S_Borgmesterbogen_1870-1928

151

L A N D Y E J E

Tekniske, system atiske midler til orientering i storbyens gadenet bliver mere og mere nødvendige efterhånden som væksten udvider antallet af gader og veje. Det er godt nok at have gode kort og trykte ve jv isere— de er nødvendige i alle t il­ fælde — men de er ikke tilstrækkelige. Man søger derfor ved systematisk navng iv­ ning af vejene, eller ved ordnet nummerering af husene ved disse, at lette oversigten og anskueligheden af egne eller kvarterer og afstande, helst således at selv en fremmed uden kort og vejv iser skal kunne finde vej til en given adresse. Det første middel man tyr til er naturligvis gadenavnet. Det er der brug for, såsnart byen har mere end en gade. Men der kommer en tid under storbyens vækst, da det bliver nødvendigt at vise kritik i valg af gadenavne, fordi deres antal bliver for stort til at rummes i en almindelig borgerlig hjærne. Denne kritik må først vises ved afskaffelse af slette og overflødige navne og dernæst ved at foretrække navne med en lokal klang, således at det af selve navnet er muligt at skønne i hvilken kant af byen det skal søges. Mellem de slette navne må regnes de, som er opkaldt efter personer, navnlig efter private personer, hvis navn ellers ikke er kendt udenfor den pågældende gade; og mellem de overflødige navne er sådannne, der danner brud­ stykker af længere gader. Yi har flere af disse, der er Gyldenløves-Rosenørns-Vinke- vej-Roligheds- og Godthåbsvej. Og der er GI. Kongevej-Smallegade-Peter Bangs- vej. Endelig er der de hyppige navnedubletter, hvis oprindelse skriver sig fra tid ­ ligere landsogne, som er b levet indlemmet i byen. Når det gælder om at skaffe system i navnevrimlen og navnlig når der er mu­ lighed for at beny tte og fremhæve den lokale klang indenfor et mere udstrakt gade­ net må tilflugt tages til fornavne som: store, lille, lange, korte, brede, smalle, høje, lave, over og under ; eller efternavne som: gade, stræde, gyde, allé, vej, gang, sti, boulevard, parkvej og promenade. Endelig kan man jo også knytte navnet på den træsort, som er plantet i gade eller allé, såsom: lind, elm, pil, eg, gran, birk, esp, løn, lærk, tax o. s. v ., naturligvis foretrækkende de danske navne, som er enstavelses og udela­ dende sådanne, som i tidens løb er ind ført— ahorn for løn og poppel for esp. Denne naturlige kilde har man jo altid øst af, men i flæng og uden system . Der bør vælges med hensyn til egnens topografi og historisk overleveringer. Sættes benyttelsen af disse for- og efternavne i system så v il udtalens vægt blive lagt på disse og medens det betragtes som upraktisk at have lange sammensatte navne, så v il disse dog b live brugelige når de fremtræder med et systematisk præg og letter orienteringen. Den nu så vanlige jumble af navne uden lokal klang, der passer lige godt eller lige slet i syd, nord, øst eller vest for trafikcentret, giver udtryk for et urede, som er vildledende. Navnene i gamle bydele har historisk værdi, som det er værd at fiede om, blandt andet også fordi de må tjene som kilde til navneformer for ydre fæid- selslmjer. N y navne må med alderen vinde deres værdi, men har vanskelighed dei- ved fordi antallet af ny navne stiger hurtigt og fordi det er de ny kvarterer som skal hæge om dem og lægge grunden til deres fremtidige værdi ved passende valg. At alle et lands navne må have et nationalt præg burde være en selvfølgelig­ hed, men er ikke tilbørligt forstået og det fremmedartede ved et navn ei v ist ofte regnet som et fortrin, hvorfor censur er nødvendig. Navne er en vigtig del af spioget og deres første betingelse er, at folket selv forstår deres betydning og rette anven­ delse. Det er en af nationa litets begrebets forrettigheder at værdsætte og benytte landets oprindelige forråd af navneformer og at fortsætte århundreders praksis sme