S_Borgmesterbogen_1870-1928

SAMF UND S D R I F T E N 25 E t k u r iø s t eksempel på vanskelighede rne ved a t fo rstå byen raison d ’etre på stede r, h v o r de gamle uds lag af m id tpunk td ann e ls en og af markedsd riften i form af to rv e p lad s e r mang le r, k a n anføres følgende. Den ame rikanske industrid rivende Mr. H e n r y Fo r d udg iv e r et med dyg tighed redigeret ugeb lad „The Dearborn Inde- p e n d e n t “ . E n af d e tte s 16 store sider er k a lde t „Mr. Fords Page “ . I m id ten af denne findes en k o r t i n d r amm e t b e tr ag tn ing , et slags kerneord om en eller anden sag, u d e nom hv ilke er fo rme t en ledende artikel. E n dag 25. jun i 1921 lød disse kerneord s å l e d e s : „ B y e n h a r en opgave, men n å r den er løst vil bye r ophøre. Byer er skolestuer, hvo ri den s tø r s te del af land e ts folk er unde rv iste , men lærlingene forlader dem så h u r t i g t de k an . Bevægelsen fra land til by og by til land er en bevægelse som engang vil t ømm e by e rn e og omd ann e lande t. I byerne lærte mænd a t leve og nu da de fører denne læ rdom til land e t, synes byens opgave som plads for boliger næsten løst. Som cen tra le sam lingsp ladse r må somme bye r fremdeles eksistere, men ikke som bop lad ­ ser for h u n d r e d e r af tu s in d e r af folk. Byen havde en opgave for menneskeslægtens c iv ilisation , men den opgave er lø s t.“ D e tte c ita t, så misv isende i sin helhed, ha r dog den fortjeneste, a t de t nævner und e rv isn ing en som en af byens livsbetingelser. Markedsdriften lever, ikke alene ved k r a v e t for legemlige fornødenhede r, men også for de åndelige — ma rkede t for t a n k e r , idee r og kund sk ab e r . Markedet, handelens, købestævnets og salgstævnets plads, er ikke noge t fo rb igaaende ku ltu rudslag , men den medfødte sociale samlings d rifts s træv , som k ræv e r bekvemme m id t p u n k te r for sit forløb. Istedetfor a t stille by fo rmens overflødighed i udsig t, øger og udv ik le r denne menneskelige drift m i d t ­ p u n k t e t s nødvend igh ed for ku ltu r en og stiller en fo rtsa t fæstelse og styrkelse af b y ­ fo rmens væ rd i for civ ilisationen i udsigt. Men de tte kan Mr. Ford ikke godt vide, for m a r k e d e t i de ame rikan ske bye r er næsten fu ldstænd ig t i forprangerens besiddelse og derfor u syn lig t for den i denne sag ukyndiges øjne. Med h en syn t il den bevægelighed eller vand ring al Københavns m id tpunk t, som fo ran sk itse re t, da må d e tte op fattes som en for hovedstaden a fg jo it heldig egenskab , som s pa re r denne for storbyens værste mid tpunk t-lidelser. Paris ei vel nok en af de s tæ rk e s t cen traliserede bye r og afgiver derfor et slående eksempel, og foi- ho ldene der er b leve t så slette, a t man i sin rådv ildhed skred til indkaldelse af amen kan ske b y p l a n - „ e k s p e r te r “ som rådgivere. Egentlig lyder det mærkeligt, a t tale om e rfa ringsmænd i en så ny kun s tre tn ing , hvo r der må ven t es så længe føi ei faringerne k a n h ø s t e s ; og n avn lig fra Amerika, hvo r erkendelsen af byformens årsager og v irk ­ ninger er så lide t kend te . Men sagen er nok den, a t man i F rank iig , som i and ie lande endnu bevæge r sig på retn ingens overflade. I Paris hai man både oveijo id iske og und e rjo rd isk e j e r nb a n e r s am t sporveje og omnibuslinjer i s tø is t mulige omfang, og m an h a r e rfa re t a t enhve r øgelse af disse u rbane færdsels midlei øgei m id tpunk te ts trængse l, medens den eneste mulighed for ændring he ia f må søges i udv idelse af byens f o r r e tn ing skv a r te r , som jo er en vanskelig opgave, isæi nåi spiedningstenden^ serne i sin a lm indelighed modarbejdes. Færdselsu lykkerne vil dog engang blive store, a t m a n n ø d t v u n g e n t må sæ tte sig ud over de d ik ta to iiske ubehagelighe ei. E n fly tn ing af m i d t p u n k te t s a ttr a k t io n e r må jo for øvrigt kun be trag tes som en ud - videlse af d e t cen trale k v a r t e r— som en sprednings nødvendighed foi det m i d t p u n k t nedlægges jo ikke. Bb.4.