S_Borgmesterbogen_1870-1928

BOLIGEN Den angelsaksiske selvstændigheds og uafhængighedsfølelse har givet sig selv det værdigste monument i det engelske hjem. Sangens „Home sweet home“ og ord­ sprogets : „My house, my castle“ er blevet internationale bevingede ord, som sender hilsner tilbage fra de fem verdensdele og „The seven seas“ til boligen, til hjemmet, prisende det uvurderlige kulturbidrag den har bragt civilisationen. Dette er ikke tomme høflighedsfraser eller smiger, ti det er lykkedes for Engelskmanden at skabe og vedligeholde et familjehjem i byen, medens andre folk har inddelt byhuset i lej­ ligheder, hvor arnens fred og familjens hjem er forstyrret af idel uro og flytninger. Hjem, hjem, du fagre hjem, nynner vel mand og kvinde i vort land, når de efter ungdommens omflakken atter genser egnen og huset, hvor barndommen er henrun- det; men dette kun, hvis denne barndom er tilbragt i landlige omgivelser, hvor hjemmet er et hus om end aldrig så simpelt og lille. Barndomshjemmet i byen efterlader sig også minder, men disse er mindre stedfæstede og gælder byen mere end huset. Og i dette forhold finder man vistnok spiren til den internationalisme, som kun altfor ofte lægger sig for dagen, og den dermed følgende tilbøjelighed til at tro, at fædrelandet er der, hvor man tilfældigt befinder sig ude i verden, hvilken tro i særdeleshed bekendes af bybørn fra de ringe og mest omskiftelige hjem. Planen i den danske bybolig er et indført produkt fra fastlandet sydpå; den hele plan og indretning et minde om lånte fjer fra fortidens herregård og bypalæ — en m iniaturudgave af standsboligen som deles mellem herskab og tjenerskab selv om et tyende aldrig, på grund af boligens ringhed, sætter sin fod indenfor dens dør. Den lille lejligheds afskildrede køkken og troen på at det af hensyn til sædeligheden er nødvendigt, at en række soverum skaffes som tegn på denne afhængighed. Der var en tid, da lejligheden kun bestod af et rum med kogested og senge. Sædelig­ heden og renligheden synes ikke at have stået lavere af den grund, snarere må man være tilbøjelig til at tro, at disse dyder plejedes bedre under familjeforhold, som de der udviklede sig i etrum huset. Disse forhold kan v i ikke komme tilbage til und­ tagen som følge af bolignød eller fattigdom . Men der er alligevel forhold, som gør det ønskeligt at stræbe tilbage imod en mere primitiv plan. Der er mange etrums lejligheder endnu, men de er ikke respekterede således som de etrums lejligheder vi ser bevarede i museernes rygåshuse var. De havde bekvemmeligheder, som nutidens etrums huse mangler. Det bliver vel mellemklassens opgave nu at vise vej ved sit eksempel. Sagen er nemlig den, at den gamle mulighed for at synes mere end man er, i social og økonomisk henseende glipper, fordi de demokratiske tilstande med hvert år gør det vanskeligere at holde ty en d e— at holde en lejlighed, som er baseret på at modtage gæster, at øve gæstfrihed, at gøre indtryk af større velstand end de virkelige forhold betinger. Når husmoderen selv skal udføre husgerningen, må hjemmet nødvendigvis indrettes derefter og så må de falske bestræbelser for at synes mere velhavende end man er opgives, og de vil blive det, derom kan der

Made with