S_Borgmesterbogen_1870-1928

31

SAMFUNDS DR I F T EN

Denne Pe r Gan tes genvej h a r imidlertid også be tydn ing for pro jek teringe r så ­ vel over land som over sø, fordi alle populære forestillinger med hensyn til de lange a fs tande , er v ild led te ved b rugen af de flade ko rt. J e rnbane , kana l og telegraflinjer følger k u n i a lt for mange tilfælde de flade ko rt uden de korrigerende ru te lin jer. E t forho ld som vi nordboere bø r have et vågen t øje med, fordi vore lande og vande er så fje rne fra æ q u a t o r og derfor mellem de mest forvanskede pa de nævn te kort. E t a n d e t spørgsmål ved rø rende de lange afstandes trafik er tidsmålingen . Man ved jo nok , a t selv om m an k u n sjælden t tænk e r derpå, a t der i virkeligheden kun er en dag h e r på jo rden og aldrig bliver mere, men a t dagen fly tte r sig med j o r ­ dens bevægelse om solen. Vore da toe r er følgelig alle lokale og m inde r om den t id da h v e r t he rred h avd e sit skæppemål forskelligt fra de andres. H vo r n å r begynde r d e t ny å r ? De t begynde r, om vi regner hel times forskel mellem de steder de t registreres på, p å 24 forskellige tid e r jo rden r u n d t. Det vil sige, a t e t ju rid isk b indende tid s ­ p u n k t k u n k a n fastslås i forbindelse med den lokale stedsbetegnelse og med ang i­ velse af timezonen og dennes ved lov f a s ts a tte afvigelser. Hund rede begivenheder reg istre rede på samme k lokkeslet er måske alle hænd e t til forskellige tide r med ind til 24 tim e r s forskel. De tte forhold er fo rsty rrende for al færden ad lange veje o g m a n m a for a t finde sig til r e t t e b e n y tte to ure, et som giver k lokkes le tte t ved den , e t givet tilfælde v ed tagn e begyndelsesmerid ian og et som giver den okale t id Greenwhieh me rid ianen er den mes t b rug te , men ikke universalt. Hv e r t and civiliseret nok i a t unde rho lde e t a s tronom isk obse rva to rium , h a r også som følge deraf sin egen g r ad ­ inddeling , som regnes fra observatoriet. I riger af stor ud s trækn ing er denne fo ivu ring r e t besværlig. I de t gamle russiske rige kunde det f eks være m iddag og m idna t på samme t i d ; en u læmpe som man søgte a t råde bod på, ved a t have o sæt visere på de offentlige u re ; et sort som viste S. Pe te rsbo rg tiden og et r ød t visende den lokale tid . Også h a r m an ind fø rt timezoner, hvo r forskellen mellem lokalt,de rne