S_Borgmesterbogen_1870-1928

BYSTYRE 0 6 BYGRÆNSER Bybygning og byplanlægning er to forskellige ting, mere forskellige end or­ dene selv synes at give udtryk for. Bybygn ing er hvad der altid og allevegne har fundet sted og finder Sted den dag idag. Det er den virksomhed, som har ført til ud­ formning af den maksime som siger: „Byen vokser, den planlægges ikke“. Man for­ længer gader og veje og indlemmer ny distrikter uden generalplan lapperier som fører til store forgæves udgifter; medens byplanlægningen er dannelsen af den mang­ lende generalplan og fremtidsprogram i omrids som jævnlig må revideres, således at planen bestandig kan være forud for den naturlige bybygnings udvikling. Den hastige vækst af byernes folketal og færdselsmidlernes rivende udvikling i de sidste årtier, skaber stadigvæk ny og vanskelige spørgsmaal, hvis løsning for hvert år bliver mere påtrængende og vanskelige, fordi ingen af de ledende verdens­ byer som lider under disse forhold, endnu har fundet nogen holdbar og tilfredsstil­ lende ordning af det metropolitanske styrelses spørgsmaal. Trangen dertil er dog tydelig nok for de oplyste borgere, til at tidssvarende og praktiske forvaltnings og inddelings systemer, for de udstrakte områder de moderne byer dækker, kan ventes gennemførte. Sagen er vel egentlig den at man ikke i verdensbyerne: London, Paris eller New Yorks ledende kredse har gjort sig klart at det er den moderne univer­ sale markedsdrifts betydning og virkninger som er årsagen til den v id t drevne ud ­ vikling, og derfor ikke har været istand til at indrette en til denne drifts resultater og karakter svarende byforvaltning med in itia tiv og magt til ledelsen af byplanlæg­ ningsarbejdet for det udstrakte område byen efterhånden v il inddrage under sig. Tidens politiske partidannelser og udviklingen af et ensidigt demokrati med rege­ rings krav, har optaget folkenes interesser og hindret de til den rationelle byplan passende reformer af byplanforvaltningen. Der var en tid omkring århundredskiftet, da storbyerne navnlig London og New Yorks interesse var vendt mod udvidelse af byernes område og styresæt; en tid da betegnelsen „Greater London“ og „Greater New York“ blev møntet. En be­ vægelse som blev efterlignet i andre byer også i København der fik sin trang til „Større“ prædikatet midlertidigt tilfredsstillet ved indlemmelse af nogle omliggende sogne. En periode med interessante overvejelser og discussioner, som alligevel ikke førte til at sagen fremmedes udover selve spørgsmålets tærskel; medens det um id­ delbart følgende automobil choc vendte opmærksomheden mod færdselslinjernes tek ­ niske trafikævne. I London sluttedes bevægelsen dengang med oprettelsen af et „Greater London County“ indbefattende gruppen af de bebyggede boroughs eller historiske sogne omkring Londons „City“, uden at der ændredes tilstrækkeligt i de gamle forvaltningsformer, kun udstyredes det ny således oprettede „County“ med en vis øget financiel magt. I erkendelse af at dette ikke løste opgaven fuldt ud, dan­ nedes et „Metropolitan Police D istrict“ af mere end det dobbelte af countiets areal. Videre kom man ikke. Man havde tilsyneladende bevaret den gamle svagt ordnede