S_Borgmesterbogen_1870-1928

64

V A N D V E J E

Ohiofloden flyder s amm en med Mississippien, k a n forskellen me llem lav og høj v a n d s t a n d være over 15 m e te r og hele flodsengen he rfra t il u d løb e t i h a v e t, og l a n ­ d e t til begge sider i adskillige miles b redde , b e s tå r af slik a fs a t af floden, hv o r ig e n ­ n em den idelig d a n n e r sig n y løb n å r en eller a nd en tilfæld ig sam ling af t ræ e r og flo tsam („snag s“ ) f å r den t il a t fo rand re de t gamle. Hele lan d s k a b e r , ofte b e b y g ­ gede og befolkede sættes und e r v a n d eller skylles bo r t. Mange m illione r ofres å rlig t p å dæmn ing sa rb e jd e r, som af nødv end igh ed er t r u k k e t tilbage f r a floden således, a t et b r e d t be lte er o v e r l a d t til den k åd e flods op tø je r. Også flodens yd re de lta , n e ­ den fo r New Orleans, h a r væ r e t skuep lad sen for in te r e s s an te a rb e jd e r for a t le tte b e ­ sejlingen. De af vore ingen iø rer som ønske r a t komme i k a s t med v a n d b y g n in g s ­

a rbe jde r, bu r d e gøre sig f o rtro lige med denne omsk ifte lige flods liv og k a r a k t e r ; ti om end de opga ­ ver, som vore k y s te r og h a v ­ s trømm e b y d e r på , er af en no ­ get forskellig k a r a k t e r , så er dog k am p e n mod n a tu r k ræ f te r n e af et så sto rs låe t om fang og h a r b r a g t så alvorlige erfaringer, a t m an de rpå k a n basere et f r u g t ­ b a r t a rbe jde , med s trøm og s to rm som f ak t o r e r ved vore ky s te r,

som bu rd e give bed re r e s u l ta t e r end h id til. Vor opgave ligger ikke i k am p e n mod n a tu r k ræ f te rn e — s tr øm og s to rm — ved ky s te rn e , men i benyttelse a f selve disse kræ fter til b e sky tte ls e af kys te rne . E t a nd e t am e r ik an sk fo re tagende , h i d t i l dog k u n et forslag, hv is ud s ig t til gennemførelse k a n være mere end t v iv lsom t, i den fo rm de t er f r em k omm e t ; men hvis ledende t a n k e v i s t n o k er sund og lovende ; m å nævnes her, fordi d e t b r ing e r os i d irek te be rø ring med b eh and ling en af strøm fo rho ld ved k y s t f a r v a n d e ; n e top den slags af v andbygn ing , som m å b ringe r e s u l ta t e r for os, n å r tekn ik e re med de t r e t t e syn p å disse sager og åndelig d ris tighed til a t give sig i k a s t med n y og stø rre opgave r f r em s tå r i b la n d t os. E n ingen iør Mr. C. L. R ike r u d g a v 1912, et „Conspec tus of Power and Control of th e Gu lf S t r e am “ . H a n fo reslå r heri a t lægge et cabel eller rø r på tvæ r s af New F ound land s b ank en s top — en længde af om t r e n t 200 sømil — for ved de tte s h jæ lp a u tom a ti s k a t frem skynd e b ank en s væ k s t så mege t a t den b live r is t a n d t i l a t dreje den sydgående po la r s tr øm som følger Ame rikas ø s tky s t, ud i de store dyb d e r ud enom b anken . Følgen he ra f sku lde blive, a t den v a rm e gu lfs trøm tag e r den ko lde strøms p lads og de rved m ildne r k lim a e t i de nordlige s ta te r. Gulf- s tr ømm e n vilde da k ryd se over po la r s trømm en og m ildn e såvel Grøn lands som N o r ­ ges ky s te r. Fo rs lage ts f remkom s t v a k te opsigt navn lig e fte r a t en del af Ame rikas ansete mænd , h v o r ib la nd t Geo. E. Goethals, P a n am a k a n a le n s bygmes te r, og i n ­ gen iørgeneral W. H. Bixby , s am t adskillige un iversite tsp ro fe sso re r, h avd e u d t a l t sig til fordel for det. E n „b ill“ b lev i n d b r a g t i Congressen, men k rigen kom og afledte in te ressen for sagen. Mr. R ik e r illustrerede ideen i sit conspek tus. Cablet eller s trømgæ rd e t, den s åk a ld te „ o b s tr u c to r “ , sku lde helst være dobbe lt f o ra nk r e t til bø jer, som fø rte bølgebevægelsen til ob s truc to re rne . Disse sku lde være tung e r e end