S_Borgmesterbogen_1870-1928

24

SAMF UND S D R I F T E N

hund r ed e . Man dann ed e da et k u n s ti g t grafisk m i d t p u n k t i m o d s a t r e tn ing , ved byens østside, og omd ann ed e op lande ts veje r ad ie lt f ra d e tt e n y m i d t p u n k t K o n ­ gens N y to r v . Man gjorde, h v a d m a n kund e , for a t sted fæste, eller r e t t e r e sag t u d ­ vikle d e tt e suppone rede c e n tr um ved h jælp af bygn ing e r og d e t v a r k a r a k t e r i s t i s k for t id s å n d e n , a t stæ rke k r a v stilledes til adelen. Man tæ n k t e ikke p å samfærdsel m e l­ lem bo rge r og bonde eller på m a r k e d sd rift, men d ann ed e et p a r a d e cen trum , b e ­ he rsk e t af byen s h o v e d v a g t med de tre b e røm te k a n o n e r A b r a h am , Isak og J a cob . I den n y del af b y e n f and te s Rosenbo rg , og S. Ann a R o t u n d a , som ikke b lev færdig. Ama lienbo rg , Gyldenløws og Niels Jue ls gå rde , ope ra hus og konge lig t te a te r . Men den m i d t p u n k t søgende færdsel fu lg te de gamle veje til k r y d s e t ved Am ag e rto rv , h vo r to rv eh and e len fand te s , og hvo r fo rb inde lsen med K r i s t i a n s h a v n v a r t ilv e je ­ b r ag t, fø rst ved Fæ rg e s træd e t og senere ad Kn ippe lsb ro . Noge t anderledes gik de t, da byens væ k s t fø rte t il udv ide lse af by en mod ve s t, den side som af s tra teg iske h en syn v a r fo rsøm t ved bygn ing en af de n y vo lde med po rtene , som b eho ld t deres gamle be tegne lse r: Ye s te rga t, Nø r r eg a t og Ø s te rg a t, skøn t de ikke længere svarede dertil. Ved ve s ts iden samledes visse fæ rdse lselemen ter som d e t v ig tigste to ld s ted Cisseboden, k væ g t o r v e t T romme sa len , J e r n b a n e g å r d e n og Tivoli, og med disse fly ttedes — eller r e t t e r e sag t u d v i d e d e s— fæ rd se lc en tre t fra Ø s te rg ad eh jø rn e t til Vestre glacis, hvo r d e t siden h a r h o ld t sig, v isende tend en s e r til yderligere udv idelse v e s tp å følgende h avn en s væ k s t den vej, og n y t kvæ g to r v , r ådhu s , g lyp to tek , po litigå rd og ud s tillingsbygn ing be fæstede re tn ing en , hvo rv ed F r ih e d s s tø t t e n på en måde blev den ny s to rby s c en trum . Den gamle h isto riske linje til Rosk ilde h avd e sejret, og ITavn vil en gang i tid en møde sit oph av , hvo r Absa lon kom fra. Nu er vo ldene sløjfede. G a tten e i disse er ikke længer m å l og ud g a n g for byens radielle færdselslinjer. Nu b live r de t h avn ek ryd sn ing e rn e som ov e rtag e r denne rolle (se pag. 8) og de vil s å sn a r t de n y af disse t ræ d e r i v irk somhed , gradv is ænd re de gamle radielle linjers k a r a k t e r . Øs te rb rogade f. eks. vil blive en ringgade og jo før m a n ind se r d e tt e desbed re for b y p l an a r b e j d e t. M id tpunk td ann e ls e n og alle senere ænd ringe r i denne, må ske ad na tu r lig e veje. H isto riske unde rsøge lse r til s tø t t e for udv ide lse sp lane r, med henb lik på færdselsdrift og u r b an e m id t p u n k td a n n e ls e r m å være byggede på forståelse af m a rk ed sd riften og dennes færdse lsk rav . Meget a r ­ be jde er s ikk e r t sp ild t ved , a t der skredes til slige undersøgelser i a rk iv e r eller b l a n d t fundn e r e s te r af fo rsvundne bye r, ud en alvorlig forbe rede lse; i f o rv en tn ing om, a t m a n ved bo rtb læ sn ing af a rk iv s tø v e t eller bo r tg r a v n in g af m u ld en skal finde momen te r , h v o r p å sy s tem a tisk nu tid s a rbe jde k a n bygges. Man er a ltfo r mege t vo ldg ivet tilfæ ld igheder af udv ik lingen foran led ige t af lokale forho ld eller fo ræ lde t færdsel. Man forledes ad den vej til docering af tekn iske sy s teme r og fo rlanger disse lag t til g rund for mode rne a rbe jder. Tilfælde af disse lærde m isfo rståe lser behøv e r ikke a t nævnes, men de er skadelige ved a t fo rv irre de i fo rve jen usik re a d e p te r i bybygn ingen s k u n s t og kund sk ab . Byp lan lægn ingen forho lde r sig til de b ildende k u n s tr e tn i n g e r som s ta t sm a n d e n til po litike rne. Den fo rd re r en person lighed med overb lik , som k a n overse de mange enke lthede r og fas tho lde hov ed fo rmen og h a n må tillige være noge t af en p ro fe t for a t undg å s tr a nd ing på de skær, som tæ lle r så mange v r ag og som b e s tå r af tro en på, a t frem tidens udv ik ling k u n er overdrivelse af nu tidens .