S_Borgmesterbogen_1870-1928

254

L A G N I A P P E

Mercator. Tyskeren Gerhard Kraemers latiniserede navn. Hans landkortsystem der fremstiller jorden som en cylinder, muliggør landenes fremstilling på et fladt kort og giver et udmærket over­ sigtskort over jordens lande, men har også gjort megen skade ved at forvirre begreberne om lan­ denes form og forholdsvise størrelse, ligesom også fugleflugtlinjerne er vanskelige at gengive fordi et indviklet projectionssystem derved nødvendiggøres. Moseløftning. E r en retning i den historiske geografigranskning som går ud på at vise tidligere men nu tilgroede vande. Som eksempler kan nævnes Flyndervigen og Ejderfjordens glemte far­ vande af historisk betydning. Nordic. Der har hersket usikkerhed i det engelske sprog med hensyn til forskellen mellem „nordisk“ og „norsk“. Denne uklarhed vil ophøre når man istedetfor „norse“ benytter nordic hvor man øn­ sker at udtrykke begrebet nordisk. Plebokrati. Begrebet proletar anvendes i det politiske liv som modsætning til borger og borgerlig og opfattes som betegnelse for besiddelsesløse klasse, men dette holder ikke stik fordi der mellem de selvnævnte proletarer findes adskillige velhavende, navnlig forretningsfolk, og fordi de virkelig besiddelsesløse sikkert er i afgjort mindretal indenfor deres rækker. Man savner derfor en beteg­ nelse for den laveste form af statsborgere, dem hvis åndelige stræb er rent egoistisk og uden sam­ fundsfølelse men med nogen interesse i politik. For disse er plebs, plebejer og plebocratisme de forlængst adopterede betegnelser. Planetby. En betegnelse som anvendes på byer i omegnen af storbyen fordi denne er som en kul­ tursol til dem. Betegnelsen kan dog kun rettelig bruges om sådanne byer hvis skæbne det ikke kan blive at indgå i storbyen som forstæder. Rush hours. Strømtimer. Færdselsforholdene i storbyerne med det stærkt tiltagende folketal og hurtige færdselsmidler og med sprednings nødvendighedens vækst, har forstærket gade tra- fiken ved forretnings og arbejdstidens begyndelse og slutning: — en folkestrøm indgående om morgenen og udgående om aftenen; er et moderne fænomen. Hertil kommer så en øget strøm af spaserende i middagstimen af kontorpersonalet trækkende frisk luft. — Hverdagens 3 daglige Strømtimer i hovedstaden. Rygås. E. Rooftree, er den bjælke eller drager anbragt i rygningen og som bærer taget i fortidens landlige boliger. Er afstanden for stor mellem gavlene, understøttes den af „suler“ eller støtter som fra grunden når op til åsen. Skyskraber. Walter Scott siger et sted at skysail (skejsel) også er kaldet scyscrapers, nemlig top­ sejlet på stormasten „The royal sail“. Herfra er navnet overført på de høje forretningsbygninger i de amerikanske byer. Disse er jo forøvrigt ikke så helt amerikanske eller så ny som man antager for Randersboen Niels Pårkesøn byggede ifølge folkevisen omtr. år 1460 et hus i Randers: Der er på det samme hus femten høje loft; Toft. Det gamle nordiske ord „Tun“ som nu på Island betegner en hjemmemark ved gården og som genfindes i nordiske og engelske stedsnavne, er på dansk blevet til „toft“ — sønderjydsk towt. Tun er formentlig alt i oldtiden blevet et landmål: tønde land. Tønde og tunnel er sikkert nok beslægtede hermed. Toldvej E. Toldroad. Som et pudsigt eksempel på hvorledes navne i tidernes løb forvanskes tjener et eksempel fra det unge America. En bom over en toldvej kaldes cn turnpike. Dette navn Knappen er af det røde guld den skinner over mur og toft.