S_Borgmesterbogen_1870-1928

SAMFUNDS D R I F T E N 29 fo rr ing e t e jendom svæ rd ie rne mellem Værnedamsvejen og Damhussøen. Bakken so rte re r u n d e r F rederiksbe rg , unde r Københavns am t, men hoveds taden h a r vel også nogen r e t til a t r åd e for d e tte s tykke hovedvej. Den naturlige løsning vilde være ved op fy ldn ing a t tilvejeb ringe en jævnere heldning af vejen fra slo tte t til forbi Pilealleen. Men hv em skal gøre d e t? sta ten , am te t, byen eller fo rstaden? Man k a n nu med h en syn til sprednings-bevægelsen om København sige, a t den n å r i nord til Rong s ted , i syd til D ragø r og i vest til Glostrup og Lyngby . Skulde den være t ligelig fo rde lt vilde den have n å t længere ve s tpå og den vil ganske sikkert engang n å sit oph a v Rosk ilde. Den store økonomiske be tydn ing spredningen vil have på op land e t vil s ikk e r t v irke m indskende på respek ten for Frederiksberg bakkes i s t a n d ­ sættelse. H v i l k e t jo ved hestens afløsning af mo to ren som t ræ k k r a f t i tidens løb vil ænd re den tekn isk e opfattelse. H v o r v i d t den stæ rke væk s t af sto rbye rne imidlertid er et gode i social h en ­ seende er v is t mere end t v iv lsom t, men standses ved fredelige midler k an den næppe. Der er et k ap løb mellem de store byer, som i den livlige tilvækst ser en økonomisk og en po litisk fo rde l— adgang til øgede ind tæg te r, øget bybygnings-v irksomhed og g rund til en vis sto lthed , fordi væk s ten regnes for et gode. Men socialt set kan sagen se noge t ande rledes ud , og en ame rikansk fo rfa tte r Wa lte r Shandy skrev allerede 1781 i an ledn ing af New Yorks væk s t som syntes overdreven: „Hv is jeg v a r en enevældig hersker, sa vdde jeg udnævne dygtige dommere for hv e r gade i s to rbyen , som skulde undersøge de tossers sager, som komme r dertil. Og de som så e fter et omhyggelig t forhør viste sig ikke a t have ha ft tilstrækkelig g rund til a t forlade deres h jem s ted med kone, børn, bag og baggage, skulde sendes tilbage fra ko n s ta b e l til kon s tabe l som de landstryge re de er. På denne måde vilde jeg sørge for, a t by en ikke b rag tes i ulejlighed eller i forhold til op landet blev som et hoved , de r er fo r- s to r t til k ropp en ; og jeg vilde sørge for a t egnen omkring ikke h ind redes i levne tsm idde l-av len eller mistede sin landlige skønhed, men vedlige­ ho ld t de t lykkelige land liv med gæstfriheden, som nu spoleres af nybygge rne .“ Der er v is t adskillige medborgere, som i vore dage, navnlig med den øgede indv and r ing , der er å rsag til bolignøden, for øje, vilde sige amen til de tte forslag og vo r rigsdag h a r jo v ist sig enehersker nok til a t genindføre s tavn sbånde t som et sk rid t i S h a n d y re tn ingen .