S_Borgmesterbogen_1870-1928

BY6NIN6ER »Tørre planker og næver for tækning —om sligt vide mænd be­ sked—om hvormeget brændsel der bruges i bo, til halvår og tider;« siger Havamål, og det lyder jo realistisk og passer i dette kvads so­ ciologi, hvortil vi så føjer, at tiderne skifte og at vore fordringer til borgerlig bygnings kunst må kræve en noget omstændeligere beskriv­ else. H use t—selv det største—eller det med størst kunst opførte —er imidlertid kun en celle eller et atom af det større legeme: byen; og må derfor indpasses i dette —stå i forbold til byens sjæl —få natio­ nalitet og karak ter og deltage efter ævne og plads i det fælles liv, såvidt som en ku ltu r celle kan, og indgå i by-legemets funktioner. D ette må navnlig siges fordi det så ofte glemmes.

„In the main we require from buildings, as from men, two kinds of goodness: first the doing their prac­ tical duty well, then that they be graceful and pleasing in doing it; what last is itself another form of duty.“

R u s k i n .