S_Borgmesterbogen_1870-1928

DE HØJE STALBYGNINGER Den uvilje som overalt i Europa næredes mod det amerikanske bygn ings­ system , som betegnes med det populære navn „Skyskraber“, er ved at tabe sig, tiltrods for de ret uhyggelige udskejelser som system et, navnlig i New York har udviklet og som har ført til så skæbnesvangre forhold for den offentlige færdsel og sundhedspleje. Man begynder nemlig for alvor at beskæftige sig med system et, der jo er et udslag af den moderne bygningskunsts stræben og viser os tekniske fremskridt, som ikke bør ignoreres. Stålbindingsværket er et virkeligt kulturresultat, som øger vor ævne til at løse de store opgaver indenfor bygn ingskun sten ; opgaver som man ofte tidligere stod magtesløse overfor. Det er navnlig disse bygningers store lethed og styrke i forhold til højden, deres stivhed mod vindtryk og sejghed mod jord­ rystelser, som gør dem fordelagtige i teknisk henseende og sikrere i økonomisk. Dette indser man nu i ledende evropæiske byer; og hvis man kunde angive midler mod de store ulæmper som system et fører med sig, er der ingen tv iv l om, at den sidste rest af uviljen, hos de hvert sted rådende bygnings autoriteter, vilde for­ svinde. I den retning må man v ist først blive enige om, at byggemåden ikke egner sig for almindelig byggepraksis eller sammenhængende bybebyggelse i historisk ud ­ viklede byer, fordi der til den hører større gadebredder, mere fuldkomne færdsels­ midler og større krav til lys og luft end de gamle byer kan tilvejebringe. Derfor må den høje stålbygning, hvis højde overstiger de forhold byen er op­ vokset under, kun optræde som undtagelse og da kun i passende tekniske og hyg iej­ niske omgivelser. Disse bygninger må her forblive udenfor byggelovene og være underkastede bygningsautoriteternes skøn og bevillingsret som undtagelser. Sagen er nemlig den, at disse skysplittere kræver og foranlediger en centralisa­ tion , medens byens sikkerhed kræver decentralisation. De kræve stor byggekapital og må opføres på de mest værdifulde grunde. Det v il sige, at gamle bygninger på gode forretningsstrøg må nedrives for at give plads til disse dominerende og i visse retninger tyranniserende bygværker. Men da v i altså i sin almindelighed erkender system et, som et kulturfrem­ skridt, så foreslås der, at v i tager den i byplanens tjeneste; og det v il under den nuværende færdsels udvikling sige i spredningens tjeneste, som middel til udvidelse af forretningskvarteret, ved at opføre dem i dettes yderkant til den side, som den naturlige udvikling udpeger som fremtidens. Derved spares den historisk udviklede gamle bydel for ødelæggelsen. Københavns oprindelige m idtpunkt lå ved Gammelstrand, medens det siden langsomt, men stø t har bevæget sig mod vest. Først fordi forbindelsen med konge­ byen Roskilde v iste den vej og senere fordi havnen som er byens væsentligste færdselsåre også udvidedes den vej. Over Gammeltorv vandrede det interessante

Made with