S_Borgmesterbogen_1870-1928

161

L U F T V E J E

sikkert v il blive mindre risikabel end de lange ruter uden stoppesteder, de færdende har vænnet sig til at dvæle ved med forkærlighed, fordi dampskibsruterne følger disse og fordi mercator kortenes misvisninger har bibragt det større publikum en forvrænget opfattelse af landenes form og beliggenhed. En naturlig følge af de ny færdselsmidler mellem hvilket luftfartens er top ­ punktet, er den universale sammenstimling i byerne, og denne har i den sidste menneskealder udv ik let sig i et hidtil ukendt omfang og stillet byernes forvaltning overfor vanskelige og kostbare opgaver, medens pastvang og stavnsbånd strammes. Selv byplanens form og omfang er under påvirkning af lufttrafiken, idet frygten for mulig luftbombardement v il tvinge længere ind på sprednings bestræbelserne, bo it fra lejekasernerne og ind på de små en og tofamilje huse lave rækkehuse som giver mindre sårbare bykvarterer. Spørgsmålet om flyvepladsens form og størrelse er næppe løst endnu, th i ny opfindelser kan hvilken dag som helst ændre op fa ttelsen ; men opmærksomheden bør dog rettes mod den kendsgerning, at flyvepladsen lige som jernbanestationen udenfor byen giver anledning til fremvækst af en stationsby som trænger til en plan, bør have en sådan snarest mulig. Luftskibet og aeroplanet har i det korte tidsrum, som er gået siden opfindelsen udviklet sig med en pludselig- hed, som svarer til dette kulturmiddels betydning. Fra jettestore styrbare kolosser til små maskiner for privat brug bygges nu, og disse kunstige fugles hærskarer v il snart gøre naturens flyvende væsner pladsen stridig. Sagen kan altså ikke — trods naturlige ængstelser med hensyn til fremtiden udelukkes fra byplanens om iåde. Luftvejene indtager deres plads i den kosmopolitiske sociale udvikling og v i by byggere og byplanlæggere må have øjne og ører med os på lytteposten for at undgå overrumpling eller faren for at sakke agterud. Luftfærdslen ordnes nationalt og internationalt og den statslige kontrol, både med henblik på forsvarsvæsnet, pa handelssamkvemmet og på de diplomatiske udenrigsforbindelser. Stationer og lan ­ dinger forberedes såvel på havet som på landet og vi har en særlig anledning til at følge sagens udvikling fordi v i i vor rigsform har mere vand end land areal og fordi den korteste rute over Atlanten ligger under vort riges suverænitet. Flyvepladsens tekniske forhold og indretning har som et ny t element af b y ­ planen, selvfølgelig været genstand for mange studier, skitser og forslag i tekniske tidsskrifter og dagblade. Mange af disse indeholder synsmåder og punkter af inter­ esse; således en artikel af en ingeniør Mr. Black som i The American City Magazine gør indtrængende opmærksom på, at disse pladser bør indrettes af byen (eller staten) og ikke overlades til den private spekulation, da enhver anden vej i tidens løb v il vise sig overraskende kostbar både i menneskeliv og penge. Denne advarsel bør udstrækkes til omsorg for det omliggende kvarter, hvor en stationsby naturligt v il vokse op og behøve en rationel plan og bebyggelse. Det kniber naturligvis for de offentlige autoriteter at foretage skridt i den retning fordi den nødvendige sagkund­ skab med hensyn t il så ny en ting næppe kan ventes at stå til deres rådighed. Kloge af skaden fra jernbanernes stationsbyer bør dagspressen og det bredere publikum vise interesse i denne sag. Vel er flyverelementet i byplanen endnu temmelig ny t, men samfundet har dog så længe det har eksisteret næret ønsker om at efterligne fuglenes flugt og ordne luften som farvej. Vilh. Bergsø skrev engang (i treserne af f. årh.?) en artikel i Illustreret Tidende om fremtidstilstande i hvilken han skildrer en luftskibsrejse mellem Europa og Amerika. Han lader luftskibet sagtne fa iten

Bb. 21.

Made with