S_Borgmesterbogen_1870-1928

42

K Ø B E S T Æ V N E T

endnu opd ag e t af sagens ad ep te r, endsige af d e t b rede re pub likum . De rimod h a r man , måske som et u b e v id s t s k rid t i den r e t n i n g— et teg n på a t en følelse i den r e t ­ ning dæm re r, k a s t e t sig over regionerings- ideen. Denne er tilvisse en b e r e t ti g e t ide og bø r plejes ved alle lokale bybygn ing sove rve je lse r; men sidestillet med m a r k e d s ­ d riften i n d ta g e r den en u n d e ro r d n e t stilling. Vi må nemlig gøre os k l a r t a t borgernes frihed og e jendom s re t m å respek te re s og a t t v an g s f o r a n s t a l tn i n g e r ad lovens eller sty re lsens vej, er s tr id end e mod byp lan en s ånd og bybygn ingen s k a r a k t e r og derfor skadelige, hæmm end e og n e db ryd e nd e på op fa tte lsen af d e t u r b an e k u l tu r a rb e jd e . New Yo rk s b y p l a n e x p e r t e r ud s tø d e r nu k lagesukke over a t reg ione ringsp lane rne er komn e for sen t og de t er de ganske v ist n å r ideen er den t y r a n n i sk e un ifo rme ring af b y e n som helhed , medens m a rk ed sd riften er u k e n d t og lokale ov e ren skom s te r fo rsmåede eller n n g e ag ted e . E n sto rindu strie l m a r k e d sd rift er dog i visse r e tn ing e r tils tede de rov re som giver sig s to r a rted e uds lag set fra et a u t o k r a t i s k s t a n d p u n k t . E n engelsk rejsende Mr. W. L. George, som h a r besøg t Ame rika for a t s tud e r e de h e r omhand lede fo rho ld ; sk rive r i Ha rpe rs Magazine om de p r iv a t e s lag te ri- og melmø llefo rho ld , nogle sk itse r som k a s te r lys over disse og som giver en ide om de t p r i v a t e i n itia tiv s f o r t r i n :— „ a t se et k r e a t u r gå fra s ta ld en til b likd å s en er en ek s tra o r d inæ r oplevelse. Man ser de t dræbes, det falder, et tr a n s p o r t ø r b e l te fører d e t bo r t. De t flås mens m an ven te r. De t fo rsv inde r; så p ludse lig t v iser de t sig som en åben k rop . De t passe re r v e te r inæ re f te r syn e t; i få sekunde r er de t sk å re t op, og m a n følger h u r t i g t den fo rsv indende krop , som ikke længer er en okse men u d s k å rn e k ø d s t y k ­ k e r ; m a n ser disse blive pud s e t a f ; i et a nd e t r um ser m an p igerne med de v e lho ld te hænd e r fy lde s tykk e rn e i b likdåse r, som de rpå lukkes og forsynes med e tik e tte r. H v a d der fo rbav se r er de t fo rretn ingsmæssige ved d e tte mo rd . De t er som om i ng en ­ ting er hænd e t. Døden er så hu r tig , v idn e sby rd e t om tr a g e d ie n så s n a r t fo rb i, a t m an i n te t shok føler over, a t de t levende kød sk ifter k a r a k t e r . Kvæg e t behand le s så k v i k t, som om de t v a r s ty k k e r af m e t a l . — De t v a r i Menneapo lis, i W a s h b u r n Crosby møllerne, a t jeg genopdagede de t s to r a rted e „Middle W e s t “ . H e r igen den ove ro rden tlige hu r tigh e d af den moderne in d u s t r i; ub lod ig denne gang m en fin og ne t. Melmøllerne er som dag ligstue r, lid t pud rede som de t sig hø r og bø r for tilfæ l­ det. Fo r første gang i m it liv så jeg f ab r ik e r med p a rke tgu lve . Der er t il træ k n i n g s ­ k r a f t ved disse ting , en fortryllelse af ensa rtede jævne bevægelser. Man ser sæden fra siloen p å t r a n s p o r t ø r b e l te t , gå til kvæ rnen , til de r y s tend e sigter, t il p røve rne på renhed , til t r a g t og rør, som afgiver j u s t så meget som en sæk vil holde. Sækken falde r på vogn lad og fo rsv inder. Der er noget ind tagende ved disse store anlæg. De synes b lo tted e for arbe jdere . Alt er b eh and le t med fingre af stål. Der er t a v s h e d og v i r k s om h e d— k u n je r n og tømm e r , i m id t e n af hv ilke, der m å findes en usyn lig s jæ l.“ Nå r et by s ty r e t ag e r a k ti v del i m a rk ed s tr a f ik en og åbn e r ud sa lg så b live r disse god t ud s ty r ed e , sandsyn ligv is bedre og flo ttere end de p r iv a t e i s amme fag. Men hvo r h u r tig gå r ikke glansen af dem, og hvo r tyde lig v iser ikke d e t mang lende i n itia tiv og an sv a r sig; hv ilke i den p r iv a t e fo rre tn ing , t v u n g e t af konku r ren c en , får den til a t følge med tiden . De t b u r åk r a ti s k e s ty r e h a r en død hånd , og d e tte v iser sig hu rtige re på t o r v e t end i and re næringer. Men i næringernes forhold til m a rk ed sd riften h a r vi et d r a s tisk eksempel på de afveje omgåelsen af ma rked s tra fiken s veje leder til, i ave rte ringen s tils tand . Ma r

Made with