S_Borgmesterbogen_1870-1928

MARKEDSDRIFTEN Med den v igtige gå rda lde r n å r vi de t t id s r um i udv ik lingen , hvo r vore ove r­ vejelser over færdselsmidlernes oprindelse og f rem sk rid t begynde r a t få fodfæste; og hvo r den nødvend ige k la rhed over disse e lemen ter af den f remadsk ridende k u l ­ t u r k a n v i n d e s ; hv ilke t igen vil sige, a t de p r ak tisk e r e su lta te r af den e fte rhånden udv ik lede sam lingsd rift giver os nøglen til forståelse af færdselsmidlernes b e tydn ing for by fo rmen . H e r b e r t Spencer, b l a n d t and re filosofer, h a r b eh and le t de herhen- hø rende fænomene r i sin „Sociology“ som fo rmen tlig er tilgængelig for enhve r s t u ­ de rende af sociale foreteelser. Men hv ad vi særlig ønsker, er a t undersøge, hvorledes samlingsd riften , på g rund lag af gå rdalderens færdselsmidler, b liver årsag til u d ­ v ik ling af en social ku ltu r e l ma rked sd rift. P å heste ryggen k a n man , selv gennem vejløse lande , h en te nødvend ige forsyn inger af ringe omfang og væ g t; men rejser over længere a fs tande und e r slige forhold er besværlige og langvarige. Med sk ibet de rimod komme r m an over de større besværligheder. De t giver husly og p rov ian t u n d e r rejsen og k a n bære en i forhold til hestens be tyde lig by rde. Det b ringe r os over havene , ind i fjorde og floder, og sålænge vognen ikke k a n føjes til hestens t r a n s p o r t - ævne, er sk ibe t noge t næ r enerådende i samfærdslen på længere afstande. Det frem ­ mede købmand s sk ib finder sig en lun krog i fjord eller vig og stævne r egnens folk til a t købslå, eller til by tteh and e l. D e tte er de t oprindelige købe stævne eller som vi h a r væ n n e t os til på la tin a t ka lde „m a r k e d “ . K a n et sligt købe stævne stedfæstes ved a t flere skibe gen tagende søger det, er s tævn e t b leve t g rund lage t for en vo rdende køb ing , og n å r denne udv ik ling bliver en alders frem trædende sociale beg ivenhed i flere egne, så h a r vi n å e t ind i en K Ø B I N G A L D E R og denne vil i de t væsentlige falde sammen med hv ad vi fra Lucretius, som levede på K risti tid , ka lde r j e r n ­ alderen. Nå r køb e s tævn e t er s ted fæs te t vil forskellige slags folk finde fordel ved a t bo sæ tte sig der og n å r d e tte er sket vil bygn ing af veje og broer blive en nødvend ig ­ hed. He rmed vil vognen komme til a t spille en rolle som færdselsmiddel og sætte egnen is ta nd til a t opelske og s tø tte en m a rk ed sd rift i købe s tævne ts opland. Man h a r istede tfo r a t gå den he r sk itserede vej til k la rhed over by fo rmens op ­ rindelse søgt i ark ive rnes dokum en te r og er derved k omm e t til a t skelne mellem S trandkøb ing e r og Akselkøbinger, men d e tte skel er overfladisk og uden bund i v irkeligheden . Om akselkøb inger k a n der k u n være tale inden fo r den historiske tid , e fte r a t veje og kø rende færdsel er b leve t til. Alle vore ældste bye r er s tr a n d k ø b in ­ ger: R ing s ted og Viborg v a r ting s tede r, Maribo, Slagelse og Sorø v a r klostre, Jel- linge, Odense og Lejre, kongsgå rde ; og nogen bebyggelse f an d t vel sted om disse åndelige og verdslige centre, men bye r h a r de ikke k u n n e t blive før et købestævne h avd e fo rme t sig, og b livende sted fæstet, og da h avd e vore køb inger rimeligvis mere end t u s ind å r på bagen. Den virkelig nord iske by fo rm er h avn eby en og udenfoi denne er der i de første „ a ld r e “ i n te t som m an med r e t t e k an fæste b y n a v n e t pa, n å r m an da ikke t ag e r sin tilflugt til Landsby -be tegne lsen . Fo rho ldene vai i så h e n ­ seende, i o ld tiden og vel et s tykke md i m iddelalderen , således som vi kendei dem fra Island , hvo r he s ten og sk ibe t rep ræsen te rede færdslen, og hvo r vognen vai af

Bb. 3.

Made with