S_Borgmesterbogen_1870-1928

28

S AM F U N D S D R I F T E N

ralske in s tink te r. Ingen enkelt person eller samling af pe rsone r er k om p e t e n t til a t s ty re en s to rby s udv ik ling og skæbne u n d e r e t; og forsøg i den r e tn ing fører u u n d ­ gåeligt til fo rag t og ligegyldighed for by -bo rge rnes re ttighede r. H e rom v idn e r alle s to rbye rs historie og g runden til, a t de t b e s ta nd ig t er så, ligger i a t en retfæ rd ig r e ­ gulering k ræve r nogen res igna tion fra den cen trale fo rva ltn ings side, en resigna tion , som de t er vanske lig t a t vise, n å r m a n h a r m ag te n og m id lerne til a t holde på den cen trale ordn ing . Yi h a r et slående eksempel h e rp å i K øb enh avn s forho ld til f o rs tæ ­ derne F rede rik sbe rg og Gen tofte. Der er jo im id le rtid en n a tion a l rege ring smag t over byens fo rva ltn ing s råd , og de t er denne rege ringsmag t, hvis p lig t de t m å være a t regulere fo rva ltn ingen således, a t borgernes f rug tb ringende in s t i n k te r ikke hæm ­ mes eller vendes til s trid og uvilje. E t op lysende eksempel på, hvorledes strid ige in te resse r k a n lamme enkelte led af en sto rbys udv ik ling h a r vi i F r ede riksbe rg bakke , som fo rtjen e r a t no teres. Rosk ilde ve jen er K øb enh avn s h istoriske åre og hovedfærdselsvej og akse om hv il­ ken hov ed s tad en s væk s t bu r d e have fo rme t sig. Men F rede rik sbe rg b akk e ha r, lige siden den b rede kongevej til Rosk ilde an lag tes, ligget som en vold, der h a r spæ rre t færdslen, fordi slo tte ts opførelse h a r be fæste t b akken s to p og t v u n g e t færdslen til hov e d s ta d e n om ad biveje. E t forhold som fo ruden færdsels u læmpe rne tillige h a r

Made with