S_Borgmesterbogen_1870-1928

B Y G N I N G E R 183 Men hvad kan der gøres ? At ombygge kirken af ægte materiale efter de Han- senske linjer v il blive et stort og langvarigt arbejde, men kan måske gøres, ligesom en passende krypt måske kan bygges, men derved vil kirkens stilling til den store nationale samlingstanke blive forstyrret for en uberegnelig fremtid. Bedre synes det at være, om man udvider den Jacobsenske spirkapital og bygger et anneks i forbindelse med kirken, på den gamle tilstødende kirkegård efter geninddragelse af de med et så euphem istisk navn nævnte Dyrkøb-bygninger mod det forhenværende „Klædeboderne“, hv ilket minder om kirkegårdsmuren, beny ttet til fattige udsalgs­ b od er— nuværende Skindergade, og i dette anneks indretter kapeller for de folke­ lige forgreninger indenfor riget, samt en bibelbogsamling og en kapitelsal. Dette i en til kirken svarende stil, men modificeret af hensyn til det Jacobsenske spir, som må krone bygningen. Der er følelig trang til et sligt anneks og det vilde komme til at stå i et in tim t forhold til det teologiske studiums moderne udvikling. Kunde man enes om dette, afholde en konkurrence om tegninger og løse pengespørgsmålet, så vilde man stå frit overfor den gamle kirke og kunde pleje fremtidige ombygnings­ planer uden at forstyrre de kirkelige samlingsplaner. Det skulde dog synes, at tan ­ ken om at udvide Vor Frues betydning som dansk hovedkirke, har i sig betingelsen for at vække en religiøs samlingstanke ved at knytte et bånd mellem det nationale og det religiøse og derved give et kraftigt bidrag til overvindelse af det hedenskab som så længe har bredet sig i vore politiske og litterære kredse. Vi håber på en renere nationalpolitisk udvikling efter genforeningen med Sønderjylland, og kirken skulde ikke gerne stå ufølsom eller begrænse sin virksomhed til lavere liggende opgaver, når en større er rejst som giver udsigt til aktivt medarbejde i nationale fremtids op­ gaver. At kirker udvikles til at blive samlingspunkter, af social eller national karak­ ter er jo ingenlunde noget nyt, ti dette er i virkeligheden kun en fortsættelse af den rolle klosteret spillede i middelalderen og som i katolske lande fortsættes den dag i dag. Man behøver blot at mindes hospitalets oprindelse — hospitalstanken — gæst­ frihed— kny ttet til det religiøse system , indtil selvstændigt arbejde gjorde skel. I Amerika hvor kirken må stå på sine egne ben og er uden tilknytn ing til staten, føler kirken sig i visse måder sat tilbage til middelalderens opfattelse og derfor søger, ad de gamle veje, men under ny former at fæstne sin sociale stilling. Kirken dær, dan­ ner ofte et ret udstrakt anlæg med lokaler for virksomheder, som øger indflydelsen på den almene folkelige stemning. En ny kirke i Screweport, Louisiana, har således som tillæg til sine kirkelige rum, et auditorium for 3000 tilhørere for foredrag og koncerter, et gymnasium, søndagsskole for 3000, taganlæg, banketsal for 500, loka ­ ler for 12 ungdomsforeninger, radiostation for spredning af prækner, foredrag og koncerter, kontorer for vejledning og hjælp, spisestue for arbejdende kvinder, vuggestue og endelig et klokkespil med 13 klokker. Dette anlæg har kostet 2 m illio­ ner kroner og har selvfølgelig et betydeligt antal af tjenende personer af forskellig slags. Når man har vænnet sig til de kirkelige forhold herhjemme, så synes et sligt anlæg mærkelig fremmed og måske udemokratisk; men at det opfylder sin sociale hensigt må antages, da det ikke er enestående og er i stand til at danne grundlaget for indsamlingen af de betydelige midler som bygningerne og disses vedligeholdelse og betjening, samt øvrige filantropiske virksomhed, kræver. Udviklingen her­ hjemme med frimenigheder og sekter går sikkert om end med små skridt i samme