; et udslag af større social værdi men tillige et som almindeligvis er mis­ forstået. For det første er havebyen ikke nogen by, mere end landsbyen er det; og for det andet må begrebet nationaliseres og tilpasses før det kan overføres fra sit fremmede ophavssted. Havebyen er den form af bybegrebet, som den moderne by må stræbe efter at nå. Det er villa kvartererne sat i system . Når man forsøger at indsmugle kommunistiske sociale ideer under havebyskiltet er man på vildspor og skader sagen ved at bringe det almindelige haveby begreb i miskredit. Men når vi kommer til overførelsen af de vundne resultater på danske forhold; så ligger det egentlig nærmere for os at fortsætte den danske landsbys sociale og landskabelige præg: Forsamlingshus, kirke og kirkegård, vandværk og sprøjtehus, gadekær og grusgrav, er historiske overleveringer som mange steder viser karakteristiske for­ mer som med ringe umage kan udvides i retning af den moderne haveby. Ved ud­ stillingen i Århus 1909 vistes dele af en moderniseret landsby eller stationsby, som

Made with