S_Borgmesterbogen_1870-1928

V A N D V E J E

ø g

c r a s tm a ti o n . Ikke alene København s stilling som hande ls s tad er afhæng ig af, a t der h and les m å lb e v id s t og ihærd ig t, men Danma rk s hele ma ritime stilling til Østersø- færdslen s tå r på v ippen. H v o r mange lfu ld vo r opfattelse af disse forhold er, v iser sig af og til ved de offentlige fo rhand linge r i København s h avne råd . E n sagde om E jd e rk an a len , som jo ane rk end e s som no rmg ivende for vore besejlingsforhold, a t dens dybde v a r 30 fod. D e t v a r den and en E jd e rk a n a ls ; den nuværende , siden 1914 er næ rme s t 40 fod. Op ­ givelsen bu r d e være r e t t e t men blev de t ikke, skøn t d e tte mål er af s tø rs te b e t y d ­ n ing for vore fa rvande s besejlingsforhold og den nødvend ige k app e s tr id med H am ­ bu rg . Den and en v ild ledende p å s ta n d fremsa t, der v a r den, a t et u d d y b e t løb gen­ n em D rogden ikke behøvede a t være mere end 500 fod b red t, da de t kund e belyses fra begge sider. De tte h a r m an ku n n e t i G a tun Søen for P a n am a Kana lens løb ved h jæ lp af en me llem ting mellem lygtepæle og fy rtå rne . Men skal en belysn ing af e t løb g ennem D rogden lade sig gøre, må lysene anbringes i solide fy rtå rn e , som k a n m o d ­ s tå issk run inge r, en vanskelighed som ikke kendes i P an am a s trop iske k lima. Ly s ­ bø je r k a n heller ikke b eny tte s i Drogden af hensyn til isvanskelighederne. E t sæt af f y r t å r n e i den fo røv rig t b rede h a v s tr øm med de u tydelige landkend inger, vil blive k o s tb a r e både i bygn ing og vedligeholdelse; hv ilke t forhold fo røv rig t er næ s t til men ingsløst fordi vi er a fskaa rne fra a t k ræve to ld for passagen. Vor havne sty re ls e mene r v istnok , a t de t er s ta tens sag a t tilve jeb ringe ind- se jlmgsløbet og a t den i n te t an sv a r h a r i den r e tn ing ; men d e tte er et ganske u p r a k ­ t is k s ta n d p u n k t . E t indsejlingsløb gennem Drogden som eneste vej be tinge r en n o r d h av n , medens et løb gennem Kalleboerne be tinge r en sydhavn , og før en endelig afgørelse ei tru ffe t, er de t r en t lykkespil, om de store udv idelsesp laner k a n r e tfæ r ­ diggøres. A t a rbe jde for en sydhavn , medens m an henv iser til et løb gennem Drog ­ den er selvmodsigende og uforeneligt med den ansvarsfølelse, m an er b e re ttig e t til a t v e n te af in s t i tu t io n e r som h a vn e rå d og havned irek tion . Vi træ n g e r i v irke ligheden i høj g rad til a t tydeliggøre os vore forestillinger om vo r geografiske og hydrografiske beliggenhed som ind ledn ing til erhvervelse af et ove rb lik over de mange n a tu rfo rho ld og n a tu rk ræ f te r, som h a r frem b rag t vo r n u ­ væ rende stilling med hensyn til farvandene. T rangen i den r e tn ing er såmeget større, som vi h id til h a r m å t t e t savne en popu lær fremstilling fra tekn ike rne s og k u n s t ­ ne rnes — fra byp lan lægn ingens s ta n d p u n k t — en p rak tisk anvendelse og udv ik ling af geologens og h istorikerens resu lta te r, med frem tidens fo rnødenhede r for øje. Vi m å fæste vo r opmæ rksomhed på d e ltak a r ak te r en af vo r t land og de betingelser denne k a r a k t e r stiller til vore p lane r og a rbe jder. Ganske v ist h a r denne d e lt a ­ k a r a k t e r et udv ik lingens og ikke et oprindelsespræg. Oprindelsen med hensyn til de øvre lag v i a rb e jd e r i er morænen , som s tamme r fra istiden og som g iver os den f as te re g rund und e r fødderne, som de almindelige floddeltaer mang ler, men belig ­ genheden ved Østersøens udløb — ga ttene og ga ttenes g a t— u d sæ t te r vore f a rvande og k y s te r for lignende fo rand ringe r fra strømmene i hvilke Østersøens mange v a n d ­ løb samles; som de store floders. Men he rtil komme r v ind virkn inge rnes s ty rk e ,som på g rund af de store forhold, giver Sund, be lter og hovedga t mere af h ave ts k a r a k t e r og v irkn ing på kys te rne . De t synes åb enb a r t, a t hvis vore skolede ingen iører havde væ r e t k la r over denne vore s trande s d e lta k a r a k te r , så vilde de have v u n d e t bedre r e s u l t a t e r ved T hybo røn og Hv ide Sande ud løbene og ved høfdebygn ingen ; men det