S_Borgmesterbogen_1870-1928

BYGNI NGER 173 husbådebyer vil dannes. Et festligt syn er det at se den oplyste husbådgruppe med musik og dans og orientalske lamper og blomster dekorationer, spejlende sig i det blanke vand. I Amerika har udviklingen været noget anderledes. Der har man de lange brede flodløb, som man lader båden drive nedad med strømmen fra vandfald til hav, passerende broer, sluser og byer, for derefter sammen med andre at hales tilbage, for næste sommers tur, måske ad andre veje. Husbåden er jo en gammel institu tion på Kinas floder. Der lever hele befolkninger i flydende byer. At hus­ båden ikke endnu er blevet en anerkendt bestanddel af det nordiske land- og søskab er ret mærkeligt, for hvor i verden er der smukkere omgivelser at finde end i vore fjorde, skærgårde og indsøer, der byder på mere afvekslende omgivelser end noget levende væsen kan få tid til at gøre sig bekendt med. Også byplanen berøres af denne sag. Sæt blot at 1000 husbåde hørte hjemme i hovedstaden, krævende plads og vogtere. Egentlig er husbåden et sideordnet færdselsmiddel til automobilet og vore fabriker burde gøre sig fortrolige med disse to midlers fremtidige sammenspil og vore sørfartsinteresser burde ligeledes forstå den store værdi dette middel kan have til vækkelse af folkets interesse for livet og færdslen på salten sø. Automobilet har jo v ist sig istand til at falde i trit med den uro i folket som undergravningen af ejendomsretten har vakt, ved at vende befolkningens interesse på nydelsen af naturens og landskabets glæder; og er af bytrætte ejere indrettet som rullende hus, der „parkes“ i tiltalende omgivelser for flygtige sommerophold. Denne udvikling fortjener, at man i eller ved fjernere skove og strande indretter auto­ mobilparker med nødtørftsanlæg og lidt markedstrafik i livsfornødenheder. Verdenskrigen havde som tidligere berørt en skæbnesvanger indflydelse på boligens og byplanens udvikling af negativ natur og pessimistisk ånd, som det er at håbe må virke som advarsler under fremtidige nationale eller internationale kriser. En grundlovstridig boliglov og byggevirksomhed vendte op og ned på borgernes teknisk-økonomiske forhold, forhold som var tilvejebragte gennem tusind års kulturarbejde og som brød bresche i samfundsordenen i kommunistisk retning. Det er jo muligt at samfundet ved krigens udbrud trængte til denne alvorlige advarsel: — denne boliglov, dette drastiske skridt i retning af den røde chauvinisme vil sikkert nok give en interessant mark for studier i international økonomisk retning, når det først er lykkedes os at bryde dens lænker. Boligbyggeriet kan kun sjældent henregnes til de lukrative forretninger og bliver en uundgåelig kilde til tab for byens borgere når det fjernes fra det private in itiativ . Skulde det i længden, ved sit mod­ sætningsforhold, tjene til at bringe stærkere fart i det private selvejerbyggeri af enfamilje huse, vilde det have en forsonende virkning ved at fastslå, at in tet er så galt, det er jo godt for noget. Det er nedbrydende for den offentlige moral at standse eller forulæmpe mar­ kedsdriftens fri udvikling, hvadenten dette sker i retning af den daglige forsyning med levnetsmidler eller med husly. Rationering er brud på en naturlov og hævner sig ved at udviske grænserne for røveri og snyderi i handel og vandel. Hvor mange samfund er gået under i den asiatiske udvikling af ensidige samfunds tilstande, som er forstenede under misforståelse af ejendomsrettens forhold til civilisation og sam­ fundsliv? Og hvorlænge vil Europa modstå barbariets farer under kommunistiske tilstande? Det er let nok under panik at få vedtaget nødlove, men komme bort fra dem igen, viser sig overmåde vanskeligt. Måske fordi den politiske udvikling i

Made with