S_Borgmesterbogen_1870-1928

47

K Ø B E S T Æ V N E T

udlejes, og hvo rfra køb te v a r e r bringes til kunde rne s h jem . Derved afløses de t lille m a r k e d n a tu r ligv is ikke, men de t fortrænges til gade r og smøger i nærheden . De t er — eller v a r — ikke noget ua lm ind e lig t syn i ame rikanske byer, a t se en tilsp ig re t to rv eh a l, som fo rlængst v a r s a t ud af funk tion , omg ivet af et f o rhu tle t g røn tto rv . U nd e r tid e n få r en re fo rma to r den t a n k e a t g runden til denne fiasco er, a t kunde rne h a vd e for lang vej t il m a r k e d e t og p rog ramme t b liver da ænd r e t t il en to rv eh a l i h v e r t k v a r t e r , men r e s u l ta t e t af forsøg i den r e tn ing b liver de t samme, ti de t er i n te t m a rk ed , som ind re tte s i disse haller, men s tad eb a s a r e r som h u r ti g t viser sig k u n a t b r ing e by en t a b . Prise rne f as tsæ tte s and re steder. Signa le t til denne dysmorfiske m a rk ed spo litik b lev givet fra un ionens hov ed s tad Wash ing ton , hvo r Alex. R. She- p a rd , den første, som „o rdn ed e“ denne bys kommuna le liv. Trods p r o te s te r fra bo r ­ gerne lod h a n 1871 et to rv e an læ g omdanne til pa rk . He lt mang le r dog ikke fo r­ ståe lsen af markedsideens simple grund reg ler, men m an er k u n ude af s ta nd til a t forene dem med den po litiske udv ik lings demagogiske tendense r. I Filip ine rne og på K u b a h a r de ame rikanske m ilitære , læger og ingen iører af garnisonerne, fo rs tåe t ved guve rnø rens h jælp a t s tø tte to rv eh and e len og b e sky tte ma rked sd riften , bl. a. ved ind re tn ing af offentlige slag tehuse ; men h jemme i s ta te rn e er sligt umu lig t. E t m o ­ derne kvægm a rk ed er jo et re t om fa ttend e anlæg n å r k r ea tu re rn e skal gives t a g over hovede t, fodres, vande s og be sky tte s mod sm itte ; især n å r de rtil føjes offentlige slag tehuse med be trygg end e kødkon tro l. Men de t h a r h end t, a t de offentlige s u n d ­ h e d s au t o r it e t e r h a r v ist sig utilfreds med den p r iv a te kon tro l og derfor i n d r e t t e t en s ta t s k o n tr o l; der dog straks overdænges med spo t, fordi den b ruge r offentlige m id ler til u n y t t i g t dup lerende arbe jde. Det engelske læge tidssk rift „The L a n c e t “ t r y k t e i j a n u a r 1905 en r a p p o r t som b lo ttede de san itære tils tand e i Chicagos „S tock Y a r d s “ (Kvæg to rv ). E n r ap p o r t , som gjorde opsigt, fordi den s tø ttede s af tid s sk rifte ts a n ­ seelse. Sam tid ig om tr e n t udkom Up ton Sinclairs bog „The J u n g le “ , som gav en k ras skildring af de sociale forho ld mellem s tockya rdens talrige arbejdere. Men slige be ­ vægelser dør b o r t af sig selv, fordi de afløses af and re sensationelle tem a e r og fordi s to cky a rd en r umm e r ove rmåde vigtige an læg af b e ty d n i n g for byens indu s tr i og h and e l: — Tænk om et s å d an t s tockya rds anlæg sku lde blive f ly tte t til en anden b y ! De t kund e let arrange res af de p r iv a te ejere, og byen kunde d e rfo r ikke være t j e n t med a t k r itik en blev for hø jrøs te t. De t er b leve t et mundh e ld i Chicago a t sige, a t m an i s to cky a rd en b ruge r a lt af sv ine t u n d t ag e n skrige t; og m an u d t r y k k e r dermed , a t en mængde industrielle v irksomhede r er bygge t på a ffa ldsp roduk te rne fra s to c k ­ ya rden . Disse ame rikanske tils tand e er væ rd a t overveje. De indeho lde r vigtige lære­ sætn inge r og adva rs le r for os, t i vo r m a rked s tra fik h a r i en del a r v ist nogle t e n d e n ­ ser i samme r e tn ing ; tend en s e r som er b leve t s tæ rk t forcerede om ikke ligefrem sa t i sy s tem und e r krigsårenes r a tione ringe r og fastsæ tte lse af maksima lp riser, en frem ­ færd som h a r v irk e t ødelæggende på vo rt m a rk ed sy s tem i dets fjerneste forgreninger og sk ad e t den fri konku rrence . De mange moralløse fo rre tn inger, som opstod i ly af krigens umåde lige fo rb rug af livsfo rnødenheder og som førte til ophobn ing af let t j e n t e fo rmue r, h a r udv ik le t sansen for speku la tione r i livsfo rnødenheder,hv is skade­ lige v irkn inge r må være åb e nb a r for enhver, som vil undersøge forskellen mellem ma rkedsp rise rne og de ta ilp rise rne i høkerens bod. E t g raverende tegn er det også, a t de bestræbe lse r der gøres for a t gengive konku rrencen sin indflydelse på pu s