S_Borgmesterbogen_1870-1928

53

KØ B E S TÆVN E T

Men d e rm e d sk u ld e v i sa a o gsaa v æ re v e d B u n d e n . E n h v e r, d er g e n ta g n e G ange gribes i a t d riv e Fo r- p r a n g u d e n T illad else d e rtil, skal u d v ises af T o rv e t. „Vi h a a b e r, a t d e n n e O rd n in g skal k u n n e virke e fte r sin H e n sig t, i F o rb in d e ls e m e d d e n Om stæ n d ig h e d , a t B ø d e rn e for u lovligt F o r p r a n g er sa t s t æ r k t op i d e n sen e ste T id .“ Tu s ind e r af lovg ivende forsamlinger h a r i det sidste å rhund rede a rbe jde t på a t o rdne og omo rdne s am fund e t; men her, i markedsfo rho lde t er en løshed som går u d ove r menne skehedens levefod; forhold hvis skyggesider dog ha r væ re t bekæmpe t sålænge menne skene h a r leve t i ordnede s am f u n d ; og som h a r væ re t oversete i den d emok r a tisk e tidsa lde r, både på grund af mang lende forståelse af de socialøkonomi­ ske livsbe tinge lse r og fordi de personer som drager fordel af u lemperne h a r være t s tæ rke nok til a t h ind re indgreb fra s ta t og by. N å r fiskeren på fang s ts ted e t eller i fiskerihavnen får 20 øre for kiloet af fisken så m å fo rb ruge rne i bye rne be ta le 100 øre eller mere. Det viser en mangelfuld o rd ­ ning. F iske rne h a r skibe som på fiskepladserne samler fangsten , men de fører den ikke d irek te til m a r k e d e t, hvo r fiskerne vilde få større andel i u d b y t t e t , men til for­ p r a n g e r grossereren, som fordeler fangsten til lokale fiskehandlere og bestemme r, hv ilke fisk disses k u n d e r må spise. Som det går med fiskehandelen, går det også med sø fa rtens and re forbindelser med markedstrafiken . Sk ibsfragten er væsentlig beieg n e t p å s tø rre v a r e p a r ti e r og tra fik mellem grosserer og rederi. En særlig mellem­ m and s tra f ik er derfor vokse t op om tr a n s p o r te n af små p a rtie r ledet af de såkald te sped itions fo rre tn inge r, som h a r ove rtage t den del af godsforsendelsen, som liggei mellem grossererens og postvæsenets. Naturligvis fordyrer disse mellemmænd vaie- t r a n s p o r t e n , v is tnok ofte dobling skibets f ra g tta k s te r eller varens pris. Det er den slags udg ifte r, civilisationen m å finde en vej til a t reducere. En gradvis udv ik ling af po s tvæ sne ts p a k k e tr a n s p o r t er én vej, en anden er måske fastsættelse af lavere t a k s t e r gennem au to rise rede va remænd . Det er civilisationens opgave a t lette s am ­ k v emm e t mellem jo rdens egne og folk, for derved a t mindske dy r tid og hungersnød . Derfor er de t en samfundsopgave af b e tydn ing a t fjerne alle slige h indringer, hvad en ten de b e s tå r i tidssp ilde eller i fordyrelser. Vi er komme t lang t i den re tn ing i de t sidste hun d r ed å r , men der er lang vej endnu til malet.