S_Borgmesterbogen_1870-1928

49

KØ B E S TÆVN E T

sagens fo rg ren inge r og med interesse for byboernes velfærd, vilde måske bringe os et s k r i d t næ rme re til den oprindelige ide. Byens borgere h a r en r e t t i l a t forlange, a t ma rkeds tra fiken holdes ren, og to rv ep r is e rn e ang ives officielt af to rvemes te ren og ikke af en eller anden storslået „E x c h a n g e “ eller børs eller fo rp range ragen tu r, som hypp ig t op rettes i visse ame ri­ k an ske bye r, hvo r fo rp range t er organiseret, men m a rk ed e t ikke. Den tro er ofte k om ­ m e t til orde, a t ma rk ed s tra fik en k an være god nok for m ind re p rov insbye r, men a t den ikke passe r for de store ve rdensbyer. De tte er en overfladisk op fattelse g runde t p å uk e n d s k ab med selve omsætnings p rinc ippet og dettes forhold i bye r af forskellig størrelse. M a r k e d e t s f u n d a m e n t a l e p r i n c i p p e r er de s am m e i d a g s om ve d b y f o rm e n s o p ­ r in d e l s e og er de s a m m e i d et m o d e rn e m e t r o p o l i s , s om i m id d e la ld e r e n s lille by. Det er de s ny ltend e k ræ fte r, som danne r forskellen. Fo rp range ren ligger næppe på lur ud en fo r byens po rte i vore dage, for a t opsnappe de små læs af grønsager og frugt. D e t k a n po litie t fo rh indre, og den tra fik k an kun have et m ind re omfang. H a n slår sig ned mellem p roducen te rne , hvo r kvæge t fedes, og i fiskerihavnene, og s lu tte r kon­ t r a k t med ejerne. H a n op fa ttes af disse som en legitim fo rre tn ingsmand og kaldes grosserer. De t bu rde være s ta tens pligt a t ordne færdselsforholdene således, a t v a ­ re rne k a n n å ma rk ed e rn e og der opnå dagens pris. Heri s tå r vi lang t tilbage både t illand s og tilv and s . Hele s to rstadens forsyning k a n ikke passere to rv ep lad s en , det m å anses for g ivet og er heller ikke nødvend ig t; men n å r der viser sig foi stoi foiskel me llem m a rk ed e ts priser og høkerpriserne, eller mellem ma rkedsp riserne i lande ts forskellige bye r, så er d e tte tegn på, a t der er noget galt, noget som de t er fo rv a l t ­ n ingens p lig t a t råde bod på. Forsøg h a r væ re t g jo rt på a t ordne et regelmæssigt fo r­ syn ing s sy s tem mellem yde r og fo rbruger ved h jælp af je rnbanen , som mod tog og be sørgede forsendelserne. Det mislykkedes fordi brugerne mistede lejligheden til a t vælge og m å t t e tage va re rne , som de v a r sendte, bo røv rig t v a r det jo et forsøg på omgåelse af selve markedsideen , skøn t det på en måde illustrerede ma rkede ts sociale væ rd i. Den mangel på interesse for kendskab til ma rkedsp rinc ippe rne , som i reglen udv ises af borgeren , og som h a r h a ft tilfølge, a t to rvehande len er b levet o p f a t t e t som fo ræ lde t og derfor er forsømt, ved a t blive undd r ag e t den den tilkommende del i den mode rne udv ik lings færdselsmidler, h a r frem k a ld t en au tok r a tisk bevægelse i r e tn ing af B rug sfo ren inger efter det engelske Rochda le Cooperative system. Op r in ­ de lig t v a r d e tte s t i f t e t for ved forenede indkøb i m a rk ed e t a t skaffe med lemme rne økonomiske fordele, for, med and re ord a t give med lemme rne høkerens profit. Men d e t sk iftede h u r t i g t fra opkøber og fordeler af livsfornødenheder t il k o n k u r r e n t med industrie lle v irksomhede r, ligesom høkeren kom ind som fast uddeler. Det er derfor for en større del g ledet ud af den egentlige markedstrafik . Trangen , navn lig i l a n d ­ sognene h vo r b rugsforen ingerne h a r funde t deres egentlige h jem , viser sig væ s en t­ lig i r e tn ing af industrielle p roduk te r, fordi fødemidlerne der er lette re tilgængelige for hv e rm a n d end i byen . Sammenslu tn ing for opnåelse af økonomiske fordele er n a tu r lig , men u læmperne ved den va lg te fo rm og udv ik ling er vel nok vanske lig ­ hede rne ved a t finde den r e tte begrænsning. Gennem organ isa tion og f ab r ikd rift ha r m an d a n n e t en t r u s t , de r leder til en stilling, som en økonomisk s t a t i s ta ten og a n ­ tag e r bevægelsen et for s to r t omfang u n d d r ag e t den væsentlige dele af folkets øko­ nom iske liv fra den fri omsæ tn ing og skaber derved tils tande , som k a n indeho lde

Bb. 7.