S_Borgmesterbogen_1870-1928

SAMFÆRDSELSMIDLER De ældste b y e r h a vd e ingen p lan. Husene v a r byggede h u l te r til b u l te r mellem h in and en , og et indv ik le t n e t af smøger, smug og gange gik gennem v i r v a r e t ; s å ­ ledes som d e t endnu k a n ses i bye r, som ved deres iso le re thed og ringe d irek te o p ­ land , h a r væ r e t a fsk å r e t fra en rigere udv ik ling af færdsels m id lerne. T ho r sh avn , Be rgen og D ragø r med flere, ligesom næ s ten alle ældre fiskerbyer, hvis hoved fæ rdse l lå på v a n d e t, til for nylig, h a r b e v a r e t deres gamle an læg — eller mange l på anlæg. Nogle ride s tie r fø rte fra land ind mellem byens eller fiskerlejets huse og t a b t e sig mellem disse. E n følge af denne n a t u r væ k s t v a r ejendomme lige ejendomsfo rho ld og b rug s re ts -o rdn ing e r, som den nye s te t id h a r g jo rt sig um a g med a t udv iske . F a n d t e s der et t o r v for imødekom s t af m a rk ed sd riften , be s tod d e tt e i reglen af et s ty k k e s tr a n d b r e d ved havnen . Da Absalon kom til H a v n for der a t bygge borg, h a r h a n s ikk e r t fund e t de samme forho ld og G amm e ls tr and er byens d avæ rende c e n tr um og to rv . E t midde la lde rs m inde som endnu k a n sk im tes gennem s tede ts bro lægn ing , b eh and ling af fisk og p akn ing i t ø n d e r s am t r en sn ing af n e t og fiske­ red sk a b e r stillede k r av , hv is spor endnu er synlige he r og i alle no rd ligere fiskerbyer. Fø r s t ved den almindelige b rug af vognen b lev der noge t mere liv i f o r r e tn i n ­ gerne. Veje b lev an lag t med b roe r over de dybe re vand løb og sk ibsb roe r b lev bygge t ud i s t r a n d e n— som K no rb ro en ud fo r K n a b r o s træ d e i H a v n— som lempelse for ind- og ud ladn ing e r af sk ibsfrag ten . D e tte k rævede , a t nogle af de v ildsomme smøger afløstes af vogn s træd e r , således a t vognen fik adgang til h a v n og de v ig tig s te k ø b ­ m and sbod e r . Bo rge rne m å t t e forenes om m åd e r og mid ler, m en noge t stø rre re su l­ t a t er næppe n å t før de m ilitæ re k r a v g jo rde sig gældende eller før krigs-ødelæggelser eller stø rre ild eb r and e gav lejlighed til bed re o rdn ing af vej og ejendom. Som de t v a r m idde la lde ren s borg, der b lev de t fas te p u n k t , hvo rom by en voksede op, således h a r by fo rinen fø rst k u n n e t komme til a t ind ta g e en stilling af p r a k t i sk og social b e t y d ­ n ing ved byens befæstelse. Men bo rgen som sikrede byens tilværelse h a vd e dog en stilling, som v a r særlig a n e rk e n d t længe e fte r a t bye rnes volde v a r byggede. Selv i V a u b a n ’s b e fæ s tn ing skun s t v a r denne i fo rm af et c itadel k n y t t e t til byens ringvo ld . Vi k a n derfor fastslå, a t fra de t øjeb lik da be fæstn ingens nødvend ighed an e rk end te s og sa tte s v id en sk ab e lig t i sy s tem ved fo rsva rso rdn inge r; fra de t ø jeb lik d a te res b y ­ p lanens h is to rie ,fo r de militære ingen iø rer v a r de første byp lan lægge re ; og denne u d ­ v ik ling ha r, lige op til den n y tids l ang trækk end e sky ts og lu ftk rig , h o ld t sig i nden fo r m ilitære lin je r i sine hov ed træk . Benævnelsen „ bo rg “ og „bo rge re “ k n y t te d e s til by en og dens indbygge re og en „ bo rg e rvæbn ing “ organiseredes som sk a b te en v i s t ­ nok h id til mang lende enheds- og fællesskabs følelse, som da b lev en af den mode rne k u l tu r s s tø t t e r , som m å t t e vedligeholdes ind til civ ilisa tionen b lev i s ta n d til a t bære en me re se lvs tænd ig udv ik ling . De t v a r vognens indførelse for person- og va rebe fo rd ring , som b r a g t e v e n d e ­ p u n k t e t i byens civile udv ik ling . Den b ringe r veje, s træd e r og gade r og åbn e r mu lig ­ hede r for den civile byp lan . Med vognen b egynd e r den emp iriske udv ik ling af vore by e r og gennem dens tekn isk e væk s t fra m idde la lde rens begyndelse til vore dage