S_Borgmesterbogen_1870-1928

188

B Y G N I N G E R

enestående beliggenhed med hensyn til søfærdslen, helt omgivet som det er af sejl­ bare vande med verdenshave både i øst og vest = med fuldkommen forbindelse med „The seven seas“ og har færdedes frit på disse fra Arilds tid af og vundet hæder og velstand. Hvorfor da ringeagte denne v igtige side af vor nationale tilværelse; især nu da landets opdyrkelse er så v id t gennemført, at landets bedste ungdom trænges bort derfra. Grunden til tværheden må måske søges i, at vore syv og syvsind styve museer i by og på land, hver har fået sin afgrænsede horisont, som man ikke ævner at ud ­ vide. Museerne har jo alle deres opmærksomhed henvendt på fortiden— Danmarks fortid og verdens fortid og regner det som liggende udenfor deres rammer at tænke på fremtiden, direkte eller indirekte, eller på at forberede ungdommen på kom ­ mende opgaver. Men når det er så, så må v i virkelig forberede os på, at danne et særligt og selvstændigt „Marine Museum“ som kan bruge fortidens vidnesbyrd som underbygning for belysningen af fremtidens krav og opgaver. Den samling, som er huset på Kronborg har sin snævre begrænsning og kan ikke der udvide sig til det omfang som vore nationale maritime krav må om fatte. Vi må have en serie af h isto ­ riske skibe sideordnede med fregatten Jylland: et eller flere vikinge skibe, en knor (Middelalderens handelsskib), et af Tordenskjolds skibe, vor første undervandsbåd m. fl. Vi må have en fiskeri afdeling med gammelt og ny t, en fiskeavls station med fiskemuseum, en botanisk afdeling for søplanter; og i m idten af disse afdelinger bibliotek og foredragssal. Det skal v i have når v i v il have, at den opvoksende slægt skal forstå, at Danmarks fremtid ligger gemt i „det sortladne hav“ og vort blik som sålænge har været ellebundet til den danske muld, nu af nødvendighed må vendes udefter, hvad fremsynet angår. Hvor forstyrrende er det ikke, for det personlige indtryk, efter et interesseret besøg i den danske samling, der slu ttet og velordnet giver et billede af folkets t il ­ blivelse, at komme gennem den ældre middelalder, til den yngre, hvor interesserne trevles ud i sager uden forståelig forbindelse med den forhistoriske og den ind­ ledende historiske udvikling. Man føler afgjort manglen af en tidsgrænse ved denne ende af samlingen. Vi har jo Frederiksborg, Rosenborg og Tøjhusets våbenmuseum; hvorfor så konkurrere med disse? Det er det personlige ejendomsbegreb fra kun st­ kamrets dage. Vi burde v ist afslutte samlingen med dronning Margretes tid , så vilde det samlede indtryk blive mere afrundet og letfa ttelig t. Den langvarige mu­ seumsdrøftelse har bragt uro i lejren og en bevægelse for hjemsending af historiske genstande er vakt: Hvorfor berøve kirkerne deres gamle sager? Hvorfor føre m in­ desmærker som runestenene bort fra den egn de tilhører? De er nationale monu­ menter som bør hæges og holdes i ære som sådanne der hvor de oprindelig var rejste; hertil bør staten hjælpe for at sikre dem mod vandalisme, men ikke opstille dem i et museum, hvor den almindelige besøgende går dem ligegyldig forbi. Vi ser jo nu hvad denne forældede opfattelse har ført til i Sønderjylland. Flensborgsamlingen er ført til museet i Kiel og runestenene som krigsbytte bortført til private ejen­ domme i Tyskland. Ja vi har endog set, hvorledes Frankrigs og Belgiens udp lyn­ dring har hidset den private samler mani, og gennem tusinder af antiquitets butiker spredt rovet over den civiliserede verden, til dennes skam og skændsel. Bør ikke alt dette betragtes som tvingende grunde til udformning og fa st­ sættelse af en ændret offentlig moral. Besiddelsen af disse røvede genstande stempler

Made with