S_Borgmesterbogen_1870-1928

186

B Y G N I N G E R

v il fremkalde en omvæltning i vore tilvan te størrelseforhold i skuespil-, koncert- og foredragsale. Opfindelsen og indøvelsen i brugen af lydforstærkelsesmidler har gjort det muligt at sprede lyden til afstande langt over, hvad man tidligere ævnede, da de nuværende auditorier fik deres begrænsning. Den 11. nov. 1921 ta lte de forenede staters præsident Harding ved en højtidelighed i den militære kirkegård i Arlington ved Washington. Denne tale hørtes af en tilhørerkreds på stedet anslået til 100,000 personer, medens samtidig skarer på 35,000 i New York og 20,000 i San Francisco, ved telefonens forbindelse med lydforstærkningsmidlerne, tydelig t hørte hvert o rd : — en kulturhistorisk og teknisk begivenhed af høj rang, som u tv iv lsom t v il medføre en ny udvikling af høresale med telefonkontrolrum, hvis udstrækning kun v il være begrænset af stedlig plads og ævne. Uden at vi behøver at forhaste os, må v i dog forudse, at der sandsynligvis kommer en tid, da de gamle teatre, koncert-og forsam­ lingssale v il blive opfattede som forældede. Skønt denne udvikling er kommet ret pludseligt, vil det dog sikkert tage lang tid og meget arbejde før den kan blive socialiseret i et omfang svarende til de andre muligheder; men København v il da have den fordel, at det i Tivoliarealet har en mulighed for en hurtigere og mere central realisering af opgaven end de fleste andre hovedstæder v il have. Man havde ved den Columbiske verdensudstilling i Chicago 1893 opført en hal for industriudstilling, hvis indre mål var 400 X 1200 fod og som med galleriet havde en gulvflade af omtrent en million kvadrat fod — vistnok den største m onu­ mentale hal opført i vor tid. Man prøvede at give koncerter her med et meget stort orkester, men opnåede ikke at sætte lydbølger af tilstrækkelig styrke i bevægelse til at fylde dette uhyre rum. Det var erfaringen fra skibet „Great Eastern“ om igen — men med de nuværende lydforstærkere vilde det altså have været muligt at give koncerter for, eller tale til, et auditorium af denne udstrækning. Måske vilde den musikalske tilfredsstillelse blevet mindre, men et foredrag vilde uden anstræn- gelse kunnet være hørt af enhver normal person i rummet. Hvad dette betyder for auditoriearkitekten og teaterforholdene vil tiden vise, men højttaler, radio og te le ­ fonforbindelser hører ikke længere til de helt uprøvede. De er resu ltatet af mange års og mange mands udholdende arbejde, og skønt beretningen om Hardings tale lyder som et æventyr, er det dog en rapport om facta, som byplanlæggeren ikke kan ignorere. København siges at have vundet nogen berømmelse for sine smukke tårne og spir, og det behøver jo heller ikke at skjules, at stadens beholdning af sådanne i re t­ ning af originalitet og fornøjelig tårnarkitektur indtager en ikke ubetydelig plads mellem nordevropæiske byer. Måske ligger det i den nationale karakter at fæste op­ mærksomheden mod byens himmelstræbende elementer. Det er da navn lig den spirale ide, som varieret i Rundetårn, Frelserkirkens og Børsens tårne, som har lagt beslag på folkets fantasi og på de fremmede besøgendes opmærksomhed og skabt beiømmelsen. Deres tilblivelse ligger jo nu noget tilbage i tiden, for langt til at den nulevende slægt kan føle egentlige fader glæder. Men ideernes rigdom er jo ikke udtøm t og forfatteren har den fornøjelse at henlede læsernes opmærksomhed mod et par ny e vanationer af fjerde Kristians skruer .Faderen til dem er en norsk ingeniør Cail L. Lehman; det ene er et tårn med en elektrisk skmnevej til top p en— Runde Tårn i stålbindingsværk. Det var tegnet for udstillingen i Chicago 600 fod højt og 200 bredt, men blev på grund af pengemangel ikke fuldført. Det andet er et park

Made with