S_Borgmesterbogen_1870-1928

B Y G N I N G E R 191 førelse fået ny betydn ing og interesse. Ofte er de rent private spekulationsanlæg op­ førte for fordelens skyld, men deres permanenci bør dog ordnes juridisk. End er der spørgsmål om ruiners berettigelse i landskabet. Man får uvilkår­ ligt en m istanke om, at denne sag lider under en overlevering af rokokotidens smag for kunstige ruiner og det skulde synes, at v i er bedre tjen t med en restaureret gam ­ mel bygning, som på en eller anden måde gøres ny ttig , end med en historisk ruin som langsomt smuldrer bort og bestandig synes at indeholde en bebrejdelse for for­ sømmelse og mangel på respekt for fædrenes arbejde og virksomhed. De overleverede levninger kan jo bevares, således at deres part i en restaureret bygning til enhver tid v il kunne påvises. Det vilde efter al sandsynlighed blive mere tiltalende at have et genopført Hammershus, Gurre, Uranienborg eller Koldinghus; end murrester i et landskab, og at man istedetfor en afsluttet lokal historie får et levende fortsætteligt bidrag til folkets kulturliv. Man hører ofte den påstand fremsat, at Amerikas største mangel er, at det ingen ruiner har; men dette er en sindsvag paradoks, ti meningen dermed er, at denne nye verdensdel mangler historiske mindesmærker af respektabel alder, og derfor står tilbage for den gamle verden. Den alvorligste sag ved byggeriet i sin helhed er vel nok vedligeholdelsen af ældre bygninger, fordi fundamentenes upålidelighed vanskeliggør istandsættelser. Bevægelserne af grundvandet og grundluften, som er uafladelige, bringer gradevis forstyrrelser i de jordlag som bærer bygningens vægt, ligesom disse jo ikke altid er ensartede nok til at være beregnelige. Hvor fundamenterne kan føres ned til fast klippebund — hvilket kun sjældent er tilfældet hertillands — der har man nogen­ lunde sikkerhed, skønt jordbævninger selv her kan volde forskydninger. I reglen må man nøjes med såkaldte flydende fundamenter— sådanne som hviler på pålide­ lige jo rd la g— og her kommer det igen an på, hvorledes grunden lægges og hvor sammenhængende fundamentet kan gøres. Den gamle måde med større rullesten uden egentlig bindemateriale, er særlig udsat for glidninger under grundvandets indvirkning. Og de nyere betonfundamenter, skønt bedre og af større sammenhold, slår revner som i tidens løb udvides. Underbygning med nedrammede pæle er bedre fordi de kommer dybere ned og føjer en friktionsværdi til bæreævnen. At der findes forskydninger, revner og skævheder i gamle bygninger må regnes som en selvfølge, men de har det mildnende moment, at de synlige virkninger kan regnes mellem de ting som udgør de gamle bygningers tiltrækningskraft, deres patina; såmeget så at de undertiden eftergøres. Naive malere er jo altid på jagt efter gamle skæve rønner, som anses for særlig maleriske. Og når smagen for ruiner, ægte og uægte, er så udbredt, som den er, skyldes dette åbenbart en dysmorfisk retning, som kalder protester frem hvergang nogen v il restaurere bygningsværker, som man har vænnet sig til at betragte som maleriske, af de nævnte grunde. Hvis Københavns historiske udvikling af forstæder som Frederiksberg og Gentofte bliver lovfæ stet, så v il et system af forstadsmidtpunkter, naturnødven­ digt dannes og disses dannelse er et v ig tig t byplanlægnings element. Der bliver: rådhus, politihus, brandstation, skattekontor, bygningskontor, ingeniørkontor, post og telegrafstation, bibliotek og forsamlingshus m. m. i hver forstad. Det har naturligvis store vanskeligheder— både økonomisk, teknisk og kunstnerisk; at for­ berede et sådant subcenter, navnlig sålænge forstadsværdigheden ikke er endelig lovfæ stet; men man gør dog bedst i at regne med denne som uundgåelig.