S_Borgmesterbogen_1870-1928

KØBE S TÆVNE T

p u n k t e r e fterligner h inanden is tede tfo r a t overveje sagerne s e lvs tænd ig t ud fra deres a lm in ­ delige såvelsom lokale k rav . Vi­ ser en udv idelse af to rve fo rho l­ dene sig nødvend ig , så sender m an en „ E x p e r t “ til ud land e t for a t s tude re forho ldene der, og i henho ld til dennes r a p p o r t ud fø ­ res da i reglen udvidelses eller r e ­ fo rmp lanen . De t er derfor en selv­ følge, a t de forskellige landes m a r ­ kedslempelser, i de store træk , ligner h in an d e n og a t gunstige forho ld af lokal n a t u r eller t r a d i ­ tion h a r van ske lig t ved a t holde sig i r espek t, sammen lignet med de f remmede innovatione r. Nu er D a nm a r k jo et ørige — selv J y ll a n d er b leve t en ø — og så god t som alle vore markeds cen­ tre ligger i disse øers u d k a n te r med adgang til søvejen. Det vilde derfor k u n være n a tu r lig t, om vi h avd e ved ligeho ld t den op rinde ­ lige forbindelse mellem s tr and og m a r k e d eller købestævne. Men m an h a r å b e n b a r t mang le t den nødvend ige r e sp ek t for m a rk ed s ­ d riftens na tiona le ka rak te r . Sagen er jo den a t e fte r­ h å n d e n som de t civile by liv u d ­ v ik lede sig opstod der, g runde t på skinsyge og k lassehovmod, s trid ighede r mellem borger og bonde og fisker. Og da bonden og fiskeren som repræsen terede p r odu c e n ten på ma rk ed e t, ikke havde , kund e eller m å t t e have, nogen o rgan isa tion r e t t e t mod byens borgere, så blev deres s til­ ling til m a r k e d e t ringeag te t og f o ran s ta ltn ing e r til stævne ts be ­ tryggelse forsømte. Fo rdommene h ind rede bo rgerne i a t se, a t for­ sømmelserne gik ud over dem

Made with