S_Borgmesterbogen_1870-1928

S A M F U N D S D R I F T E N

22

v edkomm end e a fhænge r de t af de lokale to n n ag e og d isp lacemen tfo rho ld som v a r i e ­ rer, m en lad os a n ta g e a t fo rho lde t mellem disse færdselsmid ler er om t r e n t s å le d e s ; så h a r m a n de re fte r opstille t en tilsv a r end e f r a g ts a ts for dampen s h e s tek ræ f te r s å ­ ledes: 10 øre pr. k ilom e te r t o n ad b anen , 5 øre ad k a n a lb å d og 2 øre med skib. h o r ­ delene er a fg jo rt p å sk ibe ts side; og n å r j e r n b a n e n ikke desto m ind re t ag e r færdslen fra sk ibe t så ligger d e tte i bane rne s mere fu ldkomne forbindelse både indby rd e s med h i n an d e n og med fo lkets daglige færden , medens skibene er ov e rlad t udenom s - fo r ­ b indelse rne mellem bane rne s end epunk te r. E t lignende forho ld er nu o p s tå e t me l­ lem b a n e rn e og f r a g tau tom o b ile t, som ove rgå r bane rne s tra fikævne på ko r te r e a f ­ s tande . Ende lig er de t ny færdselsmiddel, lu ftsk ib e t o p t r å d t i færdsels- og t r a n s p o r t ­ m a r k e d e t , men dog k u n s å v id t post og luxu sv a r e r angå r. De t er dog væ rd a t b e ­ mæ rke i disse sammen lign inge r, navn lig for os som søfarende n a tion , a t hv o r skib og b an e k omm e r i d irek te forbindelse og konku r re r e r , er fordelene a fg jo rt p å sk ibets side, og da de t i tran s p o r ts p ø rg sm å l d re je r sig om en social velfærdsag , som folkets fo rsyn ing med nødvend ighed s a rtik le r, er d e t vo r p lig t a t s tø t t e sø fa rtens stilling mellem færdse lsmid le rne; navn lig da af h en syn til vore geografiske s tr a n d lin je r og de fjerne rigslande. E n t a n k e bø r også skænkes søfartens n a tion a le k a r a k t e r , i m o d ­ sæ tn ing til je rnb an en s mere in te rn a tion a le , id e t denne jo ove rsk ride r med sine gennemgående r u t e r alle na tiona le grænser, hv ilke t sk ibe t ikke k an , skøn t d e t k om ­ m e r i be rø ring med dem. De t h a r den b e ty d n in g a t medens bane fo rb inde lse rne fremmes af mang e k ræ f te r og b a r mange sider, så fremmes sø fa rts in te res se rne mere ud e lukk end e af p r iv a t e i h jemme ts havnep ladse r. H v a d de fo rme r angå r, som selve samlingsd riftens tilfredsstillelse i de skif­ t en d e t id e r h a r f remk a ld t, da s tå r m an s tad ig overfor u løste gåder, fordi denne d rifts ud s lag ikke er tils trække lig unde rsøg te , eller fo rståede , eller fo rme r fundn e for t ilp a sn ing af de frem sk redne færdselsmidler til de oprindelige v e j- o g gadelempelser. Byen m å jo op f a tte s som et m i d t p u n k t for en vis egns eller land sk ab s færdsel og færdslen som m idde l t il om by tn ing af fo rnødenhede rne , h v a d en ten disse er af fysisk eller ånde lig n a tu r . Men som et t y p isk billede eller s amm e n træ n g t u d t r y k for s am ­ lingsd riften er t o r v e t og t o rv eh and e len b ev a re t, skøn t k a r a k t e r e n af t o rv e tra fik en veksle r med op lande ts størrelse og samfærdsels midlernes udv ik ling , medens m isfo r­ ståe lsen he ra f endnu b e s tand ig forleder til ko s tb a r e to rvean læg ud en d irek te j e r n ­ bane eller havne fo rb inde lse r; hv ilke t tyd e lig t nok v iser t r a n g e n til en på omhygge ­ lige, originale og dyb tg å e nd e undersøgelser ba se re t byp lan lægn ing . Men vi ser nu a ltså a t by fo rmens udv ik ling i sin a lm inde lighed m å deles i t i d s ­ rum , særtegnede ved disse tid s rum s ledende færdsels m id ler: he sten , vognen og d ampvogn en ; b åden , sk ibe t og d amp sk ibe t. F r em kom s te n af et n y t p r a k t i s k fæ r d ­ selsmiddel endelig, som lu ftsk ibe t, be tegne r derfor a t vi s tå r overfor et n y t t id s r um af by fo rmens væk s t, i den u r b an e udv ik lings historie. D e tte er en y d e r s t alvorlig sag med h en syn til byp lan lægn ingen , fordi den v id td r e vn e udv ik ling i den um id d e lb a r t foregående periode h a r b e la s te t byp lan en over ævne. Disse yd e r s t vanskelige k r a v lægges nu for by p l an kun s tn e r en , som m å forsøge a t be svare dem og forme p lan en således, a t den læmpe r sig, ikke alene efter de ældre færdsels midlers v i d td r e v n e k r av , men efter de n y midlers f o r d r in g e r ; hv ilken sidste opgaves van ske lighed n a v n ­ lig b e s tå r i a t disse fo rd ringe r ikke endnu er k e nd te og muligvis fø rst vil blive efter forløbe t af k o s tb a r e eller skæbne svang re eksperimen te r.